13. juni 2021

Trang til tang: Tangfarme skyder op i Europa

Tang opfanger CO2 mere effektivt end træer, forbedrer vandkvaliteten og kan erstatte mere klimabelastende produkter. Virksomheder i Europa er begyndt at få øjnene op for tangproduktion.

Tang kan give klimaforbedringer, havmiljøforbedringer og erstatte produkter med et højere klimaaftryk. Foto: CC BY Shane Stanger

Tang kan give klimaforbedringer, havmiljøforbedringer og erstatte produkter med et højere klimaaftryk. Foto: CC BY Shane Stanger

Nogle steder på kloden er det en spiselig delikatesse, for andre er det en irriterende masse i vandkanten.

Inden for de sidste ti til 15 år har det taget fart med tangfarme i Europa, fortæller Annette Bruhn, der er seniorforsker på Aarhus Universitet ved Institut for Bioscience. Flere EU-projekter arbejder på at opskalere tangproduktionen, og en ny bølge af pionervirksomheder hopper med på vognen.

For eksempel startede det norske firma Seaweed Solutions i 2009 en tangproduktion ud for øen Frøya i Norge. I dag er de en af Europas største tangfarme og dyrker tang på 65 hektar, til alt lige fra fødevarer til bioplastik.

Ifølge en rapport fra koalitionen Seaweed for Europe, som arbejder for at fremme og skalere en bæredygtig tangindustri i Europa, kan den europæiske tangindustri i 2030 blive over ni milliarder euro værd og skabe 85.000 nye jobs.

Mindre CO2 og mere bæredygtigt

Men det er nok de færreste, som er klar over, hvilket vidunder havets brune og grønne skove er:

”Med tang får man det hele: Klimaforbedringer, havmiljøforbedringer og et produkt, der kan erstatte produkter med et højere klimaaftryk,” siger Annette Bruhn.

Tang kan bruges til fødevarer, foder, medicin, tekstil, kosmetikprodukter og plastik – men i modsætning til mange andre produkter med samme formål, behøver tang hverken landjord, rent vand, kemikalier eller gødning. Imens tangen vokser, opfanger den både CO2 fra atmosfæren – faktisk mere effektivt end træer på land, og næringsstoffer fra havet, hvilket forbedrer vandkvaliteten i havet.

Tangproduktion foregår på store områder i havet, hvor man dyrker tangen på snore, som tøj fra en tørresnor. Fra tangen plantes i september, til den høstes i maj, kan planterne vokse sig halvanden til to meter lange.

”Den globale tangproduktion ligger på 33 millioner tons tang om året. Så det er stadig en forholdsvis lille produktion i forhold til andre basisfødevarer,” fortæller Annette Bruhn. Men i Asien har man lang tradition for at producere tang i stor skala. I dag står Asien for cirka 99 procent af den globale produktion, hvor tang er en industri på flere milliarder dollars.

Fremtidsperspektiver

Annette Bruhn mener, at tang i fremtiden vil erstatte rigtig mange produkter med et højere CO2-aftryk – for eksempel som protein i plantefars eller erstatning for soyaprodukter til dyrefoder.

I modsætning til dyrkning af afgrøder på land, hvor der er mangel på plads, så vurderer forskere, at cirka 48 millioner kvadratkilometer af verdens have er egnede til at dyrke havtang i. Det er et område, som svarer til seks gange Australien.

”Hvis vi anlagde tangproduktion i omkring bare fem procent af de områder, Danmark har planlagt havvindmølleparker i, kunne der produceres 76.000 tons tang om året og fjernes næsten 500 tons kvælstof og 6.500 tons CO2,” fortæller Annette Bruhn. Hun tror, at vi kun har set starten på tangproduktion i Europa:

”Der er så mange udfordringer i vores fremtidige samfund, som tang vil kunne løse – det tror jeg, mange industrier vil få øjnene op for. Men tangindustrien bør gøre alt for ikke at gentage samme fejl som landbruget på land. Så tangproduktionen udvikles på en måde, så det bliver mere bæredygtigt i det store billede med biodiversitet, klima og havmiljø”.

Hvor kan vi dyrke tang?

I modsætning til dyrkning af afgrøder på land, hvor der er mangel på plads, så vurderer forskere, at cirka 48 million kvadratkilometer af verdens have er egnede til at dyrke havtang i.

Det er et område, som svarer til seks gange Australien.

99 Procent

Af den globale tangproduktion er i Asien. Her er tang en industri på flere milliarder dollars.

Tangproduktion

  • Man dyrker tangen på snore, som tøj fra en tørresnor
  • Tangproduktion behøver hverken landjord, rent vand, kemikalier eller gødning.

Med tang får man det hele: Klimaforbedringer, havmiljøforbedringer og et produkt, der kan erstatte produkter med et højere klimaaftryk

Annette Bruhn, seniorforsker på Aarhus Universitet ved Institut for Bioscience

Seneste