Minimonstre kan æde en del af verdens plastikaffald

For første gang har forskere opdaget en bakterie, der er i stand til at spise plastik. Det viser forskning offentliggjort sidste måned i det videnskabelige tidsskrift Frontiers in Microbiology. Bakterien, en særlig variant af Pseudomonas Bacteria, blev fundet i den plastikfyldte jord fra en losseplads i Leipzig i Tyskland.

Studiet viste, at bakterien ikke alene er i stand til at nedbryde plastik af typen polyuretan, men at nedbrydningen også giver bakterien al den energi, den har brug for til processen.

Polyuretan bruges til en lang række produkter, blandt andet som skumplast til bilsæder, køkkensvampe og isoleringsmaterialer, sportstøj, hjul til skateboards og indkøbsvogne, og endda til kondomer. Denne type plastik er generelt svær at genbruge, og ender derfor ofte på lossepladser eller i naturen.

Forskerne håber, at den nyopdagede bakterie vil kunne hjælpe med at løse verdens plastikproblemer på længere sigt, men det kommer til at tage tid. Hermann Heipieper fra det tyske Helmholtz-center for Miljøforskning siger til den engelske avis The Guardian, at det kan komme til at tage mindst ti år, før bakterien kan bruges i stor skala til at nedbryde den genstridige plastiktype. Han understreger derfor, at det stadig er vigtigt at nedbringe mængden af plastik og at undgå, at det ender i naturen.

Flere væsener har appetit på plastik

Det er ikke første gang, forskerne finder småkravl, der er i stand til at spise plastik. Tidligere har visse typer af svampe vist sig at have samme evne, men den nye bakterie ses som mere lovende, fordi bakterier generelt er nemmere at bruge industrielt i stor skala.

I 2015 skrev Stanford University, at melorme er i stand til at æde den type skumplast, vi kender som flamingo. Og sidste år beviste forskerne så, at melormene ikke ophober giftstoffer fra plastikken i sig. Det åbner muligheder for, at melormene ville kunne avles i stor skala på en kost af flamingo, og så senere blive brugt som for eksempel foder til kyllinger, uden at giftstoffer vandrer videre igennem dyrene og videre til mennesker.

Der er også andre orme med appetit på plastik. I 2017 kom det frem, at larverne fra et særligt møl er i stand til at spise plastikposer. Det skyldes, at larverne normalt lever inde i bikuber, hvor de æder bivoks. Voksen minder kemisk om plastiktypen polyethylen, som de fleste plastikposer laves af, og derfor har larverne også fået evnen til at gnave sig gennem poserne. Det er dog tvivlsomt, om larvernes appetit kan hamle op med fem billioner engangsplastikposer, som verden bruger hvert år. Ifølge National Geographic tager det nemlig 100 larver næsten en måned at æde en enkelt plastikpose på 5,5 gram.

Ingen mirakelløsning – men håb forude

Selvom forskningen giver et vist håb for, at naturen kan give en hånd med at få ryddet op i verdens bjerge af plastikaffald, skal vi nok ikke regne med, at insekter og bakterier pludselig kan løse alle problemerne med et snuptag. En stor del af problemerne skyldes, at meget plastik aldrig ender i skraldespanden, men i stedet i naturen og i havet, hvor det gør stor skade på dyrelivet.

Og selv hvis al plastik blev sendt til spist af bakterier og larver, ville det stadig udlede CO2, fordi kulstof tages op fra olielagre under jorden for at producere det syntetiske materiale. Denne CO2 udskilles af organismer, når de nedbryder plasten, og det bidrager til klimakrisen. Der er dog på det seneste kommet langt større opmærksomhed på problemerne med plastik, og en lang række lande har i de seneste år indført lovgivning for at nedbringe produktionen af især engangsplastik, skriver FN’s Miljøagentur. Blandt andet er forbruget af plastikposer faldet kraftigt i flere lande, efter poserne blev forbudt eller der blev lagt afgifter på dem. Og fra næste år bliver en række produkter af engangsplastik helt forbudt i EU. Det giver et vist håb for, at verden er på vej til at løse de store miljøproblemer, som overforbruget af plastik medfører.