Illustration: Lauge Eilsøe-Madsen

Verdens største urbane landbrug spirer i Paris

Urbant landbrug vokser frem i storbyer verden over. Det kan være et vigtigt bidrag til fremtidens fødevareforsyning og klimaet.

Læs mere

Verdensmål 2: Stop Sult

Læs mere

Verdensmål 11: Bæredygtige Byer og Lokalsamfund

Læs mere

Verdensmål 12: Ansvarligt Forbrug og Produktion

Læs mere

Verdensmål 13: Klimaindsats

Læs mere

Verdensmål 15: Livet på Land
Verdensmål for Bæredygtig Udvikling

Del artikel

Andre Kategorier

Regioner: Europa

Temaer: Klima, Landbrug

På taget af en bygning i den 15. arrondissement i Paris er verdens største urbane landbrug begyndt at spire. Fra hvide lodrette plastiksøjler vokser jordbær, salat, tomat, aubergine og basilikum side om side så langt øjet rækker. Inde i søjlerne kan man se planternes rødder, der hænger frit ud i luften uden jord. I fremtiden vil det 14.000 m2 store urbane landbrug, hvad der svarer til to fodboldbaner, gro 35 forskellige afgrøder og høste omkring 1000kg frugt og grønt om dagen som lokale hoteller, restauranter og borgere kan købe.

Det er ikke kun i Paris, men i storbyer verden over, at der bliver dyrket planter og afgrøder på hustage og i forladte skyskrabere. I London er verdens første underjordiske urbane landbrug etableret i gamle tunneller fra Anden Verdenskrig. Flere supermarkeder i USA dyrker salat og mikrogrønt på taget og sælger det i butikken. I Singapore skal madskyskrabere brødføde folk i den lille, tætbefolkede republik, der er stærk afhængig af importerede varer. Og lige nu er en kæmpe vertikal farm ved at blive opført i en lagerhal i Taastrup, som skal levere bæredygtige fødevarer til kantiner og hoteller.

Urbant landbrug er ikke kun en hyggelig hobby.  De nye metoder kan være med til at løse nogle af fremtidens største udfordringer med fødevareforsyning. Vi bliver stadigt flere mennesker på kloden, og ifølge FN vil to-tredjedele af os leve i byerne i 2030. Derfor er alternative tiltag som urbane landbrug interessante, når fremtidens mange byboere skal brødfødes, forklarer Jakob Magid, forsker i Plante- og Jordvidenskab på KU.

”Selvom urbane landbrug nok aldrig kommer til at brødføde hele byer, så bliver det en del af løsning på fremtidens problematikker med fødevaremangel i byerne,” siger han.

En række klimamæssige fordele

Urbant landbrug kan også få en central rolle i forhold de klimaforandringer, som verden står overfor i fremtiden.

Grøntsagerne fra bylandbruget i Paris bliver dyrket aeroponisk. Det betyder, at rødderne hænger frit i luften, men får vand og næring ved at vand, fyldt med næringsstoffer, mineraler og givtige bakterier, risler eller drypper ned over rødderne flere gange i timen. På den måde kan planterne optage det, de har brug for. Det er økologisk, vandet bliver opsamlet og genbrugt – deraf det lave vandforbrug i forhold til traditionel landbrug. Til gengæld kan metoden ikke bruges til grovere grøntsager og rodfrugter endnu.

”I fremtiden kommer verden til at stå overfor voldsomme klimaforandringer, som kan gøre det stadigt vanskeligere til at dyrke jorden på store landområder, særligt grundet tørke eller oversvømmelser. Derfor bliver vi nødt til at kigge på alternative måder at producere fødevarer på, hvis klimaforandringer gør det umuligt at bruge jorden,” siger Jakob Magid.

Når afgrøder bliver produceret i byen fremfor på landet, vil det spare den lange transport til supermarkederne. Tal fra Michigan State University viser, at grøntsager i gennemsnit rejser 2400 km før de lander på tallerkenen. Den CO2-udledning, der sker ved transport af grøntsager, vil derfor blive minimeret. Planter i byerne kan bidrage til forbedre det lokale klima i de store byer og dyrkning med nye teknologier kan reducere vandforbruget. For eksempel bruger det urbane landbrug i Paris 90 procent mindre vand end den klassiske måde at dyrke afgrøder på.

Urbant landbrug er stadig i udviklingsfasen, og selvom det har en lang række fordele, så er der også mange begrænsninger, fortæller Jakob Magid.

”Det er højværdi afgrøder, der kan dyrkes i de kommercielle urbane landbrug, mens de afgrøder der fylder meget i vores diæt, som korn, ris og kartofler, stadigt vil dyrkes udenfor byerne, da de tager meget plads, og ikke egner sig til dyrkning i mange etager. Når urbant landbrug bliver udviklet endnu mere, så kan det komme til at spille en væsentlig rolle i fremtiden, ikke mindst hvis klimaforandringerne gør det nødvendigt,” siger han.

Relaterede nyheder