31. oktober 2021

Spækhuggere får mere beskyttet plads

Truede spækhuggere ude for USA’s kyst får nu udvidet deres beskyttede områder med et areal på størrelse med Danmark.

Den amerikanske regering tilføjer over 41.000 kvadratkilometer til spækhuggernes beskyttede områder. Foto: Thomas Lipke, on Unsplash

Den amerikanske regering tilføjer over 41.000 kvadratkilometer til spækhuggernes beskyttede områder. Foto: Thomas Lipke, on Unsplash

Spækhuggere lever i alle verdens have og er et af de mest udbredte dyr i verden. Alligevel er det store pattedyr truet mange steder – blandt andet ude for USA’s vestkyst i det østlige Stillehav.

Derfor besluttede den amerikanske regering i 2021 at tilføje over 41.000 kvadratkilometer til spækhuggernes beskyttede områder. Nu er havet langs kysten fra den canadiske grænse til Point sur i Californien registreret som et kritisk habitatområde for den sorte og hvide kæmpedelfin.

Det betyder, at alle nye eller igangværende aktiviteter, som staten skal give tilladelse, licens eller finansiering til – såsom havvindmølleparker eller kommercielt fiskeri, ikke længere må påvirke spækhuggerne negativt.

Den sydligt boende spækhugger

Nogle steder på kloden går det godt med spækhuggerbestanden, som for eksempel i Antarktis, hvor spækhuggerne ikke er udsat for så mange trusler – men i det østlige Stillehav, er det en helt anden sag, fortæller Peter Teglberg Madsen, der er professor på Institut for Biologi på Århus universitet og forsker i havpattedyr:

”Ude for Canada og USA’s vestkyst er der især problemer for den sydligt boende spækhugger på grund af fødemangel, som følge af overfiskeri, støj fra for meget skibstrafik og overdreven hvalsafarier”.

Faktisk er der kun 75 spækhuggere tilbage i området, hvoraf 22 er hunner, som kan yngle. De er fordelt ud på tre delpopulationer af spækhuggere, som spiser forskellige ting, jager på hver deres måde og simpelthen har så forskellige kulturer, at de ikke parrer sig med hinanden, fortæller Peter Teglberg Madsen. Og det gør bestandene ekstra presset.

”Det er dejligt, at de nu får et større beskyttet område, og det er nødvendigt for at få populationen til at vende”, siger han og fortæller, at lignende tiltag med regulering af områder har haft gavnlig effekt, men at konkret handling er nødvendigt:

”Når man udnævner et stort område som beskyttet, er det ikke nok i sig selv. Man bliver også nødt til at begrænse menneskers aktivitet i området – som for eksempel ved mindre skibstrafik og færre hvalsafarier, for at mindske støj, og regulering af fiskeri, for at sikre et ordentligt fødegrundlag til spækhuggerne”.

Over 41.000 kvadratkilometer

er blevet tilføjet til spækhuggernes beskyttede område.

Alle nye eller igangværende aktiviteter, som staten skal give tilladelse, licens eller finansiering til – såsom havvindmølleparker eller kommercielt fiskeri, må derfor ikke længere påvirke spækhuggerne negativt.

Det er dejligt, at de nu får et større beskyttet område, og det er nødvendigt for at få populationen til at vende

Peter Teglberg Madsen, professor på Institut for Biologi på Aarhus Universitet og forsker i havpattedyr