Analyse: Nye regler vil give dig ret til at reparere

Hvis du har spildt kaffe i computeren eller tabt mobiltelefonen, så kan det være meget dyrt og besværligt at få repareret det fugtige tastatur og den splintrede skærm. Producenterne vil nemlig hellere have, at du køber et helt nyt produkt, så de gør, hvad de kan, for at gøre det dyrt og bøvlet at udskifte de ødelagte dele.

Men der er mange, der efterhånden har fået nok af den forretningsmodel. Efterhånden er der vokset en hel international bevægelse frem, der kalder sig Right to Repair eller ”Ret til at Reparere”. Det er en sammenslutning af alt fra belgiske miljøaktivister, franske forbrugerrettighedsorganisationer og tyske tekniknørder, der har det til fælles, at de er grundigt trætte af, at de store producenter bevidst gør elektronik og mekanik sværere og sværere at reparere for almindelige mennesker.

Nørderne er langt fra de eneste, der har fået nok. I en undersøgelse fra statistikbureauet Eurobarometer svarede 77 procent af de adspurgte europæere, at de hellere ville reparere deres ting end at smide dem ud og købe nyt men, at det ofte ikke kan lade sig gøre.

Problemet handler ikke kun om at spare penge, men også om at bruge jordens begrænsede ressourcer mere fornuftigt. Ny forskning viser, at verdens CO₂-udledninger fra elektronikaffald bare stiger og stiger. Og i EU er elektronikskrot den type affald, der vokser allerhurtigst.

Alene i 2017 blev der indsamlet mere end 3,5 millioner tons elektronikskrot i EU-landene, og selvom noget af affaldet bliver genbrugt på den ene eller den anden måde, er det alligevel kun omkring 40 procent af materialerne, der bliver genanvendt. Men hvis flere ting bliver repareret, bliver både affaldsmængderne og overtrækket på jordens ressourcer mindre.

Presset nedefra er efterhånden ved at skabe forandring oppefra. Både i EU og USA er der nu nye regler på vej, som skal gøre det lettere for forbrugerne at reparere deres ting, uden at producenterne lægger kunstige forhindringer i vejen. Den amerikanske stat New York har allerede vedtaget loven Fair Repair Act, og staten Washington har også en lov om reparationsrettigheder på trapperne.

Herhjemme i EU fremlagde Kommissionen et længe ventet lovforslag 22. marts i år. Det skal blandt andet give producenterne af en række elektriske apparater pligt til at tilbyde reparationsmuligheder for de produkter, de sælger, hvis det samlet set vil være billigere at reparere end at smide ud og købe nyt. Hensigten er både at hjælpe forbrugerne med at spare penge og blive mere bæredygtige, men også skabe vækstgrundlag for en ny industri af små, uafhængige reparationsværksteder.

EU-forslaget er blevet hilst velkommen men også modtaget med kritik af reparations-bevægelsen, som ikke mener, at Kommissionen går langt nok. Blandt andet lyder kritikken, at forslaget kun gælder en udvalgt liste over produkter, som for eksempel vaskemaskiner, støvsugere og mobiltelefoner. Og selvom forbrugeren skal have mulighed for en reparation, kan producenterne måske bare skrue prisen på reparationen så højt op, at det ikke kan betale sig for kunden, lyder kritikken.

I stedet ønsker bevægelsen, at alle skal kunne købe originale reservedele til en rimelig pris, og at reparationsmanualer og andre specialværktøjer bliver gjort tilgængelige for alle – så både private og små uafhængige reparationsværktøjer har en chance for at være med.

Hvis EU endeligt vedtager lovforslaget, vil det få stor effekt, fordi det vil gælde alle EU’s medlemslande. Men mens vi venter på EU, er enkelte lande allerede begyndt at indføre deres egne love, der skal redde elektronik fra at ryge i skraldespanden.

I Østrig betaler staten for eksempel nu halvdelen af regningen, når man får repareret sin gamle højttaler eller anden elektronik. Og i Frankrig indførte de i 2021 en mærkningsordning, så forbrugeren kan se, hvor nemt et produkt er at reparere, inden de køber det.

Selvom der stadig er lang vej igen, er der alligevel tegn på, at forbrugerne er ved at generobre retten til at reparere.