26. oktober 2025
Mødredødeligheden er styrtdykket, og nu ved vi, hvordan vi kan redde endnu flere
Andelen af kvinder som dør i barselssengen, er faldet med næsten 60 procent siden 1980’erne. Ifølge ekspert har vi løsningerne til at få tallet endnu længere ned.
Tiago_Fernandez, iStock
Hvert år kommer millionvis af børn til verden. De fleste bliver født uden de helt store problemer, men mange af deres mødre løber stadig en risiko, når de ligger i barselssengen. De risikerer at miste livet.
Det er dog blevet langt mere sikkert for kvinder at føde børn. Andelen af mødredødelighed er faldet med næsten 60 procent siden 1985, så der i dag sker 260.000 dødsfald.
Det er især mere uddannet sundhedspersonale og nemmere adgang til sundhedsklinikker, der får det globale tal til at falde.
I Sierra Leone er mødredødeligheden mere end halveret på bare syv år, fordi flere føder på hospitaler. I Ghana leverer hurtige droner blod til mødre i kritiske situationer, hvilket har været med til at halvere forekomsten af mødredødelighed i landet. I Laos uddannes der jordemødre som aldrig før, og i Syd- og Centralasien er andelen af mødredødelighed faldet med to tredjedele siden årtusindskiftet.
Antallet kan være endnu lavere, forklarer Sindhu Natarajan. Hun er læge og forsker i folkesundhed med speciale i global sundhed hos mødre og børn ved University of Birmingham. For de fleste dødsfald kan forebygges med den rette behandling.
”Det er rigtig godt, at antallet af dødsfald falder. At en moder dør af noget, som vi kan behandle, er fuldkommen uacceptabelt,” siger Sindhu Natarajan.
Skævt fordelt
Risikoen for at dø i barselssengen er meget ulige fordelt verden over. I Danmark sker det sjældent sammenlignet med andre lande.
Ifølge Verdenssundhedsorganisationen, WHO, sker over 90 procent af alle dødsfaldene i lav- og middelavindkomst lande, hvoraf Afrika syd for Sahara og Sydasien står for 87 procent af dødsfaldene.
”I lav- og mellemindkomstlande er den største udfordring ofte, at der er langt til sundhedsfaciliteter hvor uddannet personale kan hjælpe med fødslen,” siger hun og forsætter:
”Men i dag uddannes der flere jordemødre, og antallet af uddannede fødselshjælpere stiger. Adgangen til kvalitetsmedicin bliver bedre. Der er bedre pleje før, under og efter fødslen, og der er også bedre adgang til rådgivning under graviditeten. Alt dette er forbedret på verdensplan.”
●Nigeria har verdens højeste andel af mødredødelighed per 100.000 fødsler.
Her dør 993 mødre per 100.00 fødsler. Norge har verdens laveste på ét dødsfald per 100.000 fødsler. I Danmark sker der fire dødsfald per 100.000 fødsler.
Hvorfor sker mødredødelighed?
Mødredødelighed dækker over dødsfald i forbindelse med graviditeten, altså fra undfangelsen til 42 dage efter graviditeten er afsluttet.
De typiske årsager til, at kvinder dør i barselssengen er:
- Alvorlige blødninger i forbindelse med fødslen, så kvinden dør af blodmangel.
- Infektioner, som ofte kommer efter fødslen.
- Unormalt højt blodtryk under graviditeten, hvor kvinden kan gå i kramper eller koma og i værste tilfælde stopper organerne med at fungere.
- Komplikationer i forbindelse med fødsel, for eksempel hvis barnet ligger forkert, så det ikke kan komme ud.
- Usikre aborter: Mange steder er abort stadig ulovligt, og det tvinger mange kvinder til at få foretaget usikre aborter – ved for eksempel at spise rottegift eller stikke skarpe ting op i livmoderen – og det kan i nogle tilfælde medføre døden.
På verdensplan steg andelen af fødsler med uddannet sundhedspersonale fra 61 procent i år 2000 til 87 procent i 2024, viser tal fra WHO.
Gravide kvinder i de yderste dele af verden løber dog stadig en risiko, når de skal føde. Nogle kvinder skal gå i timevis for at komme til en sundhedsklinik, og når de så endelig ankommer, kan den gravide risikere, at personalet ikke har kompetencerne, udstyret eller medicinen til at give hende den optimale behandling.
På grund af de lange afstande har kvinden måske heller ikke fået behandling for de komplikationer, som hun har oplevet under graviditeten.
Disse komplikationer ender ofte ud i kraftig blødning ved vaginal fødsel, også kendt som postpartum blødning, PPB, der står for 27 procent af alle dødsfald i forbindelse med fødsler. Men der sker også markante fremskridt i behandlingen af PBB.
Kraftig blødning er et kæmpe problem
Hvert år slår PPB 70.000 nybagte mødre ihjel på verdensplan. Men et plastiktæppe kan ændre dette. Plastiktæppet er kræmmerhusformet og sættes under moderens lænd efter fødslen, så sundhedspersonalet kan måle, hvor meget blod moderen mister.
Tæppet har reduceret PBB-tilfældene med 60 procent, ifølge et studie som Sindu Natarajan har stået i spidsen for.
På Verdens Bedste Nyheder har vi skrevet en historie om plastiktæppet, som du kan læse her.
”Da jeg så resultatet på de 60 procent blev jeg lykkelig, men jeg indså også, at vi straks må udbrede tæppet til resten af verden,” siger Sindhu Natarajan.
Der er dog allerede sket en masse i forhold til udbredelsen af tæppet og behandlingen af PBB.
”Nigeria har allerede implementeret tæpperne i deres nationale strategi. Det samme har Kenya, Sydafrika og Pakistan, og flere lande går i samme retning,” siger Sindhu Natarajan.
Hvis udrulningen fortsætter og når ud til resten af verden, så har det potentiale til at redde tusindvis af liv verden over, mener forskeren:
”Det vil reducere antallet af mødredødelighed markant de kommende år.”
Med andre ord, så har vi de fleste løsninger til at redde millionvis af nybagte mødres liv – vi skal bare investere i dem. Det er en politisk beslutning, der kræver én ting, ifølge Sindhu Natarajan:
”Det kræver engagement. Ikke kun fra én person, men fra alle regionale, lokale og nationale indsatser. Et engagement for at sige, at ingen kvinder skal dø i barselssengen.”
