Nej tak til tigerselfies, delfinshows og danseaber: Flere lande verden over dropper dyreshows

På gaderne i Indonesien danser og cykler aber, mens de er iklædt babytøj og bizarre dukkemasker. Kun for at underholde turisterne. Og selvom det virker som om, at aberne gladeligt hopper på cyklen eller smider et par dansemoves, så gør de det bestemt ikke frivilligt.

Før aberne sidder på cykelsadlen, bliver de udsultet, til de adlyder, får trukket tænder ud, så de ikke kan forvare sig og får bundet hænderne om på ryggen, indtil de lærer at stå på to ben. Det er ikke, fordi ejerne nødvendigvis nyder at pine dyrene, men de gør det for at få aberne til at lære at danse for turister, så de kan tjene penge.

Men nu bliver 30 danseaber reddet fra Indonesiens sidste træningslejr. Dyrevelfærdsorganisationerne World Animal Protection og Jakarta Animal Aid Network har nemlig igangsat en redningsaktion, som også lukker landets sidste træningslejr.

Det er et skridt i den rigtige retning for at stoppe brugen af danseaber i Indonesien, siger Stephanie Kruuse Klausen, ekspert i vilde dyr hos World Animal Protection Danmark.

”Den her træningslejr er den sidste tilbageværende, der er. Så derfor bliver det jo et stort slag imod den organiserede praksis med danseaber,” siger Stephanie Kruuse Klausen.

Og netop det er et billede på en tendens, der breder sig verden over, mener Stephanie Kruuse Klausen.

De seneste 15 år er dyreunderholdning nemlig røget på retur. Mere end 50 lande verden over har enten strammet reglerne eller lavet totale forbud mod at bruge vilde dyr til forskellige slags underholdning – og turisterne og rejseselskaberne følger trop. De dropper også dyreshows.

”Det giver mig et håb om, at vi rykker os, og at vi måske snart når et tipping point, hvor underholdningen med vilde dyr kan stoppe en gang for alle,” siger Stephanie Kruuse Klausen.

En pinsel for dyrene

På verdensplan bliver mindst en halv million vilde dyr hver dag tvunget til at underholde turister, og selvom elefantridning, delfinshows og selfies med en orangutang virker uskyldigt, kan arbejdet være et helvede for dyrene.

For bag de dansende bjørne og aber, de selfievenlige tigere og lydige elefanter, delfiner og spækhuggere gemmer sig ofte nedbrudte, bedøvede og ekstremt stressede dyr.

Måske husker du dokumentarfilmen Blackfish om spækhuggeren Tilikum, der dræbte tre mennesker i sin tid hos den amerikanske forlystelsespark SeaWorld?

Filmen viser netop konsekvenserne, der kan være ved at holde et vildt dyr som spækhuggeren i fangenskab og tvinge den til at optræde. For det er nemlig meget unaturligt for dyrene at leve i små tanke, og at mennesker er så tæt på dem.

I 2020 blev den grusomme træningsmetode mod vilde elefanter, The Crush, også afsløret. Her fanger man en babyelefant fra det fri, hvorefter man spænder den fast, alt imens den bliver sultet, tørstet og tæsket, så den til sidst adlyder enhver kommando.

Men også andre dyr som tigre og bjørne lider under skrækkelige skæbner. De bliver for eksempel bedøvet og holdt i bittesmå bure.

Dyrene gennemgår altså traumatiske oplevelser kun for, at turister kan blive underholdt, og det skaber alvorlig fysisk og psykisk stress for dyrene, forklarer Stephanie Kruuse Klausen.

”Mange dyr udvikler unaturlig adfærd. For eksempel står elefanter og svinger frem og tilbage, og delfiner svømmer rundt i cirkler. Det er tit sådan en adfærd, der kan vise, at dyrene enten har været igennem et traume, eller at de lever under utilstrækkelige og begrænsende forhold.”

Og fordi dyrene er frustrerede, laver de også fysisk skade på sig selv, siger hun. For eksempel svømmer nogle delfiner direkte ind i siderne på bassinerne, og andre vilde dyr, der bliver holdt i bure, gnaver i tremmerne, så de sliber deres tænder helt ned.

”Så det er sådan nogle måder, hvor man kan se, at de selvskader sig, fordi de lider under kedsomhed, depression eller stress,” forklarer Stephanie Kruuse Klausen.

En global tendens

Heldigvis er stemningen omkring dyreshows ved at ændre sig. Verden over har flere lande enten forbudt shows med vilde dyr eller strammet reglerne.

Det sydamerikanske land Bolivia var det første i verden, der gjorde det forbudt at bruge vilde dyr i cirkus. Det skete i 2009, og siden da har 50 andre lande verden skrevet under på love, der enten forbyder vilde dyr i cirkus, eller som skærper reglerne for, hvilke dyr der må optræde under teltdugen.

Taiwan er et af de lande, der senest har meldt sig under dyrevelfærdsfanerne. I august gjorde de al underholdning med vilde dyr forbudt. Det betyder for eksempel, at både tigre, elefanter og andre vilde dyr ikke længere må blive klappet, badet eller reddet på.

Den nye lov betyder også, at det er slut med delfinunderholdning. Dog har Taiwan stadig to delfinanlæg, der fortsat må lave shows, men deres tilladelser udløber i 2026.

Taiwan er ikke det eneste land, der har sat en stopper for blandt andet delfiner i fangenskab. I Canada blev det i 2019 forbudt at fange og avle hvaler, delfiner og marsvin til underholdning. Storbritannien, Schweiz, Frankrig, Kroatien og den spanske by Barcelona har alle strenge regler eller forbud mod havpattedyr i fangenskab – og sidste december gjorde Sydkorea det ulovligt at fange hvaler til fangenskab.

Derudover blev det sidste år forbudt at sælge og reklamere for dyreturisme med vilde dyr i England og Nordirland. Det betyder, at rejsebureauer, der stadig sælger dyreunderholdning med vilde dyr, for eksempel ikke må reklamere for elefantridning i Thailand eller delfinshows i USA.

Men det er ikke kun lande, der har lagt låg på den slags dyreunderholdning. Flere rejseselskaber er også hoppet på vognen for bedre dyrevelfærd.

Nogle af de allerstørste rejsebureauer i verden som Booking.com, Airbnb, Expedia, Spies og Apollo er blandt de 160 rejseselskaber, der har underskrevet på World Animal Protections retningslinjer. Det indebærer, at selskaberne ikke sælger og promoverer skadelige dyreoplevelser, men i stedet fokuserer på at tilbyde etiske alternativer, hvor dyrene ikke lider.

”Så det er bare den rigtige udvikling, der er sket, og det er gået hurtigt her det sidste stykke tid, fordi der netop er kommet den her øget bevidsthed om dyrevelfærd,” fastslår Stephanie Kruuse Klausen.

Nej tak til dyreshows

Men før dyreunderholdning kan forsvinde helt, kræver det også, at efterspørgslen fra turisterne følger udviklingen. For så længe folk for eksempel køber billetter til delfinshows, tjener dyrenes ejere stadig penge, og det giver dem ingen grund til at stoppe.

Men her sker der heldigvis også noget. Mange turister verden over vender også ryggen til elefantridning, tigerselfies og delfinshows.

For eksempel viser World Animal Protections seneste internationale undersøgelse, at knap 84 procent mener, at rejsebureauer ikke bør sælge aktiviteter, der skader vilde dyr. Desuden vil cirka 80 procent hellere opleve dyrene boltre sig i deres naturlige habitat, nemlig på savannen, i junglen eller havet, end at se dem bag tremmer.

Og vender vi snuden hjem til vores egen lille andedam, har stemningen også vendt sig. For seks år siden ville 36 procent danskere gerne købe en billet til et delfinshow, men i dag er det kun fem procent. Der er altså en bevægelse i gang, fortæller Stephanie Kruuse Klausen – både i Danmark og i udlandet.

”Det afspejler den voksende globale bevidsthed om dyrevelfærd og etiske rejseformer, og at turister og mennesker i det hele taget er blevet mere opmærksomme på, at dyr lider for, at de skal underholde os. Og det ønsker folk ikke at være en del af længere, og derfor begynder de at sige fra overfor det,” forklarer hun.

Selvom turisterne vender dyreunderholdning ryggen, og flere lande forbyder underholdning med vilde dyr, så er der stadigvæk et stykke vej til at få en ende på dyreunderholdning, siger Stephanie Kruuse Klausen.

Men hun er håbefuld.

”Vi skal få dyrevelfærden mere og mere indgroet i folks bevidsthed, så man måske i fremtiden kan sige: Hvordan kunne vi nogensinde tillade, at en delfin skulle være i et så lille bassin for at springe igennem en hulahopring? Hvorfor synes vi overhovedet, at det var underholdende?” siger hun og fortsætter:

”Men at folk nu er blevet mere oplyste, og at vi har fået rejsebranchen med på banen, gør bare en rigtig, rigtig stor forskel. Jeg kan se, at det går den rigtige vej.”