08. juni 2025
Pant på plast og bedre affaldshåndtering: Australien har nedbragt andelen af plastaffald langs kysterne med over en tredjedel
I Australien har mange projekter været med til at mindske mængden af skrald på strandene – og ny kortlægning vil gøre det tydeligt, hvilke der virker bedst.
Skrald af plastik er blevet langt mere sjælden langs de australske kyster. Foto Natalie Kikken, CSIRO.
Hvidt sand, krystalklart vand og måske et par surfere, der fanger de perfekte bølger. Det er reklamebilledet på de australske strande. Tidligere var der langt fra det paradis til virkeligheden. I stedet blev plastik, cigaretskodder og bygningsaffald langsomt en mere og mere integreret del af strandudsigten.
Især plastikken i vandet og på stranden var problematisk. Plastik i naturen kan nemlig have fatale konsekvenser, hvis dyr spiser eller sidder fast i for eksempel en plastikpose.
Men i dag er der langt færre plastikposer, -låg og -flasker, som de australske dyr skal undgå, når de svømmer og kravler ved strandene. Faktisk er mængden af plastikaffald langs kysterne faldet med hele 39 procent i Australien på bare ti år. Det viser en ny undersøgelse fra Australiens nationale forskningsinstitut, CSIRO.
En af dem, der har udarbejdet undersøgelsen, er den australske forsker i marinbiologi Steph Brodie – og resultatet gør hende optimistisk for fremtiden:
”Her i Australien har vi ’beach-clean-ups’, hvor vi manuelt går ud og samler skraldet på strandene, og vi er rigtig gode til at håndtere vores affald – og selvom den her undersøgelse ikke har fokuseret på, hvor meget hvert enkelt tiltag virker, ser vi reduktionen af plastaffald som et klart bevis på, at det, vi gør samlet set virker,” forklarer hun over et videoopkald.
For eksempel er der de sidste ti år blevet indført pantsystemer til plastflasker i flere australske byer, og der kan man fysisk se virkningen både i tallene og på strandene. Der er nemlig langt færre flasker på de strande, hvor vandløb fra byer, der har indført pantsystemer, ender.
Men selvom der sker fremskridt, så kan forskerne ikke lige nu pege på, hvilket tiltag der har gjort den største forskel i mængden af plastaffald. Men det kommer de forhåbentligt til at kunne i fremtiden. Den store undersøgelse, som Steph Brodie har været med til at udarbejde, er nemlig meget grundig, kortlægger alle områder og undersøger nye kilder til affald:
”Den her undersøgelse er et af de første store forsøg på at forstå, hvor stort affalds-problemet egentlig er – tidligere har vi kun haft beregninger og ikke konkrete tal på skrald inde fra landet,” siger hun og forklarer, at den nye undersøgelse nemlig også kortlægger alt skrald i de australske indlandsvandløb for at se, om de transporterer affald til stranden – og i så fald hvilken slags og i hvor store mængder.
Det vil fremadrettet gøre det lettere at se, hvilke initiativer der virker bedst, og hvor der er mest brug for dem, vurderer hun.
●Udover det store fald i mængden af plast på strandene, fandt undersøgelsen også frem til, at områder med absolut ingen plastik er steget med 16 procent.
Nogle steder i Australien, kan man se små stykker plastik gemme sig blandt blade og grene på stranden. Foto Lauren Roman, CSIRO.
Målrettet viden og fokus
Da Steph Brodie og hendes kolleger begyndte at kortlægge affaldets rejse fra byerne til kysterne, kunne de hurtigt se, at forskellige områder i Australien døjer med hver deres type affald.
”I én af de byer vestpå, hvor vi kiggede på vandløbene, fandt vi for eksempel rigtig mange mursten og stykker af cement – og det er god viden for de lokale myndigheder, så de kan sætte initiativer i gang mod den specifikke type affald,” siger hun.
Før var der kun data fra affaldet langs kysterne – det er de data, der har tydeliggjort det store fald i plastikaffald.
Steph Brodie ser derfor de nye data som et vigtigt værktøj fremadrettet. Det har nemlig skabt en baseline, som fremtidige undersøgelser kan sammenlignes med.
Her kan man se, hvilke typer affald, der er mest af i de forskellige områder af Australien. Kilde CSIRO.
Affald fra flere fronter
Den nye undersøgelse er et skridt i den rigtige retning i forhold til at vide, hvad der reelt kan gøre en forskel. Men der er stadig mange steder i Australien, hvor der kan gøres mere på affaldsfronten.
Undersøgelsen nævner nemlig også, at især cigaretskodder er problematiske langs de australske kyster. I en rapport fra 2021 kortlagde WWF Australien, at der årligt bliver smidt op mod 8,9 milliarder cigaretskodder uden for de australske skraldespande.
Derudover er der også en del af affaldet, som kommer fra havet, og det kan australierne jo ikke gøre så meget ved. Det er et affaldsproblem, hvor der skal globale løsninger og samarbejde på tværs af landegrænser til, før der kan gøres en forskel. Noget, som mange organisationer arbejder aktivt for – og som også har resulteret i, at der alene i 2024 blev fjernet mere end 11 millioner kilo skrald fra verdens vandoverflader.
Men Steph Brodie er ikke i tvivl om, at australierne nok skal arbejde for det, de kan gøre noget ved.
”Da jeg var barn, var jeg med til ’beach-clean-up’-dage, og det foregår stadig,” siger hun og fortsætter:
”Så jeg tror, det er en ret stor del af at være australier, at man tror på et sundt og godt miljø.”
Samtidig ser hun rig mulighed for, at den her type grundige undersøgelse også sagtens kan bruges i andre lande, så forskellige lande kan arbejde målrettet på deres relevante affaldsproblemer.
Brandfarlig affald
Cigaretskodder er giftige for både dyr og planter og er samtidig en reel brandfare. Noget, der er særligt farligt i Australien, som ofte hærges af brande. Faktisk viser en rapport fra den australske regering, at tændte cigaretskodder har været skyld i 1.188 brande i perioden fra 2017 til 2021. Og det er kun i det vestlige Australien.
