18. april 2021
Pakistansk megaby forbyder nedværdigende "Jomfrutest"
”To-finger”-testen, som viser ”jomfrulighed”, er nu afskaffet i voldtægtsager i den pakistanske megaby Lahore. Afgørelsen kan lægge vejen for et landsdækkende forbud.
Den afskaffede ”jomfrutest” har ifølge FN intet videnskabeligt belæg, overskrider kvindernes menneskerettigheder og kan have alvorlige psykiske konsekvenser. Foto: CCBY Adam Cohn.
En uvidenskabelig test, som involverer at sætte to fingre i en kvindes vagina for at bestemme hendes ”jomfruelighed”, er netop blevet afskaffet i det nordlige område Lahore i Pakistan.
Nu bliver den såkaldte ”to-finger”-test, som kvinder udsættes for i sager om voldtægt i Pakistan, betragtet som krænkende overfor kvindernes rettigheder af domstolen i megabyen Lahore.
”Denne nye lov er et stort skridt på vejen til, at alle kvinder i Pakistan har mulighed for at anmelde overgreb. Og det tilbyder kvinderne et retssystem, som bakker op om deres rettigheder,” siger Charlotte Kirkegård, som er jurist, og som igennem mange år har arbejdet med international ligestilling og er stifter af lighedsorganisationen E-quality.
Psykiske konsekvenser
Testen, som stadig bliver brugt i omkring 20 lande i verden, bliver ofte udført til at vurdere kvindens eller pigens dyd, ære eller sociale værdi.
Pointen med ”to-finger”-testen i voltægtssager er, at hvis to fingre let kan indsættes i skeden, siger tilhængere af metoden, viser det, at kvinden ikke er jomfru. Derfor mangler hun moralsk belæg til at kunne anklage for voldtægt.
Ifølge FN’s menneskerettighedskontor er testen ikke blot uden videnskabeligt belæg, men den overskrider også kvindernes menneskerettigheder og er kun designet til at nedgøre kvinderne. Samtidig bliver det slået fast, at testen har alvorlige psykiske konsekvenser. I tilfælde af voldtægt efterligner testen den oprindelige handling og kan medføre re-traumatisering.
Derfor er det et vigtigst skridt på vejen, at kvinderne i Lahore nu har ret til at sige fra.
”Der ingen tvivl om, at rettigheder gør kvinder stærkere. Og vi ser kontinuerligt, at der kæmpes lignende kampe i hele verden. Det er en lang og sej kamp uden garantier. Men hver sejr er en sejr,” siger Charlotte Kirkegaard.
Grobund for landsdækkende forbud
Udover at sikre kvindernes rettigheder ved lov, handler det også om at gøre op med en kulturel opfattelse af kvinders værdighed. Derfor mener Charlotte Kirkegaard, at den nye lov ikke kan stå alene.
”Udfordringerne kan være, at loven ikke bliver overholdt i praksis. Eksempelvis har vi set i Afghanistan, at praksissen stadig bliver udført nogle steder på trods af, at testen blev afskaffet”.
”Derfor er næste skridt at efteruddanne sundhedsvæsnet og retssystemet til at forstå alvoren og bakke op om den nye lov. Samtidig skal kvinderne vide, at de har rettigheden,” siger Charlotte Kirkegaard.
På trods af at mange lande stadig bruger testen, har lande som Indien, Afghanistan og Bangladesh forbudt testen. Og en lignende sag i Pakistan om afskaffelse af testen i provisen Sindh behandles i lige nu.
Derfor håber rettighedsaktivister, at afgørelsen i Lahore vil skabe grobund for et landsdækkende forbud mod testen.
Det er en myte, at kvinder har en såkalt “jomfruhinde”, som afgør deres jomfrulighed. Der er ingen videnskabelig måde, at afgøre, hvorvidt en kvinde er jomfru. Begrebet “jomfruhinde” er dermed en kulturel opfindelse.
Der ingen tvivl om, at rettigheder gør kvinder stærkere. Og vi ser kontinuerligt, at der kæmpes lignende kampe i hele verden. Det er en lang og sej kamp uden garantier. Men hver sejr er en sejr
Charlotte Kirkegård, som er jurist, og som igennem mange år har arbejdet med international ligestilling og er stifter af lighedsorganisationen E-quality