29. november 2021
Trods massive ødelæggelser er der stadig håb for livet på land
Det er ikke for sent at nå Verdensmål 15 om at redde det naturlige liv på landjorden, selvom rapport efter rapport beskriver i detaljer, hvor mange arter menneskeheden er i gang med at udrydde. I sidste ende handler det også om at redde os selv.
Foto: Katyenka
Hvis du er omkring de 50 år i dag, så er der sket en kæmpe ændring i verden i din levetid: Naturen er gået voldsomt tilbage. Alene siden 1970 er antallet af hvirveldyr på landjorden faldet med 40 procent. Omkring én million ud af verdens cirka otte millioner dyre- og plantearter er i dag i risiko for at uddø. Og udryddelsen af arter sker hurtigere og hurtigere.
Det fremgår af en rapport , som i 2019 blev udgivet af det internationale biodiversitetspanel IPBES. Med sine 1.800 sider er rapporten den hidtil mest omfattende og grundige rapport om verdens naturs tilstand.
Men i de seneste 50 år er der også blevet sat gang i en modbevægelse, hvor der nu er langt større opmærksomhed på, at naturen er vigtig og bør beskyttes. Siden 1993 er verdens naturparker næsten fordoblet i størrelse, så i alt næsten 15 procent af klodens samlede overflade i dag er under en eller anden beskyttelse.
Selvom beskyttelsen i naturparkerne ikke altid er lige effektiv, er den stigende indsats for at beskytte landområder et tegn på, at det ikke er en nødvendighed, at nedgangen i naturen behøver at fortsætte. Og valget er ikke mellem at tjene penge eller lade naturen stå, for levende natur giver også økonomisk værdi.
Naturen er mere end næsehorn
”Jeg tror, at når vi taler biodiversitet, så tænker mange, at det handler om den afrikanske elefant, den bengalske tiger, eller det hvide næsehorn, der er truet af udryddelse. Og det er jo selvfølgelig også slemt nok. Men det handler faktisk også om vores egen eksistens,” siger tidligere klimaminister og EU-kommissær Connie Hedegaard i podcasten De Utålmodige.
Store områder af verden, der før var natur, er blevet omdannet til landbrugsland, hvor der kun lever ret få arter. For eksempel gik 100 millioner hektar tropisk skov tabt mellem 1980 og år 2000. Rydningen er især sket i Sydamerika, hvor skoven er blevet omdannet til marker til kvæg, og i Sydøstasien, hvor skoven blev ryddet for at lave palmeolieplantager.
”Det, der bekymrer mig, er ikke kun, hvor mange arter, der forsvinder, men hvordan vi ændrer på sammensætningen af arter på jorden,” siger professor Katherine Richardson, professor og leder af Københavns Universitets Sustainability Center, i podcasten . Hun uddyber situationen med et tankeeksperiment:
”Hvis man vejede alle hvirveldyr på jorden på en stor vægt, ville hele 65 procent af vægten være vores landbrugsdyr, og vi mennesker ville veje 32 procent. Vilde dyr ville kun udgøre 3 procent af vægten. Hvis forskere engang i fremtiden leder efter fossiler fra vores tid, vil de tro, at verden kun består af vores husdyr, for de vil næsten kun finde knogler fra grise, køer, og kyllinger”.
Danmarks dilemma: dumper på naturmålet
Det er ikke kun i udviklingslande, naturen er under pres. Også Danmark er langt bagud med opfyldelsen af naturmålene. Faktisk dumper vi med et brag, mener Dansk Naturfredningsforening og Verdensnaturfonden, der har lavet en analyse af Danmarks indsats for biodiversiteten.
Dumpekarakteren skyldes især, at Danmark er det mest intensivt dyrkede land i Europa. Der er simpelthen for lidt plads til naturen, på grund af alle markerne, og kun under én procent af landets samlede areal er udlagt til ren natur. Samtidig er områderne splittet op, så mange dyr ikke kan bevæge sig mellem dem, og naturen er også belastet af udledninger af for mange næringsstoffer fra landbruget.
Det stiller os overfor flere dilemmaer. Kan det lade sig gøre at få betydelige dele af landet til at vende tilbage til naturen, uden det går ud over vores økonomi i et landbrugsland som Danmark? Når vi omlægger til natur, kan vi så genindføre vigtige større dyr som ulve, bævere og bison, uden at det i længden fører til konflikt mellem dyr og mennesker? Og hvordan kan vi undgå, at vores omlægning til mere natur blot betyder, at naturen i andre lande bliver ryddet for at opfylde vores behov for eksempel dyrefoder eller træflis til biobrændsel i kraftværkerne?
Flere vilde skove viser vejen
Trods de mange vanskeligheder er der måske alligevel tegn på, at tingene er ved at vende. I 2008 oprettede Danmark sin første nationalpark, der ligger i Thy og beskytter det særlige hedelandskab langs Vesterhavet. Siden er der oprettet er der oprettet yderligere fire nationalparker, der omfatter de kvæggræssede bakker kaldet Mols Bjerge, samt Vadehavet og det vigtige historiske område omkring Roskilde Fjord, og senest i 2018 blev der indviet en nationalpark i Nordsjælland, hvor blandt andet en af Danmarks største skove, Gribskov, ligger. I alt omfatter nationalparkerne 2.316 kvadratkilometer.
Skovene er vigtige for biodiversiteten, og i 1989 vedtog Folketinget, at Danmarks skovareal skulle fordobles i løbet af 80 år, så skove kommer til at dække mellem 20-25 procent af landets areal. Beslutningen har haft en effekt, som nu begynder at kunne mærkes. Siden 1990 er den del af landet, der er dækket af skov, vokset fra 4453 til 6333 kvadratkilometer, så det i dag er 14,6 procent af landet, der er skovdækket.
Verdensmålene oversat til danske forhold
Gør Verdensmål til vores mål – de danske målepunkter
I rapporten Gør Verdensmål til Vores Mål har Danmark fået sine egne målepunkter, som gør det muligt at arbejde for en mere bæredygtig verden i et dansk perspektiv.
Livet på land
I Danmark handler dette Verdensmål især om, hvordan vi som et lille land med høj befolkningstæthed finder den rette balance mellem at dyrke jorden og beskytte biodiversiteten. For at dokumentere, hvordan det går med det, bør vi især kigge på, hvor mange fredede områder, der er i landet, og ikke mindst andelen af landet, der er udlagt som naturlige skove, der ikke fældes, ikke drænes og hvor tæerne får lov at ligge og rådne i skovbunden til gavn for insekter, fugle og svampe. Vi skal også måle på andelen af søer og vandløb, der lever op til målene i vandområdeplanerne.
65 %
Natyrbeskyttelse i Danmark
Vores Mål-rapporten foreslår, at vi måler Danmarks beskyttelse af naturen både som andel af landets areal, der er udlagt som skov, og som andelen, der er udlagt som Natura 2000-områder – en europæisk standard for naturbevarelse.
Naturparker og fredede landområder er ikke tilstrækkeligt til at sikre en fremtid for naturen. Bevarelse og genopretning af biodiversiteten i verden vil også kræve, at vi nedbringer forureningen, bremser klimaforandringerne, omlægger til mere bæredygtig produktion, og generelt forbruger mindre pr. person – især i de rigere lande, hvor forbruget er tårnhøjt i forhold til verdens mindre velstående lande.
Tegn på håb trods alt
Men valget behøver ikke altid være en konflikt mellem mennesker og natur. Man kan godt bruge naturen til at skabe jobs, der samtidig hjælper naturen.
Det fastslår rapporten ’Nature Hires’ fra 2020, udarbejdet af WWF og ILO (The International Labour Organization). Rapporten viser, at der er stort potentiale for jobs i netop naturbaserede løsninger. Ikke bare i de rige lande, men også som en del af kampen mod fattigdom i udviklingslande.
Rapporten beskriver blandt andet , hvordan genopretning og bæredygtig forvaltning af skov kan skabe meget beskæftigelse. Faktisk peger rapporten på, at investeringer i skovsektoren skaber flere direkte- og indirekte jobs for hver krone, man investerer, sammenlignet med en række andre sektorer som blandt andet landbrug. Og i udviklingslande kan tallene være meget højere.
På trods af, at Aichi-målene for at beskytte naturen inden 2020 ikke blev opnået, og ingen af verdens lande indtil nu har formået at opnå reelt bæredygtig udvikling, lever mange af tankerne og ambitionerne videre i Verdensmålene, der blev vedtaget i 2015 og løber til 2030. Ligesom tidligere er den eneste mulighed for at nå målene, at verdens lande nu sætter handling bag ordene.
IPBES-rapporten understreger, at der trods den dystre baggrund også er visse tegn på håb. Vores indsigt i naturens systemer og deres vigtighed for menneskers livskvalitet er steget betydeligt siden 2005. Samtidig har vi fået langt bedre viden om, hvilke konkrete indsatser, der virker, når vi ønsker at bevare naturen og bruge den bæredygtigt.
Rapporten skriver direkte, at det er muligt at beskytte og genoprette naturen, samtidig med at vi også når andre globale mål. Men at det vil kræve en stor og fokuseret indsats for at ændre samfundet fundamentalt. At der vil være meget modstand, men også at modstanden kan overvindes, hvis vi begynder at tænke nye tanker om, hvad det betyder at leve et godt liv.
