Renere luft redder liv i Europa: ”Vi skal alle trække vejret, så luftkvaliteten er essentiel”

”Du kan jo ikke undgå at indånde luften,” siger Alberto Gonzalez med et skævt smil. Han er ekspert i luftkvalitet hos Det Europæiske Miljøagentur, EEA, som netop har udgivet en rapport, der viser, at luftkvaliteten i Europa bliver bedre og bedre.

Det er godt for europæernes sundhed.

Luftforurening er nemlig skyld i sygdomme som lungekræft, astma og hjerte-kar-sygdomme og for tidlige dødsfald. Tilbage i 2005 døde omkring 412.000 personer for tidligt af luftforurening, men i 2020 var antallet faldet til 238.000 personer.

”Hvis vi sammenligner os med andre dele af verden, er vi frontløbere med hensyn til god luftkvalitet sammen med Nordamerika og Australien,” siger Alberto Gonzalez, og peger på, at forbedringen af luftkvaliteten er opnået gennem europæiske og nationale tiltag for at begrænse udledningen af forurenende stoffer i både landbruget, industrien og transportsektoren.

Indtil videre er tidlige dødsfald faldet med 45 procent siden 2005 i EU, og målet er at reducere med 55 procent i 2030. Ifølge EEA kan det lykkedes.

Røgen ud af byen

Luftforurening dækker over flere forskellige partikler, der hvirvler ud i luften. Eksempelvis støv der flyder ud i luften, når korn bliver overført fra en vogn til en silo, eller røg fra udstødningsrør på biler og busser.

Og faktisk er netop begrænsninger af forurenende biler i flere og flere europæiske byer en del af forklaringen på den renere luft.

Bare gennem de sidste tre år er antallet af lav-emissions-zoner i europæiske byer steget med 40 procent. Det betyder at gamle, forurenende biler ikke er tilladt, og udstødningsrør skal have et partikelfilter monteret, for at køre ind i visse områder af London, Berlin eller 320 andre europæiske byer.

I London, som er en af de førende byer for lav-emissions-zoner, har zonerne fjernet 50 procent af luftforureningen fra biler siden 2016.

”Når biler i byerne forurener mindre, og busserne kører på el, giver det ikke kun renere luft, men det fremmer også brugen af cykler,” siger Alberto Gonzalez. Og den rene luft skaber en bølge af gode effekter med mindre trafikstøj, mindre CO2-udledning og højere trivsel i byrummet, forklarer han.

Opvarmning sviner

Men selvom luften er langt bedre i dag end for bare 20 år siden, er vi ikke i mål. I dag er den største forureningskilde, når vi tænder for varmen. Varmen i radiatoren produceres i høj grad i et varmeværk eller et fyr i kælderen, der kører på gas, olie eller kul, som udleder partikler i luften.

”Det er vores husstande, bygningerne vi arbejder i, og indkøbscentrene vi handler i,” siger Alberto Gonzalez. Løsningen er er først og fremmest at skifte opvarmningen til el. Desuden er det fjernvarmesystem, vi bruger i Danmark, meget effektivt, og kan med fordel udbredes til flere lande, forklarer han.

Men EU har også i flere år støttet energirenovering af bygninger i Europa, som gør, at bygningerne simpelthen holder bedre på varmen. På den måde skal der ikke fyres så meget brændstof af for at opvarme bygningerne, så det er også en del af løsningen.

Vi ved, hvad vi skal gøre

”Men der skal mange flere tiltag til, på både europæisk, nationalt og ikke mindst lokalt niveau, for at sænke luftforureningen yderligere,” siger Alberto Gonzalez.

Men det er ikke en ny mirakelkur til at sænke luftforureningen yderligere, vi mangler. Vi ved allerede, hvad der virker. Vi skal gøre mere af det, vi allerede gør, siger han.

Når vi tænder radiatorerne, skal varmen ikke komme fra et forurenende fyr. Vores hjem skal isoleres, og bilerne på vejene skal køre mindre og helst på el. Alt sammen for at undgå tidlige dødsfald, sygdomme og indlæggelser.

”Luft er noget, der vedrører os alle,” siger Alberto Gonzalez.