Panama beskytter bjerge under bølgerne

Selvom verdenshavene har taget stor skade i de seneste 50 år, findes der stadig havområder, hvor naturen er næsten uspoleret. Et af de områder ligger i Stillehavet syd for Panama. For at beskytte den rige natur i området oprettede Panama i 2015 havreservatet Cordillera de Coiba, der dengang omfattede godt 17.000 kvadratkilometer hav. Nu har Panamas præsident meldt ud, at landet vil udvide størrelsen på havreservatet kraftigt, så det kommer til at dække i alt 67.742 kvadratkilometer.

”Det er et af de vildeste steder på jorden. Så det er helt fantastisk, at det ikke bare er blevet beskyttet, men at det beskyttede område nu også bliver udvidet,” siger Thomas Kirk Sørensen, der er Verdensnaturfondens havekspert.

Noget af de særlige ved området er, at det indeholder ikke mindre end ni undersøiske bjergkæder, hvor nogle af bjergene er op til tre kilometer høje, selvom de stadig ikke når op til overfladen.

Undervandsbjergene er vigtige at beskytte, fordi de er oaser for liv, hvor mange forskellige arter kan finde føde og formere sig, fortæller Thomas Kirk Sørensen:

”Dyrene i havet bruger de her bjergtoppe som en slags pejlemærker, fordi det er et sted, hvor de dybe oceaner møder kysten og havoverfladen. Fiskearter, der normalt lever hele deres liv i det åbne hav, samler sig omkring de undersøiske bjergtoppe og kommer tæt på overfladen. Så der er et virvar af liv: alt fra 700 forskellige slags fisk, utroligt mange hajer – som ellers er i tilbagegang mange steder i verden – havskildpadder, og hvaler, og mange andre arter. Området har det hele,” fortæller han.

Skal overvåges fra rummet med kunstig intelligens

Det beskyttede område ligger lige på grænsen til Colombias nationalfarvand, og på deres side af grænsen har colombianerne i 2017 også oprettet store beskyttede områder. Det vil sige, at de to landes havreservater nu bliver til ét stort sammenhængende område på over 121.000 kvadratkilometer. Det svarer til næsten tre gange Danmarks areal.

I de senere år har mange af verdens lande udnævnt beskyttede havområder, men ikke alle områderne er lige godt beskyttet i praksis. Der er forskellige regler, hvor nogle områder måske kun er beskyttet mod visse former for fiskeri, andre mod turisme, og i andre områder er adgang helt forbudt. Samtidig er der stor forskel på, i hvor høj grad de forskellige lande rent faktisk håndhæver reglerne. I værste fald kan parken kun findes som streger på et kort – de såkaldte ’papirparker’. Men Thomas Kirk Sørensen har alligevel håb for det nye havreservat i Panama:

”Jeg tror, de vil sætte handling bag ordene, for de har høje ambitioner og en forvaltningsplan under udarbejdelse, og det virker, som om de mener det seriøst. Især, fordi de har inddraget nogle af de tunge organisationer som Smithsonian Tropical Research Institute, samt virksomhederne Global Fishing Watch og Skylight,” fortæller han og forklarer, at de to virksomheder kombinerer satellitovervågning med kunstig intelligens til at overvåge skibstrafik i beskyttede områder.

Panama er langt fra alene om at bakke op om havbeskyttelse, og det giver Thomas Kirk Sørensen et vist håb for fremtiden.

”Havet har aldrig haft så meget momentum, som det har nu. Verdens lande skriver under på stribe om et mål om at beskytte 30 procent af havet. Så man burde lære af det, Panama gør, og udbrede det i hele regionen. Systemet af undervandsbjerge strækker sig helt til Galapagos-øerne ud for Ecuador,” siger han.