Pels er så billigt og yt, at vi ikke gider at købe det. Det redder millionvis af dyreliv

Pris, forbud og covid-19 har fået antallet af dyr i den globale pelsproduktion til at styrtdykke med over 85 procent det seneste årti. Det er en rigtig god udvikling ifølge dyrlæge.

Kina er verdens største producent af pels, og der er stadig et marked for pels i landet. Det er dog slet ikke så godt som for ti år siden.

Teitur Larsen

Journalist

Læsetid 0 min.

Har du din mormors gamle minkfrakke i skabet? Hvis du har, så skal du måske bare lade den blive i mørket, for det ser ud til, at pels er – so last decade.

I hvert fald hvis du kigger på antallet af opdrættede dyr til pelsproduktion. Ifølge tal fra Humane World for Animals, så er antallet af dyr i pelsproduktionen faldet med over 85 procent det seneste årti. Med andre ord er antallet af pelsdyr faldet fra 140 millioner til 20,5 millioner – et fald på 120 millioner pelsdyr. Tallet tæller mink, ræve, chinchillaer og mårhunde.

Antallet gælder ikke kun i Europa, men også i Kina, der i dag er den absolut største producent og køber af pels.

”Det er det laveste antal, vi har haft gennem de sidste 20-30 år,” siger Henning Otte Hansen, der er seniorrådgiver på Institut for Fødevare og Ressourcer på Københavns Universitet og som har fulgt pelsbranchen i mange år.

Tallene tæller de fleste dyr, som opdrættes i pelsfarme, herunder mink, ræve, chinchillaer og mårhunde. De tæller ikke kaniner. Dyr, der er fanget i fælder, tæller heller ikke. Grafik: Eva Søe Olsen.

Er det så en god nyhed? Ja, uden tvivl, hvis du spørger Birgitte Damm, der er dyrlæge og ph.d. i dyrevelfærd og dyrs adfærd samt chefkonsulent for landbrugs- og pelsdyr hos Dyrenes Beskyttelse:

”Det er utrolig godt at se, at det falder så voldsomt. Det er jo tydeligt, at det er den vej, det går, og som det også bør gå,” siger hun.

Der er forskellige årsager til udviklingen. I Europa er det forbud og covid-19, mens det i Asien mest er et spørgsmål om udbud og efterspørgsel. Alt i alt tyder det dog på, at pelsindustriens storhedstid nok er forbi.

Dyrefjendsk industri

Spørgsmålet om hvorvidt pelsproduktion – herunder minkavl – er uetisk, er en diskussion, der i høj grad handler om, hvordan man opfatter dyrevelfærd. Noget, som vi på Verdens Bedste Nyheder tidligere har skrevet om.

Dyrs behov er forskellige, men tager vi minken, så er det dens natur at leve alene, og den har brug for store territorier. Det er et behov, som er svært at opfylde, når minkene lever sammen i metalbure på en minkfarm, forklarer Birgitte Damm, og derfor er det bare én af grundene til, at pelsindustrien skal stoppes ifølge hende:

”Det er en af de mest dyrefjendske industrier, der findes. Det er simpelthen for uetisk, og det burde være forbudt. Indtil da må vi glædes over, at flere stiller sig på dyrenes side,” siger hun.

●Ifølge Henning Otte Hansen står Europa i dag for 10 procent af verdens samlede salg af pelsbeklædning.

●Minkene i Danmark er amerikanske mink som kom hertil i 1920’erne og 1930’erne med formål om at avle dem til pelsproduktion. Derfor er de invasive arter, der ikke hører hjemme i den danske natur og som derfor skader biodiversiteten.

Er minkavl uetisk?

Ifølge Mickey Gjerris, der er lektor i bioetik ved det bio- og naturvidenskabelige fakultet på Københavns Universitet, så skal dyr som mink have mulighed for at udfolde deres naturlige adfærd, og det behov opfylder minkfarme ikke.

Mink er et solitært dyr. Det er ikke socialt, men lever og jager alene uden behov for selskab fra sine artsfæller. Derfor har de brug for store territorier, som de forsvarer mod andre mink. Et territorie kan være op til tre kilometer langt og er oftest i nærheden af vand, hvor de svømmer eller dykker efter føde som fisk, krabber og vandfugleunger.

I minkfarme bor minkene typisk side om side i et bur på størrelse med en flyttekasse sammen med andre mink.

Mickey Gerris foklarer, at dyrevelfærdsforskningen diskuterer, om dyrs adfærd som for eksempel minkens svømning er et grundlæggende behov, der påvirker dyrets trivsel, hvis det forhindres. Bliver adfærden forhindret kan det ifølge Mickey Gjerris føre til, at dyrene udvikler stereotypier – altså gentagne handlinger som ikke har noget formål. Hos mink kan det for eksempel være, når den bliver ved og ved med at løbe op og ned ad siderne på sit bur.

Trods dette findes der stadig et marked for pels, særligt i Kina, der som nævnt er verdens største producent af pelsbeklædning.

”Det at have pelsbeklædning i Kina, det er ikke noget, man er flov over. Det signalerer folks velfærd og velstand. Der er pels prestige, og man vil gerne signalere, at man er rig,” siger Henning Otte Hansen.

Kina er dog lidt paradoksalt. Samtidig med, at folk gerne vil signalere velstand med pels, så opstår der også en modstand til pelsproduktion i det østlige Kina, hvor den stigende middelklasse i området i stedet vil signalere, at de går op i dyrevelfærd, forklarer Henning Otte Hansen.

”Jo rigere man er, jo mere går man op i dyrevelfærd. I Kina er det meget kulturelt betinget, at man gerne vil signalere sin rigdom. Modstanden mod pelsproduktion vil sprede sig, og den er stigende, særligt i Østkina,” siger han.

Den faldende pelsproduktion kan også ses i landet. Ifølge Fur Free Alliance så faldt minkpelsproduktionen i Kina fra 9,3 millioner minkpelse i 2020 til 5,7 millioner i 2022. Derudover faldt rævepelsproduktionen fra 12 millioner rævepelse i 2020 til 8 millioner i 2022.

Markedet er usikkert

Pelsmarkedet er en lidt ustabil størrelse, som svinger meget med årtiers mellemrum, forklarer Henning Otte Hansen. Markedet toppede omkring 2013, men siden da er både værdien og mængden af pels faldet markant.

Derudover faldt produktionen i Europa markant under coronapandemien i 2020, hvor minkavl blev forbudt i Danmark. Indtil da var Danmark verdens største producent af minkskind. Produktionen er dog også blevet mindre i andre europæiske lande, der har indført forbud mod pelsproduktion.

”Det er klart, at der har en vis effekt, at man flere steder i Europa boykotter eller undgår pelsbeklædning. Det er med til at sænke verdens samlede forbrug,” siger Henning Otte Hansen.

I Europa har 22 lande forbudt pelsdyravl af både mink, chinchillaer, ræve, mårhunde og andre pelsdyr, og i juni vedtog et flertal i EU et forbud mod minkavl fra 2027 – et forbud som den danske delegation forsøger at undgå.

●Modeindustrien har i høj grad droppet pels siden 1980’erne, og falsk pels, eller faux fur, er i stedet blevet en modetrend.

●Da minkerhvervet blev lukket ned, var der cirka 1400 minkfarme med 15-17 millioner mink.

●Forbuddet kom efter, at den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet i en rapport vurderede, at minkindustrien ikke kan imødekomme minkenes naturlige behov og dyrevelfærd.

Danmark vil undgå minkavlsforbud

Det midlertidige forbud mod minkavl i Danmark udløb i januar 2023. Siden har flere minkavlere arbejdet for at genopbygge erhvervet i Danmark. I starten af året var der indtil videre 15 minkbesætninger med formål om at genopstarte avlen.

Det kan dog blive svært. For den 20. juni vedtog et flertal af EU’s medlemsstater, at den amerikanske mink er en invasiv art, hvilket gør minkavl forbudt i hele Europa fra 2027. At minken er invasiv betyder, at den ikke hører hjemme i Europas natur og derfor kan skade biodiversiteten, hvis den slipper ud af minkfarmen.

Danmark stemte imod EU’s forslag, og nu arbejder den danske delegation på at få vedtaget en særordning, som giver de danske minkavlere mulighed for at fortsætte produktionen trods den nye lov.

”Det er hårrejsende, at Danmark står tilbage på perronen og insisterer på, at pelsproduktionen skal fortsætte. Det er helt uforståeligt, når der er så mange gode grunde til at lade være,” siger Birgitte Damm.

Selvom Kina i dag sælger markant færre pelse end for ti år siden, så forudser Henning Otte Hansen, at produktionen vil stige igen i takt med, at pelsens værdi stiger – og det er den ved at gøre.

”Jeg tror, vi igen vil se, at der er en efterspørgsel for flere pelsskind i verden, og så vil vi igen opleve en stigning,” siger han, men understreger, at niveauet ikke vil komme op på det samme som i 2013.

Samtidig har antallet af mink til pelsavl aldrig været lavere, siger han:

”Efter vi i Danmark har nedslagtet millionvis af mink, og man i flere lande måtte reducere antallet på grund af covid-19, så har vi i dag et utroligt lavt niveau af levende mink i verden.”