20. december 2020
Mindre blod og mere bæredygtighed i bling-branchen
Flere og flere diamanter og smykker bliver produceret under ordentlige forhold. Danske Pandora går i front.
Flere smykkevirksomheder er blevet bedre til at sikre, at menneskerettighederne bliver overholdt i deres produktion. Foto: CCBY A. Yousuf Kurniawan.
Diamanter og smykker kan være en dyrebar måde at vise sin kærlighed til nogen, som man holder af her i julen. Men de skinnende materialer kan være så kostbare, at de nogle steder skaber voldsomme og blodige stridigheder. Derfor kan det være klogt at tænke sig om, når man her til jul lægger bling under træet.
Heldigvis er verdens smykkevirksomheder blevet bedre til at overholde menneskerettighederne i deres produktion, viser en ny rapport fra menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch.
”Overordnet ser vi, at der er sket en stor fremgang i smykkeindustrien. Dog er der stadig ikke fuld gennemsigtighed og adgang til, hvorvidt arbejdet i minerne sker under ordenlige forhold,” siger Juliane Kippenberg, som er direktør for afdelingen for børns rettigheder hos Human Rights Watch.
Rapporten dykker ned i 15 af verdens største smykkevirksomheder og undersøger, hvordan virksomhederne undgår, at menneskerettigheder bliver overtrådt i handlen med guld og diamanter.
Her er gennemsigtighed er et nøgleord, når det handler om at bevise, at produktionen overholder menneskerettighederne. Det er nemlig vigtigt at kunne spore smykkets rejse – lige fra udgravning til butikken – for at kunne bevise, at produktionen ikke involverer børnearbejde eller medfører konflikter i de lande, hvor ædelstenene er udgravet.
Overblik: Sådan blev smykkefirmaerne vurderet
Skal der diamanter under træet, eller er der et frieri i sigte? Her er listen over, hvordan smykkefirmaerne klarer sig i forhold til ansvarlig produktion. Jo højere oppe på listen, jo bedre:
Stærk: Pandora, Tiffany & Co.
Moderat: Bvlgari, Cartier, Signet Jewelers
Fair: Boodles, Chopard, Harry Winston
Svag: Chow Tai Fook, Crist, Tanishq
Meget svag: Ingen
Ingen information tilgængelig: Rolex, Kalyan, Mikimoto, TBZ
Alle de 15 undersøgte firmaer blev af Human Rights Watch rangeret, ud fra hvorvidt deres produktion af smykker lever op til internationale standarder for ansvarlig produktion i forhold til menneskerettigheder og miljø.
Tiffany og Pandora er klassens pæne piger
Rapporten peger på, at 11 ud af 15 firmaer de seneste år har gjort mere for at overholde menneskerettighederne i deres produktion.
Nogle af virksomhederne er begyndt at spore deres diamanter eller undervise deres diamantleverandører i menneskerettigheder, mens nogle fravælger at grave efter diamanter i områder, som de vurderer, er ustabile.
Dog kan flertallet af de undersøgte virksomheder stadig ikke udpege de miner, hvor deres guld, sølv og diamanter kommer fra. Og dermed ved man ikke, om forholdene i minerne overtræder menneskerettighederne.
Et af de firmaer, som har klaret sig bedst i rapporten, er den danske smykkegigant Pandora. Sammen med smykkefirmaet Tiffany er Pandora en af de kun to virksomheder, der ifølge rapporten har ”stærk” ansvarlig produktion.
Pandora er placeret højt, fordi de i de seneste år har været meget gennemsigtige, omkring hvor deres materialer kommer fra. De offentliggør deres leverandører og undersøger, om de lever op til menneskerettighedsstandarderne.
”Vi arbejder med at skabe fuld gennemsigtighed gennem hele vores produktion. Vi er stadig ikke helt i mål. Generelt oplever vi, at det er svært at sikre standarderne gennem alle trin. Det kan tage rigtig lang tid, men vores mål er at nå derhen,” siger Mads Twomey-Madsen, som er ansvarlig for kommunikation og bæredygtighed hos Pandora.
Trods ros i rapporten fra Human Rights Watch kunne det danske medie Danwatch tidligere i år afsløre, at Pandora i 2019 blev dømt af arbejdsdomstolen i Thailand for at fyre folk på deres frabrik ulovligt, fordi de havde startet en fagforening. Pandora står dog fast ved, at fyringerne var led i en generel omstrukturering og ikke på grund af fagforeningsaktiviteter.
Ansvarlig produktion skal være lov
Det er ikke nok, at nogle virksomheder går enegang i ambitionen om at være gennemsigtige. Det kræver også, at resten af industrien følger med, forklarer Mads Twomey-Madsen.
”Vi bliver nødt til at løfte standarderne fælles i branchen. Men hvis alle i industrien skal blive enige om fælles standarder, kan det tage enormt lang tid. At skabe fælles enighed i industrien om fuld gennemsigtighed er nok en af de største udfordringer for branchen,” siger han.
Det er Juliane Kippenberg fra Human Rights Watch enig i.
”Det interessante er, at de fleste af virksomhederne har gjort meget og gerne vil gøre mere for at være mere gennemsigtige, men det går for langsomt. Selvom der er fremgang, er produktionen af smykker langt fra i mål med at overholde menneskerettighederne,” siger hun.
Derfor kan en fælles regulering være løsningen, mener Human Rights Watch.
”Vi anbefaler, at der skal lovgivning på banen, som tvinger alle firmaer til at være fuldstændigt gennemsigtige, samtidig med, at de skal vurdere, om deres leverandører overholder menneskerettighederne,” siger Juliane Kippenberg.
Og ny lovgivning som denne bliver netop diskuteret i EU. Hvis den kommer på banen, kan det betyde, at de standarder, som kun få af smykkeindustrien nu lever op til, i fremtiden ikke længere er frivillige.
Baggrund: Diamanter udgravet af blodrød jord
Selvom diamanter er smukke, er deres historie ikke altid ligeså. Nogle af verdens blodigste borgerkrige er finansieret af diamanter.
Bloddiamanter, konfliktdiamanter, brune diamanter, røde diamanter og varme diamanter. Alle er de navne på det samme fænomen: diamanter, der både medfører og finansierer blodige konflikter.
Især i det vestlige og centrale Afrika har den store forekomst af diamanter være mere en forbandelse end en velsignelse. Så sent som i 2013 antændte et farligt mix af fattigdom, religiøse stridigheder og massevis af diamanter en borgerkrig i Den Centralafrikanske Republik.
En muslimsk rebelgruppe kaldet Seleka væltede landets diktator og overtog hovedstaden Bangui for at få fat i landets værdifulde diamantområder. En kristen gruppe kaldet anti-balaka gjorde modstand, og begge grupper har i jagten på diamanterne dræbt utallige civile, nedbrændt flere byer og plyndret tusindvis af huse.
Kampen om diamanterne satte gang i en borgerkrig, som dræbte flere tusinde mennesker på begge sider, skriver menneskerettighedsorganisation Amnesty International. Derudover blev børn rekrutteret som soldater eller tvunget til at arbejde i diamantminerne.
Derfor blev salg af diamanter fra Den Centralafrikanske Republik i 2013 frarådet af the Kimberly Process, som er et initiativ i diamantindustrien, som arbejder for afskaffelsen af bloddiamanter. På trods af det estimerer Amnesty International stadig, at begge grupper i konflikten sælger diamanter for flere millioner til smykkefirmaer i hele verden. Penge som er med til at finansiere, at krigen kan fortsætte.
