10. september 2010

Rige lande løfter i flok

Hen over de seneste 10 år har udviklingslande og verdens fattigste lande opnået større adgang til de udviklede landes markeder. Men finanskrisen har medført et fald i handlen i ulandene.

Skal vi hjælpe ulandene, skal vi løfte i flok. Det er et globalt partnerskab, der er vejen frem. Tanken bag FN’s ottende og sidste udviklingsmål er at øge det globale samarbejde om udviklingsbistand, handel og eftergivelse af ulandenes gæld. Alt sammen noget, der kræver, at de rige lande hiver pungen op af lommen. Og selv om finanskrisen har ført til færre penge og brudte løfter, går det alligevel i den rigtige retning.

»På verdensplan er bistanden til ulandene stigende – på trods af finanskrisen, og nogle af de fattigste lande har i løbet af det seneste årti opnået større adgang til de udviklede landes markeder. Og positivt er det også, at 28 lande har modtaget nye gældslettelser på 25 milliarder dollar,« siger direktør for det nordiske kontor for FN’s Udviklingsprogram Jakob Simonsen.

Men selv om det går fremad, er der også lang vej igen. I 2008 og 2009 har finanskrisen medført et fald i både værdi og omfang af handlen i udviklingslandene. Særligt faldende priser på de mineraler, hvis eksport er en vigtig indtægtskilde for udviklingslandene i især Afrika, har ramt de fattige lande hårdt.

»Og på grund af finanskrisen har de fleste donorlande heller ikke øget bistanden til Afrika, sådan som de ellers havde forpligtet sig til,« siger Jakob Simonsen.

Mål 8

Skal de rige lande leve op til deres del af aftalen om øget bistandssamarbejde, handel og gældsslettelse, skal de forholde sig til tre helt konkrete handlinger:

• Verdens rigeste lande skal levere den bistand, de har lovet.

• Verdens rigeste lande skal sikre forudsigelig, effektiv og lokalt forankret bistand.

• Finansiering skal suppleres med globale politikker, der sikrer, at handel støtter udvikling i verdens fattigste lande.

Kilde: Jakob Simonsen, direktør for det nordiske kontor for FN’s Udviklingsprogram

Mål 8 – Gode og dårlige nyheder

Fremskridt

• Udviklingsbistanden er stigende på trods af finanskrisen.

• Hen over de seneste 10 år har udviklingslande og verdens fattigste lande opnået større adgang til de udviklede landes markeder.

• I Nigeria har regeringen brugt penge fra gældsslettelse på landbrugsudvikling. Det har resulteret i en fordobling af landbrugsproduktionen.

• Et delmål under Mål 8 er at øge adgangen til nye teknologier, der kan bruges til at fremme den private sektor. Og brugen af informations- og kommunikationsteknologi er stadig stigende. Særligt mobiltelefoni udbredes hastigt i udviklingslandene.

Udfordringer

• De rige landes støtte til det hjemlige landbrug er tre gange højere end den ulandsbistand, de giver.

• På G8-topmødet i 2005 forpligtede donorerne sig til at hæve udviklingsbistanden. På baggrund af daværende forventninger til den økonomiske vækst i perioden frem til 2010, blev den samlede bistand vurderet til at nå op på 130 milliarder dollar. Men på grund af finanskrisen er det reelle tal blevet 108 milliarder (2004-priser).

• Den totale bistandshjælp ligger stadig et godt stykke under FN’s målsætning på 0,7 af de udviklede landes BNP.

• Kun de rigeste ulande har oplevet den største stigning i adgangen til de udviklede landes markeder. Verdens mest fattige lande har kun oplevet en marginal stigning, når det gælder markedsadgang.

Seneste