21. december 2025
Spionudstyr og lidt ekspertise fra Aarhus bekæmper vandspild i Ghana
Fra utætte, gamle rør til nye vandværker, der ikke er forbundet til de fattigste hjem: Flere steder i Ghana er vand i hanen stadig ikke en selvfølge. Et tæt samarbejde mellem Ghana og Danmark giver nu tusindvis af familier adgang til rent vand.
Jeg har været i Ghana i ni dage og er nu blevet ramt af den famøse ’rejsemave’. Netop som jeg har flyttet overnatningssted til det fattigere område Kasoa Old Barrier i Accra, hvor indbyggerne ofte døjer med, at der ikke er vand i huset.
Og der står jeg så midt om natten og har det temmelig dårligt og skal skylle ud i toilettet og vaske hænder. Men der kommer pludselig ikke så meget som en dråbe vand ud af vandhanen.
Situationen kommer næsten som bestilt. Jeg er nemlig afsted for at skrive om, hvordan Danmark og Ghana sammen arbejder for at løse den massive udfordring det er, at mange hjem i landet stadig ikke har stabil adgang til rindende vand.
Jeg klarer mig selvfølgelig den ene nat. Men de mange både planlagte og uforudsigelige vandafbrydelser hver eneste uge er et stort problem for lokalbefolkningen i den sydlige del af Ghana.
En af årsagerne er vandspild. Og her snakker vi ikke den slags, hvor man lader vandet løbe, mens man børster tænder. Op mod halvdelen af vandet går nemlig tabt igennem et ældgammelt og utæt rørsystem på turen fra vandværket til vandhanen i det private hjem eller hospital.
Samtidig halter det også med spildevandet. I havnebyen Tema, der er nabo til hovedstaden Accra, ender spildevandet direkte i havet. Kloakkerne her er i virkelig dårlig stand og stopper ofte til. Når der er skybrud, bliver spildevandet blandet med regnvandet og drikkevand, hvor det flyder ud i gader og ind i folks huse og fører farlige sygdomme som kolera og diarré med sig.
Derfor er Ghana Water, der er den offentligt ejede vandforsyningsvirksomhed i landet, og Tema Kommune gået sammen med Aarhus Kommune og Aarhus vand om at løse problemerne med vandet, både det rensede og det beskidte. Aarhus har nemlig et af verdens mest effektive vandforsynings- og spildevandssystemer med et meget lille vandtab og lille energiforbrug.
Et levende klasseværelse af Ghana i mini-format
Projektet har kørt siden 2019 med 20 millioner i støtte fra Udenrigsministeriet. Jeg møder Mathias Thuborg Madsen i Accra. Han er den danske ambassades vandekspert og ansvarlig for samarbejdet. Han starter med at forklare, at der helt skarpt skåret op er to måder, de arbejder med at forbedre det, han kalder vandinfrastrukturen på:
”Den ene er at reducere vandtabet på vandrørene. Det sparer vand, som så kan komme ud til flere. Og det andet er at sikre, at folk i fattige områder rent faktisk er koblet til vandværkerne, i stedet for at de skal drikke urenset vand fra en brønd, eller må købe det dyrt fra naboen.”
Når der opstår vandtab eller en vandledning stopper i Aarhus, lokaliserer de ansatte lynhurtigt problemet via såkaldt GIS-teknologi, hvor alt er registreret online.
Både deres erfaringer og teknologiske løsninger bliver nu ført videre til Ghana. I første omgang i et afgrænset område i Tema, hvor resultaterne allerede er meget konkrete, fortæller Christina Betty Taylor fra Ghana Water, da hun sammen med sit team og en gruppe studerende viser mig rundt på deres læringssite i Weija.
Serie: Håbet har flyttet adresse
Europa er verdens største donor af udviklingsbistand til verdens fattigste. Men EU kæmper i en ny geopolitisk virkelighed for at genopfinde sit forhold til Afrika og resten af det globale syd.
Vi er rejst fra EU’s topmødesale til Ghana for at undersøge, hvordan udviklingsmidler, investeringer og europæiske interesser former relationerne i dag. Og for at finde ud af, hvor håbet bor nu?
Christina Betty Taylor fra Ghana Water viser de studerende, hvordan de bruger metaldetektoren. Den er god til at finde jern, som de fleste ventiler indeholder. Foto: Karoline Rahbek
Vi går rundt i formiddagssolen, hvor en miniudgave af et lille stykke Ghana af områder med fliser, cement og græsplæner fungerer som et slags levende klasseværelse. Her bliver teori omsat til praksis, når teknikere, ingeniører og studerende lærer at lokalisere ventiler og finde utætheder i rørsystemerne. Nøjagtig som man gør ude i virkeligheden. Og som de ansatte i Aarhus Vand gør på en tvillingebane hjemme i Danmark.
Der lyder en konstant bippen fra den metaldetektor, som de studerende bruger til at finde ud af, hvor fem ventiler er gemt under jorden. Pludselig hyler detektoren: Der er bid.
”Så mangler I bare fire,” siger Christina Betty Taylor til de studerende. Det er vigtigt at kunne finde frem til ventilerne, da de ofte er gamle og stopper til, forklarer hun.
Og så er der det med vandtabet. Når der er hul på et rør, går der let mange kubikmeter vand tabt på ingen tid og helt uden, at man kan se det.
Så her går de heller ikke ned på gear, fortæller Mathias Thuborg Madsen mig.
”Det er faktisk ret grineren. De bruger det samme udstyr, som efterretningstjenesten bruger, så du vil kunne høre, hvad nogen siger langt væk.”
Jeg får et par høretelefoner på og via en metalstang forbundet til rørsystemet kan jeg nu høre en brusen, der fortæller, at der fosser vand ud et sted. Heldigvis er det jo bare en test. Men den her måde at finde frem til lækagerne på rørene ude i den virkelige verden i Tema, gør en stor forskel, fortæller Christina Betty Taylor mig:
”Nu har vi fået et meget bedre overblik over, hvor der er gamle rør og ventiler, som blev ved med at blokere og som derfor skal repareres. Den viden er særligt afgørende i vigtige forbindelser i vandsystemet, som fx sikrer vand til hospitaler.”
Metoden sparer også penge. Det er for dyrt at grave 50 meter vandrør op for at finde frem til, om problemet skyldes, at røret er fra 1937 og trænger til at blive skiftet ud, eller om nogen på et tidspunkt har lavet en ulovlig tilslutning. Det er nemlig også et stort problem i Ghana.
Resultaterne har været så lovende, at alle indbyggerne i det afgrænsede område i Tema nu svarer i undersøgelser, at de har vand i de planlagte tidspunkter.
”Da vi startede, var der nogen, der slet ikke fik vand i området, men efter at vi har lokaliseret luftlommer og blokerede ventiler, får alle kunder i området nu vand,” fortæller Christina Betty Taylor.
Fra klassisk bistand til partnerskaber
Danmark har i mange år støttet Ghana med klassisk udviklingsbistand, fx inden for vand og sundhed. I dag er Ghana et mellemindkomstland og modtager derfor ikke længere traditionel bistand i samme omfang. Siden har Danmark desuden lanceret en ny Afrikastrategi, der fokuserer på diplomati, handel, investeringer, klimaindsatser og sektorsamarbejder, som trækker på danske erfaringer inden for fx vand, energi og klima. I praksis betyder det, at danske løsninger og kapacitetsopbygning bliver koblet sammen med afrikanske partnere og internationale aktører som EU. På den måde kan danske projekter om vandinfrastruktur i Ghana skalleres med større investeringer og partnerskaber.
Løsning sikrer vand til de fattigste
Mens vandværkerne i syd må rationere vandet til bestemte tidspunkter i løbet af ugen, ser udfordringerne helt anderledes ud i det nordlige Ghana. Her er der faktisk vand nok – men infrastrukturen mangler.
Derfor arbejder Udenrigsministeriet nu sammen med blandt andet UNICEF og Ghana Water om at sikre vand til 105 .000 mennesker i Wa og Bolgatanga som en del af et større EU-initiativ. Siden 2019 er der nu blevet bygget to nye vandværker. Men folk i de fattigste områder mangler stadig at blive koblet til en helt simpel grund:
”Lige nu får Ghana Water kun sendt 35 procent ud af de vandmængder, de kan producere. Der er så at sige overskud på vandværkerne i det nordlige Ghana. Samtidig så er der rør i jorden lige ved matriklerne i de fattige boligområder, men borgerne har meget svært ved at spare op til at betale tilslutningsafgiften,” forklarer Mathias Thuborg Madsen.
Derfor har partnerne oprettet en Social Connection Fund, der betaler størstedelen af gebyret for de husholdninger, der ikke har råd til at blive koblet på vandnettet.
Modellen er enkel: Danmark betaler i første omgang for tilslutningen hos de familier, der ikke selv har råd. Derefter tager Ghana Water gradvist over, mens en mindre del af beløbet først frigives, når husholdningen har vist, at den kan betale sin vandregning. Pointen er ikke kun at skaffe vand her og nu, men også at sikre, at de nye kunder på sigt har råd til at blive koblet på, forklarer Mathias Thuborg Madsen.
Samtidig arbejder Ghana Water på at indføre en meget lille afgift på vandregningen, som løbende skal fylde fonden op. Når den danske støtte en dag slutter, kan Ghana Water så selv fortsætte med at koble fattige husholdninger på vandnettet, i takt med at byerne vokser.
Dansk indsats åbner døren for milliardinvesteringer
Den ide har været så lovende, at African Development Bank har kopieret den 1:1 til et nyt projekt, som gør det samme i den centrale del af Ghana.
I det hele taget har de gode erfaringer fra det dansk-ghanesiske samarbejde om vand åbnet op for flere midler fra andre lande og dermed flere projekter og mere vandinfrastruktur i Ghana, fortæller Mathias Thuborg Madsen.
”Når Danida får mulighed for at bruge 100 millioner kr. på vand i Ghana, så bliver vi den first mover, som alle de andre donorer kan læne sig op ad.”
Lige nu løber investeringerne i vand op i milliardklassen, fortæller han. Den europæiske investeringsbank har fx lagt 200 millioner euro til et nyt vandværk til byerne Tamale og Damongo.
Men for at det giver mening at udvide adgangen til vand, skal selve infrastrukturen også være robust. Her kommer erfaringerne fra Aarhus Vand ind i billedet. Mange af de rør, der tidligere er lagt, holder ganske enkelt ikke længe nok – og lækagerne betyder tab af både vand og penge. Derfor har teknikere fra Ghana Water fået undervisning fra den Jyske Håndværkerskole i, hvordan man svejser og lægger rør med samme holdbarhed som i Danmark, fortæller Mathias Thuborg Madsen.
Landet står nemlig et afgørende sted lige nu, fortæller han:
”Ghana Water skal udbygge en stor del af deres infrastruktur indenfor de næste ti år. Derfor er det ekstremt vigtigt, at vi får rykket på holdbarheden lige nu, så rør, ventiler og målere også kan holde de næste 60-80 år frem.”
Hvis det lykkes at udnytte de mange investeringer rigtigt, står Ghana med en infrastruktur, der er stærk nok til både klimaforandringer, befolkningstilvækst og urbanisering. Og en model, der gør, at selv de fattigste kan få adgang til det mest basale, vi tager for givet i Danmark: Rent vand i hanen.
●Det er ikke nyt, at Danmark og Ghana samarbejder om vandsektoren i landet. Det har vi gjort i over tre årtier.
Læs mere herSådan bliver lokale løsninger i Ghana til internationale investeringer
EU er en af de største bidragydere til arbejdet med bedre vand og klimatilpasning i Ghana. Sammen med blandt andre Frankrig, Tyskland og Den Europæiske Investeringsbank investerer EU i nye løsninger i nordlige byer som Tamale, Wa og Damongo. Målet er at sikre mere stabil adgang til vand, håndtere spildevand bedre og gøre byerne mere robuste over for klimaforandringer. Danmarks egen vandindsats i Ghana spiller tæt sammen med EU’s programmer og bidrager med erfaringer, der gør det muligt at løfte større projekter, end ét land ville kunne alene.
Artikelserien er støttet af EU-midler via Globalt Fokus under projektet ‘Towards an open, fair and sustainable EU’. Selv om artiklerne er støttet af EU, er de et selvstændigt redaktionelt produkt fra Verdens Bedste Nyheder. Artiklerne afspejler således heller ikke nødvendigvis Den Europæiske Unions holdninger.
