Torontos bygninger får en nedkølende dukkert

I dag står airconditionanlæg og ventilatorer for en femtedel af al elektricitetsforbrug i verdens bygninger og ti procent af det globale forbrug. Det tal vil kun stige, efterhånden som indkomsten stiger i fattigere lande, klimaforandringer øger den globale temperatur og befolkningen vokser. Men der findes også grønne løsninger til at nedkøle bygninger. En af løsningerne er fjernkøling, der svarer til fjernvarme, bare med koldt vand, og det sker rundt omkring i verden fra Hong Kong til Bahrain.

I Toronto i Canada findes det største fjernkølingsanlæg fra en sø. Her bliver 180 bygninger klimavenligt kølet ned ved at få pumpet vand igennem sig fra søen Ontario.

Det inkluderer blandt andet byens rådhus, Toronto General Hospital, hoteller, datacentre og Scotiabank Arena, der er hjemmebane for basketball-holdet Toronto Raptors. Bare i Scotiabank Arena sparer de 3000 megawatt-timer (MWh) elektricitet om året ved brug af fjernkøling, i forhold til hvis de skulle bruge traditionelle kølingssystemer som aircondition. Det er en besparelse på 70 procent.

Hvis man zoomer ud og kigger på alle bygningerne tilsammen, så sparer de 90.000 MWh elektricitet om året. Det er nok til at give strøm til en mindre by med cirka 25.000 canadiere.

Fjernvarmens iskolde fætter

Det er enormt vigtigt, at grønne løsninger som denne bliver spredt ud til hele verden. Energiefterspørgslen for at nedkøle bygninger vil være mere end tredoblet inden 2050, og hvis der ikke bliver sat fokus på grønne løsninger, så vil det betyde, at nedkølingssystemer vil forbruge lige så meget elektricitet som hele Kina og Indien tilsammen i dag.

Fjernkøling er et stort skridt i den rigtige retning, mener Henrik Lund, der er ekspert i energisystemer og professor fra Institut for Planlægning på Aalborg Universitet.

”Fjernkøling er en del af løsningen i forhold til klimakampen, ligesom fjernvarme er det,” siger han.

”Der er utrolig meget energi at spare, og derfor burde endnu flere gøre brug af løsningen til at nedkøle bygninger. Det er udbredt og vokser i antal, men der ligger et kæmpe potentiale i de varmere lande som Dubai eller Indien, hvor nedkøling af bygninger er helt afgørende”.

Flere får øjnene op for fjernkøling

Systemet i Toronto virker ved, at der er placeret tre rør i søen. De ligger 5,6 kilometer syd fra byen og i cirka 85 meters dybde, hvor vandet er fire grader året rundt. Rørene pumper det kolde vand til en kølecentral og så videre igennem bygningerne. Varmt vand fra bygningerne bliver pumpet tilbage til søen for at udligne forskellen og tage varmen, som er blevet absorberet, med sig.

Det er ikke alle lande, der kan gøre brug af teknologien. Washington Post skriver, at på for eksempel USA’s østkyst er der en lavvandet, skrånende havbund, der gør det vanskeligt at placere et system i de nødvendige dybder. Derudover skal der være et stort nok behov for nedkøling, der kan retfærdiggøre at bygge et fjernkølingssystem.

Og i begyndelsen var der faktisk ikke mange kunder i Toronto, men det er der nu. Sidste år begyndte man at bygge et fjerde rør, fordi flere fik øjnene op for, at fjernkøling virker. Det fjerde rør vil øge kapaciteten med 60 procent. Og netop viden om, at der er kunder, er vigtig for, om der bliver bygget et fjernkølingsanlæg, fortæller Henrik Lund.

”Man skal ramme nogenlunde rigtigt, når det gælder, hvor mange der skal gøre brug af fjernkølingsanlægget. Tykkelsen på rørene afhænger nemlig af forbruget,” siger han.

Henrik Lund peger på, at teknologien kan blive endnu mere effektiv, hvis man kombinerer fjernvarme og fjernkøling, fordi den samme pumpe kan udnyttes til begge ting.

”Det giver den bedste synergi, og det bliver faktisk brugt i Helsinki i Finland, der har verdens største dobbelt-producerende varmepumpecentral” fortæller han.