Rwandas grønne landsby viser vej

Det bjergrige østafrikanske land Rwanda er kendt for sit smukke højland og milde vejr. Men de frodige grønne bakker og betagende tågelandkaber dækker også over et lunefuldt klima, præget af kraftige regnskyl og jordskred.

Rwanda er først og fremmest et landbrugsland. Mere end 80 procent af befolkningen er beskæftiget i landbruget. Langt de fleste mennesker lever som småbønder og landbrugsproduktionen står for over 30 procent af landets økonomi. I landets bjergrige områder lever de fleste småbønder særligt af, at dyrke kaffe, te, bønner og andre grøntsager, samt af dyrebrug. Det foregår ofte på bjergskråninger, der er særlig sårbare, fordi afskovning og regnfald fører til erosion af den livsvigtige landbrugsjord.

Det går ud over høsten og gør livet svært for højlandsbønderne.

For at komme udfordringerne til livs, har den lille landsby Rubaya, i samarbejde med blandt andet FN, forsøgt sig med en helhedsorienteret løsning, der sammentænker klimasikring og miljøstyring med økonomisk og social bæredygtighed.

Innovative og enkle løsninger giver gevinst

Etablering af terrassemarker og et biogassystem, samt plantning af træer på bjergskråninger og regnvandsindsamling, har øget produktiviteten og gjort landsbyen mindre sårbar overfor vejret.

Biogassen fordeles mellem landbyens beboere til brug i køkken og til lys. Og biogasrester bruges til gødning af markerne.  Regnvand indsamles og bruges i hjemmene. Det betyder, at landsbyen piger ikke længere skal gå over fem kilometer efter vand og brænde. Det giver pigerne mere tid til andre gøremål, herunder skole og lektier.

Brugen af biogas i stedet for brænde, og planting af træer på bjergskråninger og terassemarker, er med til at sikre den værdifulde landbrugsjord mod erosion, og bremser afskovningen i området.

Den overskydende produktion, som omstillingen har givet, ikke mindst af gødning, sælges nu på markeder og giver en årlig indkomst på omtrent 26.000 usd til det kvindeledet kooperativ, der administrerer projektet i landsbyen.

Alle skal med om bord

Hos UNDP, der har været med i projektet, siden det begyndte i 2010, er man glad for resultaterne og ser projektets succes, som bevis på, at langsigtede og integrerede indsatser er vejen frem.

“For at et projekt som Rubaya skal lykkes, er partnerskaber og nationalt ejerskab på projektet to afgørende faktorer. Partnerskaber er med til at sikre en større base af viden og kompetencer, og det er vigtigt for at kunne tillægge den rigtige integrerede tilgang, der på afgørende vis kan ændrer livet for de folk, der indgår i projektet. Samtidig er det nationale ejerskab på projektet vigtigt, hvis resultaterne skal være langvarige og nå ud over selve projektets levetid,” fortæller Mette Fjalland, som er kommunikationsansvarlig i UNDP´s Nordiske Kontor.

En grøn rollemodel for udvikling

Projektet i Rubaya er kommet omkring 200 indbyggere til gavn, hvoraf de 62 procent er kvinder. Fordi landsbyens familier, som følge af projektet, mærker konkrete forbedringer af deres levevilkår, får alle i landsbyen en andel i, og føler ejerskab med, at sikre den bæredygtige sammenhæng mellem miljø og økonomi.

På den måde viser Rubaya hvordan fattigdomsbekæmpelse og en bæredygtig brug af naturens ressourcer kan gå hånd i hånd. Samtidig er landsbyen blevet langt mere modstands- og tilpasningsdygtig overfor klimaforandringer og vejrets luner.

De gode erfaringer fra Rubaya vil derfor nu blive brugt som en “grøn model” for andre landsbyer i Rwanda.

“De problemstillinger, vi står over for i dag, er ofte komplekse og kan ikke løses hver for sig. Projektet i Rubaya har været en succes og vi har draget ny læring, som vi tager med videre,” siger Mette Fjalland.

Alle Rwandas 30 distrikter har allerede taget erfaringer fra Rubaya med ind i deres egne udviklingsplaner. Også andre lande som Mozambique, Malawi og Burkina Faso har fået øje på den lille grønne landsby i Rwandas højland.