Nysgerrige zebrafisk og legende bier. Dyr er mere bevidste, end du tror, fastslår forskere

Du har måske brugt udtrykket ’arbejdsbi,’ hvis du har beskrevet din arbejdsomme kollega. På engelsk siger de, at man er ”travl som en bi.” Men bierne, som udtrykkene kommer fra, fordi man ofte ser de små insekter have travlt med at bygge bo, hente pollen og lave honning, har faktisk ikke altid travlt. Nogle gange bruger de tid på at lege.

I 2022 lavede forskere et forsøg, hvor summende humlebier fik små træbolde. Konklusionen var klar: Humlebier leger. De hverken formerer sig eller skaffer mad ved det, og jo mere afslappede bierne var, jo mere var der sandsynlighed for, at de ville interagere med boldene. Ligesom os mennesker.

Andre forsøg viser, at zebrafisk er nysgerrige, at blæksprutter undgår smerte og opsøger smertelindring, og at krager kan trænes til at meddele, hvad de ser. Det er nogle få af et stigende antal studier, som forskere nu bruger til at pege på, at dyr måske har en bevidsthed.

I foråret deltog ledende forskere indenfor biologi og bevidsthed i en konference i New York. Her blev The New York Declaration on Animal Consciousness– altså en erklæring om dyrs bevidsthed – født. Det er ikke noget nyt, at man mener, store pattedyr – tænk orangutang, elefanter, hunde – er bevidste væsener, men nu er der nok videnskabelig belæg for, at en lang række forskere vil skrive under på, at flere arter som fugle, blæksprutter og måske endda insekter muligvis kan have en bevidsthed.

Vi er ikke alene

”Vi tror, vi er de eneste bevidste væsener, men i forhold til evolution er der faktisk ikke nogen grund til at tro, det er tilfældet,” fortæller Elodie Mandel-Briefer, da jeg møder op på hendes kontor ved Biologisk Institut på Københavns Universitet.

Hun er en af de to forskere, der har skrevet under på erklæringen, som har sin daglige gang på et dansk universitet.

Oprindeligt skrev 40 af verdens førende eksperter under på New York-erklæringen, men ordet spredte sig hurtigt. I skrivende stund står 288 på listen som fagfæller, der støtter op om budskabet. To af dem er ansat på Københavns Universitet. Det drejer sig om lektor Elodie F. Mandel-Briefer og adjunkt Roi Mandel-Briefer. Han er ansat ved Institut for Veterinær- og Husdyrsvidenskab. De to er gift, det er derfor, de deler efternavn.

”Jeg underskrev, fordi erklæringen stiler efter at skubbe det her felt fremad. Den siger ikke, at dyr er bevidste,” siger Elodie Mandel-Briefer. ”Den siger, at det er ekstremt sandsynligt, hvis man tager det, vi ved, in mente, altså at mange flere dyr, end vi før troede, er bevidste til en eller anden grad. Og at vi forskere bør undersøge det mere.”

På sit kontor har hun udsigt til universitetsparken, som i den tidlige sommer summer af insekter og fuglelyde. Det er netop dyrs lyde og kommunikation, Elodie Mandel-Briefer har fokus på med sin forskning. Roi Mandel-Briefer har en uddannelse i kognitiv psykologi og har efterfølgende taget en ph.d. i dyrs velfærd.

”Vi er i en endeløs proces af at prøve at finde dét, der adskiller os mennesker fra ikke-menneskelige dyr, om end det er sprog, at fremstille værktøj eller muligheden for at føle empati eller at agere på det,” siger han. ”Men jo mere vi undersøger andre arter, jo sværere for os bliver det at finde de forskelle. Den nuværende hellige gral er bevidsthed, men som forskning viser, så er det sandsynligvis også noget, vi deler med andre arter.”

Og Elodie Mandel-Briefer er enig.

”Der er mange ting, som vi påstår er unikke for mennesker, men i bund og grund opdager vi hvert år, at mere og mere, som vi troede var unikt for mennesker, ikke er det,” siger hun.

Dyrevelfærd har ændret sig med tiden

Men lad os tage et skridt tilbage. Hvorfor er det overhovedet vigtigt at tale om dyrs bevidsthed?

Spørger man de to forskere, hænger dyrs bevidsthed – og forskning om deres følelsesliv og måden, de kommunikerer deres følelser på – sammen med dyrevelfærd.

I erklæringen fra New York står der, at ”når der er en realistisk mulighed, at et dyr kan have bevidste oplevelser, er det uansvarligt at ignorere den mulighed i beslutninger, der påvirker det pågældende dyr. Vi bør overveje velfærdsrisici.”

Idéen om dyrevelfærd har ændret sig i takt med tiden. Engang handlede det kun om, at det var forbudt at mishandle dyr, men som tiden er gået, og vi har lært mere og mere om dyr, er der også kommet flere og flere regler om, hvordan vi behandler dem.

Et eksempel er ’de fem friheder’ fra begyndelsen af 1970’er. De handler i bund og grund om, at dyr har ret til at være fri for sult, tørst og andre former for lidelse, men også at de har ordentlig plads og selskab fra andre dyr. De ligger til grund for flere love om dyrevelfærd rundt omkring i verden, og de blev formuleret på baggrund af en debat i Storbritannien om forholdene, landbrugsdyr levede under.

”Vi plejede at tænke, at dyrs velfærd handlede om at reducere lidelse og smerte, men nu handler det også om den anden side af det, at give dem lov til at have positive oplevelser,” siger Roi Mandel-Briefer.

Elodie Mandel-Briefer tilføjer: ”Det startede med at handle om at sørge for, at dyr ikke var fysisk syge. Så bevægede det sig videre til, at vi blev nødt til at reducere stress og negative følelser for dyrene, men i dag siger man, at dyr også skal have positive oplevelser. Så der er sket meget.”

Selvom der er sket ændringer gennem tiden, er der med jævne mellemrum kritik af de forhold, dyr  lever under i landbruget i dag. For nylig har dagbladet Information skrevet en artikelserie med kritik af grises forhold i svineproduktionen her hjemme i Danmark på baggrund af en aktindsigt fra Fødevarestyrelsen. Artiklerne beskriver blandt andet, at millioner af pattegrise dør af sult og kulde hvert år, at næsten alle grise får klippet halen, selvom det er forbudt, og at mange bliver kastreret uden bedøvelse.

Og så er der selvfølgelig alle dem, der grundlæggende synes, det er forkert at spise dyr og holde dem i fangenskab, uanset hvordan de bliver behandlet.

Mere viden, mere handling

Med tiden er der også kommet flere regler om, hvordan vi behandler dyr uden for landbruget. Blandt andet blev det i 1993 besluttet, at dyr ikke må opleve stærk smerte eller angst under dyreforsøg, og siden 2013 har det været forbudt at teste kosmetik på dyr i EU.

Og måske kan en erklæring som den, der er blevet underskrevet i New York, komme dyrene til gode. For ifølge de to forskere kan det, at der kommer fokus på erklæringen betyde, at der for det første kommer mere forskning om dyrenes indre liv og deres bevidsthed, men også, at der kommer mere fokus på den forskning, der allerede findes. Og det kan være med til at sikre bedre velfærd for dyrene på sigt.

”Jeg håber på, at det her kan hjælpe til at skubbe området fremad,” siger Elodie Mandel-Briefer, ”og at folk generelt kan blive mere bevidste om dyr, deres opførsel, følelser og deres mulige bevidsthed.”