Slut med spanskrør, slag og smæk: Flere og flere lande forbyder vold mod børn

Nogle danskere over en vis alder kan måske huske, at en lussing indenfor hjemmets rammer ikke var helt utænkeligt, da de voksede op. Men hvor fysisk afstraffelse langt fra er accepteret i nutidens Danmark, er den desværre stadig en del af hverdagen for mange børn i verden.

Ifølge Verdenssundhedsorganisationen, WHO, har halvdelen af verdens børn oplevet fysisk, psykisk eller seksuel vold indenfor det seneste år.

Og selvom det nu kan virke som en selvfølge, at man ikke må slå børn, er det faktisk ret nyt at lovgive om. Sverige var det første land til at forbyde det i 1979. I 2000 var der stadig kun 11 lande, som havde lovgivning på området, herunder Danmark.

Men siden da har det virkelig taget fart. I juni blev Tadsjikistan det 67. land til at forbyde vold mod børn, og i starten af november gav fem nye lande – Kirgisistan, Uganda, Burundi, Sri Lanka og Tjekkiet – løfter om at gøre det samme.

Det lovede de til verdens første internationale topmøde om nedkæmpelsen af al vold mod børn, der blev afholdt i Colombia. Her lovede 97 andre lande også store og små forbedringer for at beskytte børn. Lige fra at tilføje mere beskyttelse af børn online i Spanien til at gøre det ulovligt for mindreårige at blive gift i Colombia.

Og ifølge Bess Herbert, der er specialist ved WHO’s afdeling for afskaffelse af fysisk vold mod børn, og som var med til at arrangere mødet, er de mange løfter virkelig et skridt i den rigtige retning for at forbedre børns vilkår.

“Det her er meget stort. Når lande lover at lave ændringer, betyder det ikke altid, at de gør det – men det betyder, at arbejdet går i gang.”

Det skader også på langt sigt

Med nutidens briller kan det virke absurd at slå børn, men man skal faktisk ikke særlig langt tilbage, før en reprimandelussing eller en tur med bæltet var hverdag herhjemme.

I Danmark forbød vi nemlig først fysisk vold mod børn fuldstændig i 1997, og det var også kun lige. Det var kun én stemme der afgjorde flertallet, da loven skulle stemmes igennem i Folketinget – der var altså mange politikere, der mente, at staten ikke skulle blande sig i privat ”børneopdragelse”.

Heldigvis blev vi klogere, og det har forskning hjulpet med. Nu ved man nemlig, at en voldelig barndom kan efterlade dybe spor. Børnene klarer sig dårligere i skolen, på arbejdsmarkedet, og vold forøger også risikoen for både hjertesygdomme og astma.

Derudover kan et hjem, hvor vold er hverdagskost, være med til at normalisere voldelig adfærd så meget, at der er højere risiko for, at børnene i fremtiden gør skade på enten dem selv eller andre.

Det er de langvarige konsekvenser, men man skal heller ikke glemme alvoren i de øjeblikke, hvor barnet mærker slagene. Blå mærker, brækkede knogler, og i de mest ekstreme tilfælde, død. En skæbne, der desværre ikke er sjælden.

“Jeg hører regelmæssigt om børn, der bliver dræbt,” siger Bess Herbert.

Fælles fokus skaber resultater

På konferencen afgav intet mindre end 102 lande løfter om at forbedre børns rettigheder i deres lande. Det er flere, end man fra starten regnede med, men da landenes udsendte løbende skulle stille sig på en scene og afgive deres løfter, tog det pludselig fart.

“Som dagen gik, ville lande revidere deres løfter til at være mere omfattende, og nogle af de lande, som egentlig ikke havde planlagt at love noget, havde pludselig også løfter, de gerne ville give,” siger hun.

Ifølge Bess Herbert er det én af fordelene ved at tage emner op på et internationalt niveau. Målene bliver bare mere ambitiøse, når man tilføjer inspiration, konkurrence og en smule gruppepres.

Og ambitiøse løfter kan skabe konkrete resultater for børnene.

Bess Herbert forklarer, at der selvfølgelig er en risiko for, at landene ikke gennemfører det, de lover – Panama har for eksempel allerede trukket deres løfte om at forbyde al fysisk afstraffelse af børn tilbage. Hun understreger dog, at løfterne stadig har meget stor signalværdi, og at de kan bruges af lokalbefolkningen til at holde regeringerne oppe på det, de har lovet.