15. marts 2024
Minik siger, at Grønlands mudder er magisk. Derfor spreder han det ud over Afrikas udpinte landbrugsjord
Den dansk-grønlandske geolog Minik Rosing har gennem otte år forsket i, hvordan grønlandsk mudder kan være med til at afhjælpe både sult og klimaforandringer. Nu skal det smattede guld sælges til verden.
Foto: Gottschau Media
Der er sne og is i Grønland. Og så er der mudder. Faktisk helt ufattelige mængder mudder, der skylles ud i uendelige mængder fra undersiden af den grønlandske indlandsis. ”Gletsjermel” bliver dette helt særlige mudder også kaldt. Det er fint, ugrynet og har nogenlunde samme konsistens som skosværte.
Og så indeholder det næringsstoffer. Store mængder næringsstoffer af den slags, som planter elsker at guffe i sig.
Den viden fik for otte år siden professor Minik Rosing på sporet af en idé:
Kan Grønlands gletsjermel være med til at løse klodens mangel på mad i nogle af verdens fattigste lande? Hvis dén tese holder vand, vil det tørrede mudder ikke blot kunne bidrage til mindre sult, der vil også bremse afbrænding af den tropiske regnskov og samtidig mindske klimaforandringerne.
Det er altså ikke for ingenting, at den dansk-grønlandske geolog kalder Grønlands mudder for ”magisk”.
”I Danmark har vi en forestilling om, at vi er et rigt og velfungerende land, fordi vi er enormt kloge. Men grunden til, at vi er så rige, er, at vi er heldige nok til, at vores jord er meget produktiv. Vi får fem gange så meget igen for den samme mængde arbejde, som man får i troperne”, forklarer Minik Rosing som noget af det allerførste i dokumentarfilmen ”Magisk Mudder”.
Otte år i mudderet
Når vi på redaktionen i Verdens Bedste Nyheder skal vurdere, om vi skal skrive en artikel om for eksempel et forskningsprojekt, så er vi ofte optaget af, at der er skabt dokumentation for forskningens effekt. Og allerbedst er det, hvis forskernes løsning allerede er i gang med at blive rullet ud i verden.
Jakob Gottschau er mere risikovillig. Og heldigvis for det.
I filmen følger den danske instruktør Jakob Gottschau gennem otte år bestræbelserne på at undersøge gletsjermelets mulige evne til at få mere ud af klassiske afgrøder som for eksempel majs, kål og byg.
”Der gik tre år, før jeg følte mig sikker på, at det her overhovedet kunne blive til en film. Og jeg har været skrækslagen indtil for bare et halvt år siden for, at det her ville blive kedeligt og tungt. For der er jo kompliceret stof. Det er først, når man for alvor tager hul på stoffet, at dramatikken åbenbarer sig”, fortæller Jakob Gottshau til Verdens Bedste Nyheder om den vilde proces, det er at bruge næsten et årti på en historie om noget muddermasse, som ingen fra begyndelse kunne kendte virkningen af.
Et agronomisk eventyr
Fra laboratoriets petriskåle, fynske spidskålsmarker, samarbejdsforsøg i Brasilien og majsdyrkning i Ghana følger Gottschau gruppen af passionerede forskere, der med Minik Rosing i spidsen forsøger at dokumentere gletsjermelets evne som jordforbedringsmiddel.
●Minik Rosing blev verdenskendt som geolog, da han under analyser af isua-sediment fandt ud af, at fotosyntese fandt sted allerede for 3,7 milliarder år siden.
●Det er langt fra gratis at lave en dokumentarfilm. Magisk Mudder er produceret i samarbejde med Danmarks Radio og støttet af Novo Nordisk Fonden, Danidas Oplysningsbevilling, OpEn – Udenrigsministeriets Oplysnings- og Engagementspulje, samt Aase og Jørgen Münters Fond.
Gletsjermel er mudder fra undersiden af den grønlandske indlandsis. Foto: Gottschau Media
Et jordforbedringsmiddel, der endda har evnen til at indfange CO2 fra atmosfæren, når det spredes ud på markerne.
”Jeg havde jo den her tese fra starten, men det var vildt at se, hvor markant og hurtigt gletsjermelet virker. At man kan drysse melet ud over en mark og nærmest dagen efter se en effekt på planterne. Det var både overraskende og voldsomt opmuntrende”, fortæller Minik Rosing om sin forskning.
Filmen er eventyret om en forskergruppe, der ikke bare søger at forklare verdens problemer. De skal også løses. Undervejs mødes de af modstand i form af bureaukrati, kommunikationsvanskeligheder og slimede snegle, der i deres egen jagt på mad ødelægger forskernes eller så fine forsøg på Fyn. Det er underspillet dramatisk og bør give enhver rask dreng eller pige lyst til at blive heltemodig geolog eller agronom.
De danske dyrkningsforsøg kulminerer på Carlsbergs forsøgsmarker, hvor byggeriets forsøgsleder, da han ser resultatet, udbryder, “det er helt vildt, det er helt vildt”. Og i Ghana bliver resultaterne særdeles overbevisende med markforsøg, der viser et merudbytte på næsten 50% ved tilsætning af gletsjermel til majsplanter.
”Det var vildt at opleve en kommerciel landmand i Ghana blive begejstret for gletsjermelet. Nogle folk i området var kommet forbi hans mark og havde spurgt til, hvordan han fik sine majs så store. Dér vidste jeg, at der kunne bindes sløjfe på den her historie. Når man følger et projekt over så lang tid, så er det jo svært ikke selv at blive begejstret, når tingene lykkes”, fortæller Jakob Gottschau.
Minik Rosing husker også forsøgene med gletsjermel i Ghana og Brasilien som skelsættende. Især det, at såvel fagfolk som lokale landmænd og bønder fra begyndelse havde samme forståelse af udfordringerne med udpint jord, klimaforandringer og gletsjermelets muligheder.
”Både i Brasilien og Ghana var de fuldstændig med på potentialet her”, siger han.
Der er moneter i mudderet
En 67-årig professor i geologi er måske ikke det typiske billede, man får for sit indre blik, når man skal forestille sig, hvordan en ny, innovativ iværksætter ser ud. Men den karismatiske stjerne-geolog er også alt andet end typisk. Han har forstået, at hvis gletsjermelets magi for alvor skal batte mod sult og klimaforandringer, så skal der være et kommercielt potentiale. Eller med andre ord: Der skal tjenes penge på mudderet.
”Det vil jo også betyde, at Grønland kan bidrage med nogle løsninger ude i verden. Og på den måde få et andet omdømme end at være der, hvor alle problemerne er. Det vil være vigtigt for Grønlands selvforståelse, og det betyder meget for mig”, forklarer Minik Rosing.
Se traileren til dokumentaren Magisk Mudder her:
Til Rosings store skuffelse er der i eventyret dog ikke nogen prins i form af en frisk forretningsmand, der ivrigt vil omsætte mudder til moneter. Og så må man jo tage sagen i egen forsker-hånd:
Efter de otte års undersøgelser indtræder Minik Rosing som bestyrelsesformand i en ny start-up sammen med en gruppe forretningsorienterede fagfolk. De vil forsøge at sætte skub i en global udbredelse af gletsjermelet på kommercielle vilkår.
”Virksomheden er etableret, og vi er ved at søge tilladelser til udvinding i Grønland. Det her kan også skabe arbejdspladser og indtægter i landet. Salget af gletsjermel skal komme Grønland til gode”, siger Minik Rosing.
Han understreger dog, at udvinding af gletsjermel først og fremmest er et projekt, der skal gøre gavn ude i verden:
”Vi gør det her for effektens skyld.”
●Magisk Mudder vises på DR2 den 4. april klokken 21. Den vises også på dette års CPH:DOX filmfestival, som foregår her i marts.
Se hvornår her
