Stor del af verdens klyngebomber nu skrottet

I 2008 valgte en stor gruppe lande at forbyde våben, der virker ved at sprede mindre bomber over et stort område. Det skete med FN’s Konvention om Klyngebomber, der trådte i kraft i 2010.

Landene skrev under på, at de både ville stoppe med at producere nye klyngevåben, skrotte deres eksisterende våben, rydde ueksploderede bomber fra deres landområder, og at de ville yde hjælp til civile, der er blevet invalideret på grund af våbnene.

Millioner af bomber uskadeliggjort

Løfterne er nu godt i gang med at blive omsat til handling. Det viser en netop offentliggjort fem-årig statusrapport fra organisationen International Cluster Munitions Monitor.

Siden 2010 har landene i konventionen skrottet 1,3 millioner klyngevåben, som indeholdt i alt 160 millioner småbomber. Det svarer til 90 procent af deltagerlandenes lagre. Yderligere syv lande havde allerede destrueret alle deres klyngebomber før traktaten trådte i kraft.

Samtidig gør mange lande fremskridt med at rydde de områder, hvor der ligger gamle ueksploderede klyngebomber fra tidligere konflikter. Siden 2010 har verdens lande ryddet i alt 255 km2, og rydningen sker især i de lande, der har sluttet sig til konventionen.

”Det er en kæmpe succes, at det lykkedes at lave denne traktat. Alle de deltagende lande gør store fremskridt med at skrotte deres lagre af bomberne – endda lang tid før deadline. Men så længe at disse våben findes, bliver brugt og skaber nye ofre, har vi stadig en stor opgave at udføre,” siger Mary Wareham, Advocacy Director for Human Rights Watch.

Organisationen var med til at grundlægge koalitionen mod klyngebomber, og som ledende skikkelse i HRW og Oxfam New Zealand har Mary Wareham været tæt involveret i arbejdet med at forbyde både klyngevåben og landminer. Hun understreger, at det ikke har været let:

”For nogle lande har det været en svær beslutning at droppe klyngebomberne. Enten fordi de selv havde investeret mange penge i dem, eller fordi de har tjent godt på at producere bomberne til eksport. Men til slut er de alligevel kommet til den konklusion, at de ødelæggende humanitære konsekvenser vejer tungere end våbnenes militære brugbarhed”.

Når en klyngebombe falder, er det ikke kun et problem for soldater på jorden. Bomben åbner sig nemlig i luften, og drysser hundredevis af håndgranat-lignende minibomber ned over et område på størrelse med en fodboldbane. Nogle af bomberne rammer måske fjenden, andre risikerer at ramme civile i området.

Mange af de små bomber eksploderer ikke med det samme, men kan ligge skjult i græsset eller jorden i mange år. Hvis nogen samler en minibombe op eller træder på den, kan den pludselig gå af. Selvom klyngebomber er designet til at ramme fjendtlige tropper, viser statistikken, at 92 procent af ofrene er civile, og at halvdelen er børn.

Adskillige lande har dog stadig ikke underskrevet konventionen. Det drejer sig blandt andet om USA, Rusland og dele af den tidligere Østblok, samt Kina, Indien, Pakistan og Brasilien.

Modstanden stiger

Selvom USA ikke deltager i aftalen, har landet alligevel destrueret 221.502 tons klyngebomber og har planer om at skrotte yderligere 250.224 tons inden 2018.

Samtidig stiger modstanden mod våbnene globalt, selv blandt lande, der ikke har skrevet under på forbuddet. Mere end 140 lande har således fordømt brugen af klyngebomber i Syrien.

”Det er blevet meget upopulært at bruge klyngebomber. Selv de lande, der stadig bruger dem, vil ofte benægte det, prøve at skjule det, eller skyde skylden på den anden side i konflikten. Og to FN-resolutioner har for nylig fordømt brugen af klyngebomber, uden at hverken USA eller Rusland nedlagde veto. Det viser, at der nu er en næsten total modstand mod at bruge disse våben,” vurderer Mary Wareham.

Klyngebomber er blevet brugt i krig flere gange inden for de seneste år, senest bl.a. i Syrien og Ukraine, men ikke af lande, der deltager i konventionen.