11. august 2024
Barberbladet skal blive i skuffen: Gambia fastholder forbud mod at skære i små piger
Pigeomskæringer var på nippet til at blive lovligt i Gambia igen. Men oplysningskampagner og pres fra internationale organisationer fik politikerne til at ændre kurs.
De fleste kvinder og piger i Gambia bliver omskåret, inden de er fyldt fem år. Foto: Frans Peeters on Flickr.
Et barberblad, ingen bedøvelse og en lille pige. Først de store kønslæber. Så de små. Og til sidst klitoris. Alt sammen skåret helt eller delvist af den lille piges kønsorgan. Det åbne sår sys nu sammen, så pigen efterlades med et lille hul, hvor urin og menstruationsblod lige akkurat kan passere.
Det er en af mange måder, som en pigeomskæring foregår på. En skadelig skik, der har været forbudt i det vestafrikanske land Gambia siden 2015, men som de seneste måneder har været snublende tæt på at blive lovlig igen.
Og hvis forbuddet var blevet pillet ned, havde Gambia været det første land i verden til at ophæve et forbud mod kvindeomskæring.
Det skete heldigvis ikke.
Og det er en kæmpe sejr for gambiske kvinder og pigers rettigheder, mener Binta Ceesay.
Hun er chef for kvinderettigheder hos den gambiske afdeling af udviklingskontoret ActionAid International, der kæmper for at bekæmpe fattigdom og uretfærdighed.
”Forbuddet er jo første skridt på vejen mod at eliminere kvindeomskæring i vores land, så jeg er virkelig lettet,” fortæller Binta Ceesay, som også selv er offer for pigeomskæring.
Omskæring på kvinder og piger er ifølge Verdenssundhedsorganisationen, WHO, et stort sundhedsproblem. Det har ingen sundhedsmæssige fordele, men skader pigerne både fysisk og psykisk – og kan i værste fald være lig døden.
Debatten om forbuddet blussede op, fordi tre gambiske kvinder fik udstukket bøder for at have omskåret otte spædbørnspiger, og det er første gang, at nogen er blevet straffet for at overtræde forbuddet.
Det førte til et lovforslag om at gøre pigeomskæringer lovligt igen. Her var argumentet, at kvindeomskæring er en dybt rodfæstet kulturel og religiøs praksis, som befolkningen skal have ret til at udøve.
Under debatten nød lovforslaget stor politisk opbakning, men på grund af oplysningskampagner og et massivt pres fra internationale organisationer skiftede politikerne retning, og forbuddet blev fastholdt.
Den uomskårne er uren
Gambia er blandt de ti lande med den højeste andel af kvindeomskæring. Næsten tre ud af fire gambiske kvinder mellem 15 og 49 år er omskåret, og størstedelen af kvinderne var under barberbladet, inden de rundede seks år.
Selvom pigeomskæring har været forbudt i Gambia de sidste ni år, er det stadig enormt udbredt. Det er en dybt rodfæstet kulturel og religiøs tradition, som nu foregår i det smug, fortæller Binta Ceesay.
Og det er bestemt ikke let at være en uomskåret kvinde i Gambia. Der er nemlig visse kulturer, hvor uomskårne kvinder oplever meget diskrimination, siger hun. ’Solima’, som betyder uren eller utrænet, er for eksempel et skældsord, der bliver slynget i hovedet på uomskårne kvinder og er et udtryk for stor disrespekt.
”Hvis ikke kvinderne og pigerne er omskårne, bliver de betragtet som meget urene mennesker og vil blive udsat for mange fornærmelser, og på grund af det vil kvinderne ofte selv foretrække at blive omskåret,” forklarer Binta Ceesay og tilføjer:
”Man mener, at omskæring forbereder dig til at blive kvinde, og du vil ikke blive anset som en rigtig kvinde, hvis du ikke er omskåret.”
Udover tilråb kan folk også finde på at sige til en uomskåret kvinde, at hun lugter. Mange vil ikke spise hendes mad, være hendes ven, og hun vil få svært ved at blive gift.
Pigeomskæringer er altså fast forankret i gambisk kultur og religion. Og netop det var også argumentet bag lovforslaget om at gøre praksissen lovligt igen. Her udtalte ophavsmanden bag lovforslaget for eksempel, at et forbud krænker borgerens ret til at udøve sin kultur og religion.
Heldigvis er det ikke alle gambiere, der er for pigeomskæringer. Ifølge de seneste tal fra UNICEF synes knap halvdelen af Gambias kvinder faktisk, at kvindelig omskæring bør stoppe – og det er et skridt på vejen.
Men der skal altså en kulturændring til, før man får bugt med pigeomskæringer i Gambia.
230 millioner
Hvad er kvindeomskæring – og hvorfor foregår det?
Omskæring af piger dækker over forskellige former for indgreb. Der er fire forskellige typer af pigeomskæringer, der involverer fjernelse af hele eller dele af de store og små kønslæber samt klitoris – og i nogle tilfælde vil kvinden efterfølgende blive syet sammen, så skedeåbningen formindskes.
Omskæringen udføres normalt af lokale ”kloge koner” med et barberblad og uden bedøvelse på piger i alderen 0-15 år.
Kvindeomskæring udføres af religiøse og kulturelle grunde såsom socialt pres og ideer eller tro om renhed og skønhed. Praksissen findes både i kristendommen og islam.
Med døden til følge
De gambiske kvinder er ikke de eneste, der ønsker at sætte en stoppe for pigeomskæring. FN og mange andre internationale organisationer ser kvindelig omskæring som et overgreb mod børn og har et mål om at udrydde pigeomskæring inden 2030.
For omskæring er ikke bare et uskyldigt indgreb. Det er en farlig skik, der i værste tilfælde kan koste en lille pige livet.
Under selve omskæringen kan pigen nemlig forbløde eller få blodforgiftning, og på grund af de uhygiejniske forhold, som indgrebet bliver udført under, kan hun også blive inficeret med smitsomme sygdomme som for eksempel stivkrampe og HIV, som i sidste ende også kan slå hende ihjel.
Overlever pigen omskæringen, kan den volde hende livslange komplikationer som barnløshed, nedsat sexlyst, smerte under sex, blærebetændelse, underlivsbetændelse og problemer i forbindelse med fødsel – som også kan koste barnet livet. Og ikke nok med de fysiske vanskeligheder, kan det også give psykiske problemer som for eksempel posttraumatisk stress (PTSD), angst og depression.
Der er altså ufattelig mange konsekvenser forbundet med pigeomskæring. Men de fleste kvinder i Gambia tror ikke, at det er omskæringen, der er skyld i problemerne.
”Når kvinderne for eksempel har problemer med fødslen, så forbinder de ikke problemet til omskæringen, men i stedet har de en tendens til at tro, at det bare er et resultat af deres naturlige krop,” forklarer Binta Ceesay.
Befolkningen i Gambia mangler altså oplysninger om problemerne ved kvindeomskæring, og ifølge Binta Ceesay er oplysning noget af det, der kan rykke på den kulturændring, der skal til for at udrydde kvindeomskæring i Gambia.
Det ni år gamle forbud har nemlig ikke rykket på det store endnu. De seneste tal fra Verdensbanken viser kun et meget lille fald i kvindeomskæring i Gambia. I 2013 var knap 75 procent af Gambias kvinder omskåret. Det tal var i 2020 faldet til omkring 73 procent.
Men selvom udviklingen tager lang tid, så er et forbud stadig en vigtig brik.
”Det får folk til at føle sig mere beskyttede, fordi det giver mulighed for retsforfølgende. Så kan det også virke afskrækkende for mange mennesker, så de ikke udfører det helt åbenlyst. Så selvfølgelig er forbuddet vigtigt. Det er første skridt. Men vi er selvfølgelig nødt til at gøre meget mere for at kunne udrydde praksissen i en kultur, hvor den er virkelig dybt forankret,” forklarer Binta Ceesay.
4 millioner
Kvindeomskæringer falder på globalt plan
Verden over går det fremad mod kvindelige omskæringer. Andelen af omskåret kvinder er faldet. For tre årtier siden var det knap hver anden i de lande, hvor omskæringerne foregår, der var omskåret, og i dag er det cirka hver tredje kvinde.
Kilde: UNICEF
En tur til Egypten og internationalt pres
I en tidligere lovbehandling tilbage i marts stemte 42 ud af 53 medlemmer af det gambiske parlament for at afkriminalisere pigeomskæring. Derfor regnede Binta Ceesay med, at omskæring igen ville blive lovligt, når lovforslaget nåede til den endelige behandling.
Men overraskende nok endte politikerne alligevel med at beholde forbuddet. Og hvorfor gjorde de egentlig det?
”De internationale organisationer delte en masse information med overvældende beviser for sundhedsrisiciene og menneskerettighedskrænkelser forbundet med kvindeomskæring, og fordi regeringen også ønskede at fastholde forbuddet, bidrog deres politiske vilje også til, at forbuddet blev opretholdt,” forklarer Binta Ceesay.
Politikerne tog blandt andet på en tur til Egypten, hvor de blev præsenteret for solid forskning på området. Og det overbeviste en del. Men det var ikke de eneste kræfter, der forsøgte at rykke på politikernes holdninger.
”Det internationale pres har formentlig også spillet en rolle. Parlamentsmedlemmer ville ikke risikere et dårligt omdømme og yderligere pres fra det internationale samfund, og Gambia er jo med i mange internationale aftaler, der beskytter børn og kvinders rettigheder, og som de jo er forpligtede til at overholde det,” forklarer Binta Ceesay.
Så efter en stor indsats forblev kvindeomskæring kriminelt i Gambia.
Dog er et forbud ikke nok til at gøre en ende på kvindelig omskæring. Ifølge Binta Ceesay skal der både bedre håndhævelse og en kulturændring til.
Men hun er håbefuld og slet ikke i tvivl om, at flere vil blive dømt for overtrædelse af forbuddet, og hun mærker allerede, at kulturen er ved at ændre sig – især hos de unge.
”Flere og flere bliver oplyste om sundhedskonsekvenserne ved kvindeomskæring. For eksempel lærer børn og unge om det i skolen,” forklarer Binta Ceesay og tilføjer:
”Jeg har selv overlevet pigeomskæring. Det skal min egen datter ikke udsættes for, og jeg er overbevist om, at flere og flere kvinder har det på samme måde som mig.”
