Kontroversiel dokumentar blev gamechanger for sort-hvid kæmpe

Bådene er ikke udstyret med fiskesnøre eller net, for målet er hverken fisk eller krabber – men spækhuggere. På brutal vis adskilles ungerne fra deres mødre og indfanges til et liv i forlystelsesparkers små bassiner – tvunget til at optræde for mennesker.

I dag er omkring 57 spækhuggere i fangenskab. Alligel er der mange positive resultater i kampen mod at holde spækhuggere fanget, mener Jan Schmidt-Burbach, som er chef for World Animal Protections Wildlife Research internationalt:

”Flere undersøgelser har vist, at de fleste mennesker i vestlige lande i dag ikke accepterer ideen om at holde spækhuggere i fangenskab, og en række lande har vedtaget lovgivning, der forbyder kommercielle anlæg til hvaler i fangenskab”.

Kampen for frihed

”At holde hvaler som spækhuggere i fangenskab er umenneskeligt og fører til dyb lidelse for disse intelligente, meget sociale dyr,” fortæller Jan Schmidt-Burbach.

En spækhuggerhan kan blive op til otte meter lang, veje det samme som en fuldvoksen elefant, svømme over 150 km om dagen og nå en fart på op til 56 kilometer i timen. Så der er ikke noget at sige til, at et liv i et lille bassin begrænser dyrenes mulighed for at udfolde deres naturlige instinkter.

Næsten alle USA’s, og en tredjedel af alle verdens spækhuggere i fangenskab, ejes af forlystelsesparken SeaWorld. I 2013 viste dokumentarfilmen Blackfish spækhuggeren Tilikums liv i en af parkerne, hvor han dræbte to af sine trænere. Ifølge Jan Schmidt-Burbach var drabene og dokumentaren med til at fuldstændig ændre offentlighedens holdning til spækhuggere i fangenskab:

Et år efter var SeaWorlds aktiekurs faldet med 33 procent. Over halvdelen af amerikanerne var imod spækhuggere i fangenskab, og over 80 procent af briterne sagde, at de aldrig ville besøge et hval- eller delfinanlæg, fortæller Jan Schmidt-Burbach.

I marts 2016 stoppede Seaworld avl på spækhuggere, så deres nuværende spækhuggere bliver de sidste. Seks måneder efter blev avl på spækhuggere ulovligt i Californien. Flere steder i verden sker der også initiativer for at stoppe spækhuggere i fangenskab: Canada vedtog i 2019 en lov, der forbød fangst og avl af hvaler, delfiner og marsvin til underholdning, og Bruxelles forbød i 2021 fangenskab af hvaler, delfiner og andre havpattedyr.

Mange lande tillader dog stadig havpattedyr i fangenskab og 3000 hvaler og delfiner lever stadig i zoologiske haver og akvarier. Og selvom Seaworld har stoppet avlen, så optræder deres 20 spækhuggere stadig for publikum.

Nye udfordringer

Selvom sympatien med hval- og delfinshows er faldet i USA og Europa, har Kina dog oplevet et boom i antallet af forlystelsesparker og har nu ifølge mere end 80 parker i stil med SeaWorld, fortæller, Nick Stewart, der er Head of Global Campaign hos World Animal Protection.

Der bliver altså nødt til at ske meget mere for at omsætte den offentlige mening til regler, der forbyder at holde spækhuggere og andre delfiner i fangenskab, mener Jan Schmidt-Burbach.

”Jeg er ikke i tvivl om, at den forældede praksis med at holde intelligente dyr som spækhuggere i fangenskab til underholdningsformål til sidst vil ophøre – den voksende offentlige uenighed er en klar indikator for det. Men vi mangler et stærkere engagement fra virksomheder, såsom rejseindustrien, og regeringer til at forhindre yderligere avl i fangenskab, vilde fangster og handel med spækhuggere og andre delfiner”.