08. marts 2026
Sydkorea stopper brutal bjørneindustri. Nu sættes dyrene fri
Bjørnegaldefarme er fortid i Sydkorea. Det kan blive et opgør med årtiers mishandling af bjørne i Asien.
”Jeg kan stadig se billederne for mig,” fortæller Taegyu Choi over en forbindelse fra Sydkoreas hovedstad, Seoul.
Det er i midt 1990’erne. Taegyu Choi er 11 år gammel, og han konfronteres for første gang med de såkaldte bjørnegaldefarme. Han sidder hjemme i stuen foran fjernsynet, da de sydkoreanske nyheder viser billeder af frustrerede og lidende bjørne i små bure.
Bjørnegaldefarme er en industri som på daværende tidspunkt er i hastig vækst i Sydøstasien som en del af det økonomiske opsving. Industrien sælger galde, som er en væske, der udskilles af leveren og opbevares i galdeblæren. Den er blevet brugt i traditionel asiatisk medicin i hundredvis af år, og nyheden i fjernsynet handler om, at industrien har udviklet en ny teknologi, som gør det muligt at dræne galde direkte fra bjørnenes kroppe, imens de er i live.
”Jeg husker, jeg ser en lidende bjørn med et metalbælte om livet. Det var chokerende,” siger Taegyu Choi.
I dag – 30 år senere – er Taegyu Choi dyrlæge og aktivist, og så er han grundlægger af ngo’en Project Moon Bear, der kæmper for at stoppe de lidelser, som tusindvis af bjørne i Asien lever under.
”Jeg startede organisationen, fordi det virkede underligt for mig, at vi stadig havde den her forældede, grusomme industri i Sydkorea,” siger han.
Taegyu Chois arbejde er én af grundene til, at bjørnegaldefarme i Sydkorea fra 1. januar i år er ulovlige. Beslutningen markerer afslutningen på industrien i landet, og det er forhåbentlig begyndelsen på enden for årtiers lidelser for tusindvis af bjørne på farme rundt om i Asien.
●Det er typisk himalayabjørne som avles på galdefarmene. Himalayabjørnen ligner den amerikanske sortbjørn, men er en form af brunbjørn. Den lever primært i våde skove i det sydlige Asien, men findes også mod nord i Rusland, Korea, Japan og på Taiwan.
Bjørnegaldefarme er mest udbredt i Kina, men de findes også i mindre omfang i andre østasiatiske lande. Grafik: Teo Olsen.
Asiatisk medicin
Selvom asiatisk medicin er kendt som alternativ behandling, hvor flere behandlinger ikke har dokumenteret effekt, så har galdevæsken faktisk en dokumenteret virkning på feber, højt kolesterol og leversygdomme, men folk bruger også galden til alt fra at kurere tømmermænd og til at behandle kræft.
For at få så meget galde som muligt har avlere oprettet bjørnegaldefarme. Her lever bjørnene ofte i mindre bure. Nogle af burene er store nok til, at bjørnene kan gå lidt rundt, andre er så små, at dyrene kun lige kan være der. Dyrene får dårlig kost, dårlig behandling og ingen dyrlægehjælp, hvis de bliver syge.
”Bjørnene lever et forfærdeligt liv,” siger Jan Schmidt-Burbach, der er dyrlæge og chef for forskning i vilde dyr og veterinærfaglig ekspertise hos dyrebeskyttelsesorganisationen World Animal Protection Danmark, hvor han har arbejdet de seneste 18 år for at stoppe bjørnegaldefarme.
Når ejerne skal have galden fra bjørnene, sker det alt for ofte imens de er live. Det er både smertefuldt og livsfarligt for bjørnene, der tidligere fik stukket et metalrør i bughulen for at nå galdeblæren. I dag får de beroligende medicin og bliver stukket med en kanyle, men det er også farligt, forklarer Jan Schmidt-Burbach, der selv har besøgt bjørnegaldefarme under sit arbejde i Vietnam.
Han var på besøg i en lille landsby i Vietnam sammen med en repræsentant fra regeringen. Her kiggede de på nogle butikker langs landsbyens hovedgade. En af butikkerne havde en masse hætteglas med forskellige væsker i. De gik ind gennem butikken og ud til butikkens baggård.
Her møder han 14 brølende bjørne i små bure.
”Det var så absurd at træde ind i den her butik, og pludselig er der 14 bjørne i små bure som går amok, fordi en fremmed træder ind i gården. Tanken om, at de lever hele deres liv i de små bure var virkelig foruroligende,” fortæller Jan Schmidt-Burbach og fortsætter:
”I dag er det stadig en af de mest forfærdelige oplevelser i min karriere.”
Bjørnegaldefarme er i dag særligt udbredt i Kina, men de findes også i mindre omfang i Laos og Myanmar, og så er der stadig rester af industrien i Vietnam og Sydkorea, selvom industrien nu er ulovlig i de to sidstnævnte lande.
I Sydkorea er der stadig mere end 200 bjørne i fangenskab, som venter på en plads i et bjørnereservat, der fortsat er under udvikling af den sydkoreanske regering og lokale ngo’er.
Brun bjørn i Vietnam reddes fra bjørnegaldeindustrien til reservat i Nim Bin. Foto: Humane World for Animals.
Sydkoreas store satsning
Det er kun de seneste 40 år, at bjørnegalde er blevet industrialiseret. I 1980’erne så kineserne en mulighed i at fange bjørne i naturen for deres galde, og det fik efterspørgslen til at stige.
Samtidig så den sydkoreanske regering bjørnegaldefarme som en god investering og opfordrede befolkningen til at købe sig ind på dem.
Men i stedet for et stort pengeeventyr endte industrien med at sætte Sydkorea i dårligt internationalt lys for at putte deres vilde bjørne i fangenskab for derefter at mishandle dem. Der opstod også modstand fra Sydkoreas miljøorganisationer.
Derfor udgav Sydkoreas regering retningslinjer for bjørnehold i 2005. Samme år blev industrien gjort ulovlig i Vietnam. I 2014 besluttede den sydkoreanske regering, at alle bjørne på farmene skulle steriliseres for at forhindre industrien i at fortsætte. Det blev også ulovligt at tage galde fra levende bjørne.
Bjørnegaldeindustrien blev en tabersag for bjørnene, regeringen og avlerne, forklarer Taegyu Choi:
”Det er så dumt. For avlerne er på en måde også ofre i den her sag. De har ikke lyst til at holde industrien i live, men bjørnene er deres levebrød.”
Derfor startede Taegyu Choi Project Moon Bear i 2018 for at købe bjørnene fri fra avlerne, som alligevel ikke længere er interesserede i at eje dem.
Indtil videre har han købt 13 bjørne, som stadig bor i større bure hos deres tidligere ejere. Project Moon Bear har ingen reservater til bjørnene, så de kan ikke bo andre steder, og efter deres hårde liv i fangenskab kan de ikke klare sig i naturen. Derfor kører han og resten af ngo’en ud til bjørnene én dag i ugen for at tage sig af bjørnene ved at passe, pleje og fodre dem.
I 2021 præsenterede Sydkoreas regering i fællesskab med avlere, eksperter og ngo’er et forbud mod bjørneopdræt med slutdatoen januar 2026.
Myndighederne vil ikke aflive bjørnene. Målet er, at de skal bo i et reservat og få et bedre liv. Derfor kompenserer de ejerne for foderudgifterne, indtil alle reservaterne er klar. Nogle af bjørnene er flyttet i nye reservater, mens andre må vente på, at myndighederne får bygget nok til alle. I mellemtiden kan bjørnene kun håbe på, at deres ejere tager sig ordentligt af dem.
Taegyu Chois mission om at give bjørnene et bedre liv fortsætter dog stadig. Han er utålmodig med myndighederne, så han er i gang med at samle penge ind til sit eget, private reservat.
Hos nogle af de bjørne, hvor der er plads nok i burene, har han blandt andet hængt hængekøjer op til dyrene. De fungerer som bløde senge, så bjørnene ikke skal sove på den kolde, hårde beton.
”Jeg kunne tydeligt se en forskel i deres ansigtsudtryk, da de fik hængekøjerne. Man kan se smilet i bjørnes ansigt på samme måde som hos hunde. Deres glæde rørte mig,” siger Taegyu Choi.
●Op gennem 1990’erne steg prisen på bjørnegalde. Sydkorea var det land, hvor prisen på bjørnegalde var højest. Her kostede det helt op til 1.400 kroner per gram.
Veganske og syntetiske alternativer
Som dyrlæge hos World Animal Protection Danmark samarbejder Jan Schmidt-Burbach med behandlere, producenter og forhandlere inden for traditionel asiatisk medicin.
Målet er at reducere brugen af ingredienser, der skader vilde dyr, og i stedet gøre det nemt for behandlere at vælge veganske og syntetiske alternativer, der efter sigende skulle have samme effekt.
Han har blandt andet været med til at udvikle en online database på engelsk og kinesisk med veganske og syntetiske alternativer til produkter som bjørnegalde, men også produkter som antilopehorn, hjortegevirer og tigerknogler.
Databasen gør det nemt for behandlere at finde etiske alternativer til de ingredienser, de ellers ville anvende i behandlingen af deres patienter.
Begyndelsen på enden
Selvom Sydkorea nu har sat en stopper for den grusomme bjørnegaldeindustri, så findes den stadig i stor stil i Kina, hvor over 20.000 bjørne lever i fangenskab fordelt over 68 farme, ifølge en rapport fra World Animal Protection.
Jan Schmidt-Burbach vurderer, at det mere er økonomiske årsager fremfor kulturelle, som stadig holder industrien i live. En endelig afslutning på industrien kræver især, at de mennesker, der har købt sig ind i industrien, kan komme ud af den.
For at komme bjørnegaldefarme til livs i Kina og resten af Asien, kræver det også håndhævninger af love, kulturelle ændringer og veganske alternativer til galden og andet asiatisk medicin.
Derfor kan vi ikke bare lukke bjørnegaldefarme fra den ene dag til den anden. Ligesom i Sydkorea, skal man langsomt udfase industrien.
”Så er vi sikre på, at vi langsomt får ejerne ind i mere bæredygtige industrier,” siger Jan Schmidt-Burbach.
Efter Sydkorea og Vietnams forbud, vurderer dyrlægen, at vi ser ind i en fremtid, hvor bjørnegaldefarme forhåbentlig snart er fortid.
”Jeg er ekstremt håbefuld for, at vi ser begyndelsen på enden for bjørnegaldefarme. Nu mangler vi bare Kina, men vi ser også store forandringer i landet. Jeg tror, at vi om 10 år ser et tydeligt tegn på, at industrien er på vej væk,” siger han.
I Kina er nogle bjørnegaldevirksomheder begyndt at investere i veganske alternativer i stedet, og interessen for at droppe de animalske produkter er stigende, forklarer Jan Schmidt-Burbach.
Selvom resterne af en mislykket og grusom industri stadig hjemsøger Sydkorea, så giver Jan Schmidt-Burbach den sydkoreanske regering cadeau for ikke bare at efterlade bjørnene, men også at oprette statslige reservater til dem. Han håber, det kan inspirere især Kina, når de forhåbentlig forbyder industrien.
”At Sydkoreas regering tænker på dyrenes velfærd er ikke en selvfølge. Det skal de have ros for. Selvfølgelig kan det være bedre, og der er mere arbejde at gøre, men vi er på rette vej”, siger han.
