04. juni 2021
Tårnhøje CO2-priser driver historisk udvikling i Europa
Aldrig har CO2-kvoter været dyrere. Det presser priserne på kul i vejret og har været med til at halvere europæiske kulkraft siden 2015.
Illustration: Lauge Eilsøe-Madsen. Når kvotepriserne på co2 stiger, så stiger priserne på kul også. De har efterhånden gjort strøm fra kul dyrere end fra sol og vindenergi.
Kul forurener – ja faktisk er kul det brændstof, som udleder allerflest drivhusgasser for at fremstille energi. I flere hundrede år har sorte kulskyer fra Europas kulkraftværker pumpet CO2 ud i atmosfæren. Men nu ser det ud til, at stigende priser på CO2-kvoter, som definerer, hvor meget CO2 europæiske virksomheder må udlede, er med til at give kulindustrien en mavepuster.
”En høj pris på CO2 gør ofte, at prisen for klimaet afspejler sig i prisen på produkter. Det sikrer, at de lavest hængende frugter bliver plukket – for eksempel at der sker en reduktion af kulkraft i hele EU,” fortæller Peter Møllgaard, der er formand for Klimarådet, som er et rådgivende ekspertorgan for den danske regering.
Når kvoteprisen stiger, afspejler det en forventning om, at kvotesystemet bliver det centrale redskab til at drive den grønne omstilling.
Peter Møllgaard, formand for Klimarådet
Explainer: Hvad er CO2-kvoter?
Som middel til at reducere Europas CO2-udledning, startede EU i 2005 Emissionshandelssystem, også kaldet Emissions Trading System (EST).
Systemet fungerer ved, at EU sætter et loft for, hvor meget CO2europæiske virksomheder samlet set må udlede om året. Det bliver fordelt ud på kvoter, hvor virksomhederne får tildelt et vist antal kvoter, som de skal holde sig under. En CO2-kvote giver en virksomhed ret til at udlede et ton CO2.
Hvis en virksomhed for eksempel får tildelt 800 kvoter, så må den altså udlede 800 tons CO2. Hvis virksomheden udleder 1000 tons CO2, bliver den nødt til at investere i grønne, klimavenlige teknologier, så den kan mindste sin CO2udledning. Hvis den for eksempel nedbringer sine udledninger til 700 tons, så kan den sælge de overskydende 100 kvoter. Hvis virksomheden derimod ikke holder sig under sin kvote, får den bøder, eller må købe kvoter fra andre virksomheder, som har kvoter til overs. Systemet giver derfor virksomhederne et økonomisk incitament til at udlede mindre CO2.
Hvert år gør EU kvoteloftet mindre – dermed bliver virksomhedernes antal af kvoter også mindre år for år. Systemet er dermed med til at nedbringe de europæiske virksomheders udledning over tid.
Høje priser – mindre kul
Gennem det sidste år er priserne på CO2-kvoter steget med rekordfart og har toppet alle tidligere priser siden kvotesystemet startede i 2005: For et år siden kostede en kvote omkring 163 kroner, men i maj 2021 kom prisen helt op på 438 kroner per tons.
Og jo dyrere CO2-kvoter, jo dyrere bliver det at brænde kul af. Det kan mærkes i kulindustrien. Faktisk koster kvoterne nu dobbelt så meget som selve kullet, fortæller Peter Møllgaard.
De stigende priser har været med til at drive en historisk udvikling i Europa over de seneste år, hvor stort set alle vesteuropæiske lande er begyndt at gå væk fra kullet. Siden 2015 er den europæiske kulproduktion næsten halveret, mellem 2018 og 2019 tog kulkraft det største globale dyk nogensinde, og i 2020 faldt kulproduktion med 20 procent i Europa – det svarer til omkring syv procent af Europas drivhusgasudledninger det år.
”Når kulkraft bliver dyrere, så bliver alternativerne mere attraktive. Det er på den korte bane naturgas, der udleder mindre CO2 ved afbrænding. Men gas bliver også dyrere af stigende kvoter, så den største vinder er den vedvarende energi og atomkraft, der ikke udleder CO2 og derfor ikke bliver dyrere, når kvoteprisen stiger,” fortæller Peter Møllgaard.
De højere kvotepriser har ikke alene gjort kul mindre konkurrencedygtigt men betyder også, at vindkraft og solceller i mange tilfælde er billigere end kulkraft. Peter Møllgaard mener, at det får flere elselskaber og EU-lande til at overveje at droppe levetidsforlængelser af kulkraftværkerne og i visse tilfælde accelerere udfasningen af kul.
Ambitiøs klimapolitik presser priserne
Indenfor de seneste år har verdens politikere sat mere ambitiøse klimamål for fremtiden. Blandt andet skærpede EU for nyligt sit mål om at reducere drivhusgasudledningerne fra 40 til mindst 55 procent inden 2030. Den mere ambitiøse klimapolitik styrker tiltroen til, at politikerne tager klimakrisen alvorligt og understøtter forventningen om, at EU vil føre ambitiøs politik, mener Peter Møllgaard – og det er noget, som får priserne på CO2-kvoter til at stige:
”Når kvoteprisen stiger, afspejler det en forventning om, at kvotesystemet bliver det centrale redskab til at drive den grønne omstilling” siger Peter Møllgaard.
I 2020 fik Europa stadig 13 procent af sin elektricitet fra kul. Ifølge klima- og energitænketankene Ember og Agora Energiewende, skal det falde til næsten nul inden 2030, hvis Europa skal nå målet om 55 procents reduktion. Så hvis kvotesystemet skal reducere drivhusgasudledningerne og hjælpe med at nå målet, skal der udstedes færre kvoter i fremtiden – og som ofte med udbud og efterspørgsel, kan et mindre udbud betyde højere priser.
Ifølge Peter Møllgaard kommer EU-Kommissionen allerede i juli 2021 med et forslag til en reform af kvotesystemet, som kan hjælpe til, at EU kan nå målet om mindst 55 procent reduktion af drivhusgasudledningerne inden 2030.
●Hvert år gør EU kvoteloftet mindre - dermed bliver virksomhedernes antal af kvoter også mindre år for år. Systemet er dermed med til at nedbringe de europæiske virksomheders udledning over tid.
●De stigende priser har været med til at drive en historisk udvikling i Europa over de seneste år, hvor stort set alle vesteuropæiske lande er begyndt at gå væk fra kullet.
