28. september 2025
Snart 100.000 mennesker over 100 år: Derfor er japanerne verdensmestre i alderdom
I Japan er sund kost og motion opskriften til et langt og godt liv, men det skaber også nogle demografiske udfordringer i landet. Der findes dog løsninger, mener ekspert.
I anledning af Japans helligdag "Respekt for de ældre-dagen" meddelte landets sundhedsministerium, at landet har 99,763 borgere på 100 år eller derover. NicolasMcComber, iStock.
Der er én ting, som er fælles for alle mennesker: døden.
Det kan være svært at erkende, at vores liv har en ende. Hvornår vi ankommer til endestationen er dog forskelligt, men vi er efterhånden blevet bedre og bedre til at skabe forsinkelser og blive gamle, rigtig gamle.
I Japan er de verdensmestre i at leve længe. Landets sundhedsministerium kunne i anledning af landets helligdag ”Respekt for de ældre-dagen” fortælle, at Japan nu er hjem for knap 100.000 mennesker over 100 år.
Det er 55. gang, at Japan slår deres egen rekord, så da nyheden tikkede ind, var det ikke nogen stor overraskelse for Marie Højlund Roesgaard, som er lektor i Japanstudier på Københavns Universitet:
”Vi kan mærke, at der er mange ældre mennesker, når vi går rundt her i Tokyo,” siger hun via en videoforbindelse fra Japans hovedstad, hvor hun er i gang med et forskningsprojekt.
”På den ene side er det jo glædeligt, fordi japanerne i det store hele har det godt. Men på den anden side, så er det jo også med til at sætte en tyk streg under det problem, som mange japanere taler meget om, nemlig at der er utrolig mange over 65 år i forhold til unge,” siger Marie Højlund Roesgaard.
Sidste år faldt Japans fertilitetsrate til 1,15 børn per kvinde fra 1,20 i 2023. Tokyos fertilitetsrate er under ét barn for andet år i træk.
Der dør også flere japanere, end der bliver født. Det betyder, at landets befolkning er faldet til 120 millioner sidste år, hvilket er et fald på over 900.000 mennesker.
Alt det her giver naturligvis en helt række udfordringer, men kigger vi udelukkende på, at flere mennesker bliver ældre, så er det faktisk en positiv nyhed, ifølge Morten Scheibye-Knudsen, som er læge og aldringsforsker ved Center for Sund Aldring på Københavns Universitet:
”Jeg synes jo, det er godt, at vi kan få lov til at være på kloden lidt længere,” siger han.
●Der er 80.58 personer over 100 år per 100.000 borgere.
●Tokyo er verdens største by. Den strækker sig over 8.000 kvadratkilometer, og der bor over 37 millioner mennesker.
●Danmarks fertilitetsrate er på 1,46 børn per kvinde.
Der kommer til at være markant flere ældre sammenlignet med unge i 2050, hvis japanerne fortsætter med at få børn, som de gør nu. Grafik: Teo Olsen.
Et gammelt, men godt liv
Alderdom kan ofte være noget, som vi forbinder med plejehjem, gammelmandssyge og demens. Så er det overhovedet fedt at blive over 100 år? Ja, det kan sagtens være fedt, hvis du spørger Morten Scheibye-Knudsen.
”Det interessante ved folk, der bliver 100 år, er, at de normalt også er sunde i længere tid. Ikke nok med, at man har flere år at leve i, så har man også flere sunde år i virkeligheden,” siger han.
Folk, der lever længere end 100 år, har lavere risiko for kroniske sygdomme tidligere i livet, fordi de ”skubber” sygdommene længere ud i fremtiden. Det betyder, at når de så endelig bliver syge, så dør de hurtigt af sygdom.
Hvorfor japanerne netop er verdensmestre i det, er svært at svare enkelt på, siger aldringsforskeren. Det handler i høj grad om sund adfærd.
”Japanerne lever en smule sundere. De indtager lidt færre kalorier, spiser mere fisk og lidt flere grøntsager,” siger han og forklarer, at de også spiser mange madvarer såsom tang, der indeholder polyphenoler, der virker anti-inflammatorisk.
Derudover lever en del japanere efter princippet ’hara hachi bu’, 腹八分目, der handler om at spise indtil man er 80 procent mæt.
Noget, som er særligt udbredt i det sydlige præfektur, eller region, Okinawa, som også er det, forskere kalder for en ”blue zone”. Altså, et område med en høj koncentration af mennesker, der lever lange og sunde liv.
●Med sine mange tusinde hundredårige har Japan også verdens højeste middellevetid på 84,5 år, hvoraf japanske kvinder i gennemsnit bliver 87,2 år. Til sammenligning er danskernes middellevetid på 81,2, hvoraf danske kvinder i gennemsnit bliver 82,9 år.
●Anti-inflammatorisk kost er en kost, der er med til at mindske inflammationen i kroppen. Inflammation er en betændelsestilstand.
●Japan består af 47 præfekturer. De har alle et udstrakt selvstyre, hvor de selv kan bestemme, om de vil lave tilskud til familier, så de får flere børn.
Hvad er Blue Zones?
En ’Blue zone’ er et begreb for et afgrænset område med en høj koncentration af mennesker, der lever lange liv med et godt helbred. Begrebet blev opfundet i 2008 af den amerikanske forfatter, Dan Buettner, der havde identificeret fem ’blå zoner’, hvor folk levede længere.
Han skrev om zonerne, da han arbejdede for National Geographic og rejste verden rundt på jagt efter opskriften på et langt liv. Zonerne er blevet stærkt kritiseret for at være baseret på et svagt datagrundlag, men alligevel er folk fascineret af dem.
Dan Buettner peger på en række ting, der er fælles for zonerne, og som forskere også mener kan være vejen til et langt liv. Det er sådan noget som sund kost, fysisk aktivitet, et godt socialt liv og anti-stress.
En af de blå zoner er Okinawa, hvor befolkningen kun spiser sig 80 procent mætte og lever af fisk og grøntsager.
En anden zone er øen Ikaria i Grækenland, hvor de har få demente og en lav dødelighed midt i livet. Forskere mener, at det er på grund af deres middelhavsdiæt, der består af mange grøntsager, sunde fedtstoffer og mindre mejeriprodukter og kød.
Et tredje sted er Nicoya-halvøen i Costa Rica. Her spiser folk en kost med masser af friske grøntsager, bælgfrugter og fisk, og de har også et aktivt udendørsliv.
”Fra forsøgsdyr ved vi, at hvis vi reducerer mængden af kalorier og føde, så reducerer vi aldring. Derfor giver det god mening, at vi også ser det her hos japanerne,” siger Morten Scheibye-Knudsen.
Det kan dog også bare handle om, at japanerne har nogle gener der gør, at de er i stand til at leve længere.
”Gener spiller nok en lidt mindre rolle end adfærd, når vi snakker aldring, men japanerne har nogle ændringer i deres gener, der gør, at de måske har en lille tendens til at leve en smule længere,” siger aldringsforskeren.
Få lidt flere børn
Som nævnt er der en demografisk udfordring, der kun ser ud til at blive endnu værre i Japan. Især med en meget lav fertilitetsrate.
”Folk har en opfattelse af, at det er meget dyrt at have børn,” siger Marie Højlund Roesgaard.
Gymnasiet er først for nylig blevet gratis, boligudgifterne er store og særligt i Tokyo er pladsen knap.
”Man kan måske godt mase ét barn ind i sin lille bitte bolig, men med to børn bliver du nødt til at flytte. Og hvad så med dit job? Derfor er der rigtig mange, der føler, at det er svært at tage skridtet til at få børn,” siger Marie Højlund Roesgaard.
Den japanske regering har gjort nogle få tiltag for at gøre det lidt nemmere at få børn, men det er ikke noget som har vendt den nedadgående fertilitetskurve.
”Der er været indsatser med sikret barselsorlov til kvinder og mænd, børnechecks og andre tilskud, hvor man hjælper familier med at få tingene til at hænge sammen,” siger hun.
Japan står i øjeblikket overfor et nyt formandsvalg, efter den japanske premierminister, Shigeru Ishibae, er trådt tilbage, og en af tingene på dagsordenen er netop, hvordan de kan gøre det endnu mere attraktivt at få flere børn.
Det kan være godt at have mange ældre
I Japan er folkepensionen ikke høj, og den er svær at leve af. Derudover er det mere udbredt, at familien tager sig af sine ældre.
Derfor har de fleste ældre japanerne også en form for arbejde, siger Marie Højlund Roesgaard. Hun nævner et eksempel fra et plejehjem, hvor en af de ansatte er 76 år.
”Deres jobs kan være alt lige fra at være sosu på et plejehjem, deltidsarbejder i en butik eller at lave lektiehjælp med stavning og skrivning,” siger hun.
Når danske politikere taler om demografi og ældre, så bliver ordet ”ældrebyrde” ofte nævnt. At de mange ældre koster enorme ressourcer for vores samfund.
Det er ofte sygdom, som udgør den største udgift, siger aldringsforskeren. Eftersom vores ”sygdomsperiode” med tiden bliver reduceret i takt med, at vi bliver ældre og friskere i længere tid, så bliver udgifterne også mindre med tiden.
●I Tokyo by, hvor der bor knap 9 millioner mennesker, er befolkningstætheden 14.390 mennesker pr. km². I København er befolkningstætheden 2.600 mennesker pr. km².
Kan vi leve for evigt?
Der er store forskelle i befolkningers middellevetid, altså den gennemsnitlige alder folk dør. I de fattigste områder lever folk i kortest tid, men generelt stiger middellevetiden verden over.
Ifølge Morten Scheibye-Knudsen stiger vores levetid langsomt. Vi er dog ved at nå den øvre grænse for vores makslevetid som forventes at være 120 år. Ifølge Morten Scheibye-Knudsen vil det blive svært at nå en højere levetid med den viden, som vi har nu.
Det er dog ikke umuligt at bryde den nuværende barriere på 120 år, siger aldringsforskeren. I takt med, at vi får en stærkere forståelse for de biologiske mekanismer som driver aldring, så kan vi også rykke ved det. Aldring er ikke en naturlov. Der findes dyr i verden som ikke ældes. For eksempel den udødelige vandmand, turritopsis dohrnii, som blandt andet findes i japanske farvande.
Derudover er der også gode ting ved, at vi får flere ældre, siger aldringsforskeren. Hvis vi altså skubber pensionsalderen en smule.
”Det er ikke noget, som alle har lyst til at høre, men jeg tror, at der er mange, hvor det ikke er et stort problem at øge pensionsalderen lidt,” siger han.
Morten Scheibye-Knudsen mener dog, at de, der har haft et slidende job, skal kunne gå tidligere på pension.
”Men jeg kan sagtens forestille mig, at de, som har et job, som ikke slider så meget, kan være på arbejdsmarkedet lidt længere, uden at det faktisk er en forværring af deres livskvalitet, ” siger han.
Det er dog ikke alt, som kan måles i penge. For der er naturligvis også en personlig gevinst ved at have sine ældre i live i lidt længere tid.
”Min mor gik bort sidste år, og min far gik bort for 6 år siden. Jeg ville da have elsket, hvis de kunne have lært mine børn bedre at kende,” siger han.
