28. september 2025
Slut med stjålne kontanter: Mobilbanker gør livet mere rigt og sikkert
I lav- og mellemindkomstlande har mobilbetaling givet millioner mulighed for at spare op, sende penge og modtage løn – uden at have en bankkonto.
Med mobilbetaling kan mennsker uden bankkonti betale, lave opsparing og overførepenge til hinanden, kun ved at bruge en mobil. Foto: Andy Soloman
Du har sikkert brugt din mobil flere gange i dag enten til at overføre penge, købe noget på nettet eller betale en regning. Du behøver ikke engang tage dit betalingskort ud af pungen i supermarkedet, det klarer telefonen også. Den ligger lige der i lommen, den smarte telefon, der kan det hele – endda bruges som en bank.
Det er der nok ikke mange, der tænker over. Det er jo bare en del af hverdagen. I mange fattigere lande er der dog mennesker, som ikke har adgang til bankkonti, og hvor alle transaktioner foregår med mønter og sedler. Ifølge Verdensbanken lever cirka 1,3 milliard mennesker uden adgang til en bankkonto på nuværende tidspunkt.
Tallet har dog været langt højere, for siden 2011 har 50 procent flere fået adgang til digitale betalingsløsninger. Det er især mobilbanker, der har gjort det muligt at betale, overføre penge og lave en opsparing – helt uden en officiel bankkonto. Det viser den seneste rapport fra Verdensbankens The Global Findex Report.
Især i lav- og mellemindkomstlande kan mobilbetaling mindske fattigdom, øge forbrug og give kvinder flere rettigheder.
”Der er meget solid forskning, der viser, at øget adgang til mobilbetaling øger, hvor meget folk sparer op. Det hjælper også med at udjævne forbruget, så der ikke er perioder med overforbrug efterfulgt af perioder med underforbrug,” siger John Rand, som er økonomiprofessor på Københavns Universitet.
The Global Findex Report er Verdensbankens undersøgelse af hvordan voksne, får adgang til og bruger finansielle tjenester som bankkonti, betalinger, opsparing osv.
●The Global Findex Report er Verdensbankens undersøgelse af, hvordan voksne får adgang til, og bruger finansielle tjenester som bankkonti, betalinger, opsparing osv.
Mobilbetaling
Når man siger mobilbetaling, går tankerne måske først til den mobiloverførelsesapp vi har herhjemme; MobilePay, men det er ikke helt sådan de her mobiltjenester virker, for MobilePay er koblet til en officiel bankkonto.
Det smarte ved de mobilbetalingstjenester jeg skriver om her er, at man ikke behøver have en officiel bankkonto. Det hele foregår på SIM-kortet. Der er forskellige udbydere, men den mest kendte er M-Pesa fra Kenya, som blev lanceret i 2007 og dermed kom før Mobilepay, som er fra 2013.
Med M-Pesa indsætter man penge på en mobilkonto ved at give kontanter til M-Pesa medarbejdere, der opholder sig forskellige steder i landet. Medarbejderne sætter pengene ind på mobilkontoen, som man så kan bruge til at lave en opsparing, betale regninger, foretage køb og overføre penge til andre M-Pesa-brugere via sms.
Penge i banken
For mange føles det måske som en røvsyg hverdagsting at tjekke bankkonto eller flytte penge mellem konti.
At mangle en bankkonto betyder dog, at man hverken har et sikkert sted at opbevare sine penge, eller modtage sin løn.
Forestil dig, at du får din månedsløn udbetalt i kontanter og må flagre rundt med tusindvis af kroner i sedler. Mister du tasken, eller er der en lommetyv på spring, er pengene væk. Men med mobilbetalingstjenester er den risiko så godt som væk.
”Mange kreditkortsystemer i lavindkomstlande er tiltænkt de allerrigeste. Så mobilbetalingstjenester har givet et sikkert overførselssystem for de allerfattigste,” forklarer John Rand.
I dag har hele 75 procent i mellem- og lavindkomstlande adgang til mobilbetaling. Det betyder ikke bare, at folks penge er bedre beskyttet – det har også sat gang i helt nye vaner.
I Latinamerika og Afrika syd for Sahara er andelen af voksne, der sparer op via mobilbank næsten fordoblet mellem 2021 til 2024, så tallene nu ligger på henholdsvis 19 og 23 procent.
I lav- og mellemindkomstlande kan en lille opsparing være forskellen på, om en familie kan betale for medicin, sende børnene i skole eller starte en lille forretning.
Mobilbetaling og kvinde-empowerment
For de allerfattigste har udviklingen af mobilbetaling givet endnu en fordel. Regeringerne kan nemlig langt nemmere overføre økonomisk støtte direkte til privatpersoner.
På den måde forsvinder bunker af papirarbejde og krav om personligt fremmøde. I stedet kan pengene lande direkte på telefonen – og hurtigere gøre en forskel.
”Det, der tidligere krævede et tungt administrativt apparat, kan nu klares med et mobilnummer. Nu kan regeringen sende pengene direkte til den person, der er registreret som fattig i systemet,” siger John Rand.
For eksempel under Corona nedlukningerne, hvor mange havde brug for økonomisk støtte til at betale for mad og husleje, hjalp mobilbetaling til, at regeringer hurtigt kunne lave overførsler til de mest fattige. Eksempelvis modtog en halv million mennesker i det vestafrikanske land Togo økonomisk støtte indenfor to uger.
En anden befolkningsgruppe mobilbetaling gør en forskel for, er kvinder. Generelt har kvinder i mindre grad end mænd nogen form for betalingskonti. Men med mobilbetaling er kløften mellem mænd og kvinder blevet mindre.
77 procent kvinder globalt har nu adgang til en form for betalingskonto, sammenlignet med 81 procent mænd. I lav- og mellemindkomstlande er kvinders adgang til en betalingskonto næsten fordoblet fra 37 procent i 2011 til 73 procent i 2024, og eksempelvis i Indien er mænd og kvinder lige tilbøjelige til at have konti.
”Det er blevet nemmere for kvinder at have deres egen mobilkonto. I nogle nationer skal mændene godkende, før kvinderne kan få en officiel bankkonto. Så kvinderne har fået noget mere autonomi og empowerment med de her mobilsystemer,” siger John Rand.
Men John Rand påpeger også, det er forskelligt fra land til land, og at mobilbetaling kun er et led i mere kvinde-empowerment samt at det ikke løser hele problemet med kvindeundertrykkelse.
Generelt løser mobilbetaling ikke alle problemer, for der er stadig rigtig mange mennesker, der ikke har adgang til en konto af nogen art. Mange i de allerfattigste områder har slet ikke råd til en telefon, og så kræver mobilteknologi, som bekendt, dækning.
”Det er ikke sikkert man fanger de allerfattigste med det her system, så både udbredelse af telefonejerskab og netværksdækning er vejen frem,” siger John Rand.
