Sydafrikanere tager sagen i egen hånd: Solceller på private tage boomer

”Hvis jeg ikke havde solceller og et batteri i mit hus, så tror jeg, det ville være mørkt her nu, og jeg ville ikke kunne kommunikere med dig.”

Sådan lyder det fra Hartmut Winkler over en videoforbindelse fra en forstad i Johannesburg i Sydafrika. Han er professor i fysik på Johannesburg Universitet, og et af hans ekspertiseområder er solenergi.

I Sydafrika er det gamle kulkraftværker, der skaber langt størstedelens af landets strøm. Men kulkraftværkerne er slidte, og det betyder, at landet i højere og højere grad oplever strømafbrydelser. Derfor har flere og flere sydafrikanere taget sagen i egen hånd og installeret private solceller på tagene af deres hjem og virksomheder.

I løbet af bare et år er kapaciteten fra solceller på tagryggene steget med 349 procent i Sydafrika. Det viser data fra det nationale energiselskab, Eskom. I marts 2022 var kapaciteten på 983 megawatt fra tagsolceller, men i juni 2023 var det steget til 4.412 megawatt.

”Èn ting, det viser, er, at mennesker kan blive overraskende modstandsdygtige, når de møder vanskeligheder,” siger Hartmut Winkler.

Sydafrika har satset på kul

For at forstå, hvorfor der lige nu sker et boom i private solceller i Sydafrika, skal man vide, at landet historisk har satset stort på at få deres energi fra kul. Tilbage i 1970’erne og 1980’erne blev der bygget kæmpestore kulkraftværker i landet, fordi det var enormt let at skaffe fra landets enorme kulreserver. Det betød, at der kom billig strøm ud til rigtig mange sydafrikanere.

Men det varede ikke ved. De store kulkraftværker er slidte, og selvom man forsøgte at bygge to store, nye kulkraftværker i 2008, gik der så meget galt, at de aldrig er kommet helt op og køre.

”Kulkraftværkerne begyndte langsomt at forårsage flere og flere problemer,” fortæller Hartmut Winkler.

”For at undgå strømafbrydelser bliver kulkraftværkerne presset mere, end de burde blive. Der bliver stort set ikke lavet vedligeholdelsesarbejde længere. I stedet så kører de i meget længere perioder, end de bør. Og ligesom det er tilfældet med en gammel bil, når man kører den al for langt, så bliver den ved med at bryde sammen. Det er også der, vi er nu, hvor kun cirka 50 procent af alle kulkraftværkerne virker,” siger han og fortæller, at der lige nu mangler cirka tre gigawatt elektricitet i landet.

Mangler strøm flere timer om dagen

Fordi der ikke bliver produceret nok elektricitet til at dække behovet for strøm, har det nationale energiselskab, Eskom, lavet planmæssige strømafbrydelser – som også bliver kaldt power cuts eller load shedding.

”Det hele er arrangeret ifølge tidstabeller, så alle ved, hvornår det ske,” fortæller Hartmut Winkler.

Men selvom man ved, hvornår man kan forvente afbrydelserne, har det stadig store konsekvenser.

”Afhængigt af, hvor slem situationen er, så oplever man måske kun to timers strømafbrydelse om dagen. Men måske får du dem fem gange om dagen. Så du kan miste alt mellem to timer om dagen og i ekstreme tilfælde omkring 10 timer om dagen,” fortæller han og tilføjer:

”Hvis man forsøger at have en virksomhed under de her forhold, kan det være enormt svært. Mange virksomheder har fundet ud af, at de simpelthen bare ikke kan arbejde på den måde.”

Det har også ført til protester. Det går hårdt udover økonomien, og Sydafrika kæmper samtidig med høj arbejdsløshed – især hos unge. Ifølge FN’s Udviklingsprogram mangler cirka en tredjedel af befolkningen et betalt arbejde.

Hartmut Winkler nævner også, at strømafbrydelserne medfører problemer med trafikken – for når strømmen går, så virker trafiklysene heller ikke – ligesom det også påvirker hospitaler og sundhedsklinikker.

Politisk opbakning skaber kæmpe efterspørgsel

Det er altså manglen på pålidelig elektricitet, der har fået de mange sydafrikanere til at vende sig mod den langt mere bæredygtige løsning at installere solceller.

”En af årsagerne til, at vi hat set det her boom i solenergi er resultatet af, at der ikke rigtigt er nogle andre løsninger – og så har regeringen indført tiltag, hvor man får skattefradrag, hvis man installerer solpaneler, man får 25 procent af prisen tilbage. Der plejede også at være mange administrative forhindringer. Det har de gjort meget lettere,” fortæller Hartmut Winkler.

Han har selv holdt øje med udviklingen i sit nabolag, en forstad i Johannesburg, hvor det også er gået fremad.

”Hvis man ser på, hvor mange der havde solpaneler for bare tre år siden, var det kun omkring to-tre procent af husene, et meget lavt antal. Men nu er vi ved at nærme os 25 procent. Det er stadig lavt, men det er helt klart steget. Og det meste af den udvikling er sket inden for et år, især i månederne januar og februar, for det var dér det gik op for folk, at situationen blev alvorlig,” fortæller Hartmut Winkler.

Det var samme tidspunkt, han selv valgte at få solceller i sit hjem, og han kunne mærke, at der var stor efterspørgsel. I begyndelsen af 2023 nåede Sydafrika en rekord i import af solceller – der blev importeret tre gange så mange solceller som på samme tidspunkt året før.

Ikke alle har råd til solceller

Selvom langt de fleste bliver påvirket af strømafbrydelserne i Sydafrika, så rammer de alligevel nogle mere end andre. Det er nemlig ikke alle, der har råd til selv at købe sig fri fra problemet med manglen på strøm.

”Et problem lige nu er, at vi er en situation, hvor dem, der har råd til det, sætter solpaneler op, men der er mange mennesker, som ikke har råd til det. Så de sidder stadig tilbage med ingen steder at vende sig hen,” siger Hartmut Winkler.

Derfor mener han, at regeringen skal på banen og investere i store solcelleparker og vindmøller.

”Det, landet virkelig har brug for, er offentlige investeringer i sol- og vindenergi,” siger han.

”Det her land er oplagt til at udnytte vind- og solenergi, fordi vi får mere end dobbelt så mange solskinstimer her, end jeg vil tro, I gør i Danmark. Vinden er nok sammenlignelig, men måske lidt bedre her ved vores kyster. Så det ville give rigtig god mening at udvikle de her teknologier her,” siger han.

Det bekræfter data fra Verdensbanken også, som har udviklet et kort, der er farvet helt mørkerødt i de områder, hvor der er gode forudsætninger for at udnytte solenergi. Store dele af Sydafrika er et af de mest mørkerøde dele af kortet.

”Jeg tror, det ville være muligt at opskalere til 50 procent sol- og vindenergi inden for de næste 15-20 år. Men det kræver, at nogen går forrest, og lige nu sker det ikke på regeringsplan,” siger Hartmut Winkler.

Alligevel er han optimistisk om fremtiden – selvom langt det meste af energisektoren stadig er drevet på kul i Sydafrika.

”Det kan ikke stoppes, for folk har simpelthen set, hvor godt solcellerne har fungeret for andre mennesker,” siger han.

“Man har brug for en god krise for at forandre noget til det bedre. Og jeg tænker, det er det, vi har haft.”