Foto: VedvarendeEnergi

Mikrolån beskytter skov i Mali

I Mali har over 4.000 nu droppet at plyndre skoven for træ, og i stedet skabt en bæredygtig indtægt ved at holde bier, høns, eller ved at dyrke grøntsager. Alt sammen ved hjælp af mikrolån.

Læs mere

Verdensmål 1: Afskaf Fattigdom

Læs mere

Verdensmål 9: Industri, Innovation og Infrastruktur

Læs mere

Verdensmål 10: Mindre Ulighed

Læs mere

Verdensmål 11: Bæredygtige Byer og Lokalsamfund

Læs mere

Verdensmål 14: Livet i Havet
Verdensmål for Bæredygtig Udvikling

Del artikel

Andre Kategorier

I et bælte på 20 kilometer rundt om Malis hovedstad, Bamako, er al skov væk.  Uden for denne zone bliver pick-up biler hver dag læsset med brænde og kører den lange tur ind til byen. Efterspørgslen på brændet er konstant stigende på grund af den store migration til Bamako, som er Afrikas hurtigst voksende storby.
Skovhugsten er langt fra bæredygtig, og derfor er der brug for alternative indkomstmuligheder til den del af befolkningen, der supplerer deres indkomst med brændesalg.

Bliv bæredygtig og betal tilbage

Opgaven med at løse problemet med skovhugsten er miljøorganisationen VedvarendeEnergi gået ind i, og sammen med sin maliske partner, MFC Nyetta, har vi brugt mikrolån til at sikre lokalbefolkningen et økonomisk springbræt, så de kan finde mere bæredygtige alternativer til brændehugsten. Og resultaterne er overbevisende: Mere end 4000 maliere supplerer ikke længere deres indtægt med aktiviteter, der skader miljøet. Og ikke nok med det, så er tilbagebetalingsraten på lånene ekstremt høj, faktisk helt oppe på 95%. Fra 2014 til 2015 er antallet af nye låntagere fordoblet til 728.

Lokal indsats virker

Kresten Kjær Sørensen er projektkoordinator hos VedvarendeEnergi, og han tildeler en stor del af æren til den lokale organisation MFC Nyetta: ”Den helt afgørende grund til, at vi har den succes, vi har lige nu, er alt det forberedende arbejde, som MFC Nyetta har gjort. De har virkelig langt mange kræfter i at tage ud i landsbyerne og fortælle om lånene, at forklare det til især de traditionelle ledere, som ofte er dem, folk spørger til råds. Samtidig har folk ude i lokalsamfundene påtaget sig et stort ansvar for at følge op på de lån, som folk i deres kommune har taget.  Dér, hvor de er gode til det, er også dér, hvor vi har de fleste og største lån og de bedste tilbagebetalingsprocenter”.

Hønsehuse skyder op overalt

Hønseavl er et af flere alternativer til brændehugsten, som har god vind i sejlene. Ligesom brænde giver salg af høns nemlig hurtige penge, og succesen betyder, at rigtig mange steder skyder nye hønsehuse op. De lokale kan selv finde materialer til at bygge hønsehusene og selv skaffe penge til vaccinationer af dyrene – det behøver projektet ikke at give penge til.

”Vi kendte for eksempel ikke til vaccination, før projektet blev sat i værk. Det gør vi nu, og det betyder, at kun ganske få høns dør undervejs,” fortæller en mand fra Dialakoroba kommune, der bruger indtægterne fra hønseavlen som supplement til sit landbrug.  I begyndelsen havde man hidkaldt eksperter til at give lektioner i hønsehold, men nu lærer de lokale blot teknikkerne af hinanden. På den måde kan man hurtigere få nye hønsehold op at stå.

Bier beskytter skoven

Også biavl og grønsagsdyrkning er to gode indtægtskilder, der samtidig er bæredygtige. Biavl findes i en traditionel form i alle landsbyer. Men udbyttet fra staderne er sjældent særligt stort. Nye, forbedrede bistader lavet af træ (den såkaldte ’Kenyan top-hive model’) forbedrer høsten med op til 80%. En ikke uvæsentlig sidegevinst ved biavlen er, at bistader også har en forebyggende effekt på skovhugsten, fordi skov ikke brændes af eller fældes i områder med biavl.

Grønsagsdyrkning udgør et tredje alternativ og består hovedsageligt af løg, tomater, kål og chili. Det er faktisk grønsags-salget, der er det mest indbringende blandt alternativerne. Projektet har også startet tre planteskoler op, der producerer stiklinger. De avler 10 forskellige træarter; bl.a. mango, baobab, citron, henna og papaya. Planteskolerne drives af kvindegrupper, som får en ekstra indtægt fra salget.

Mikrofinansprojektet i Mali er en del af et større projekt, som står foran sin afslutning. Men netop initiativet med mikrofinans gør, at projektet nu kan leve videre uden økonomisk støtte fra danske udviklingsmidler.

Relaterede nyheder