15. februar 2026
Under Talibans vagtsomme blik kæmper afghanske kvinder for at arbejde
Taliban undertrykker kvinder som ingen andre steder. Men nogle kvinder har mulighed for at arbejde og sender deres varer ud af landet.
Foto: DRC Afghanistan
Der stiger damp op fra en tekop, og lyset strømmer ind fra et vindue i nærheden. Veera rejser sig op fra et rødt tæppe på gulvet og forsvinder fra kameraets billede. Hun kommer tilbage med en jakke. Den er sort med store orange, røde og pink håndbroderede blomster.
Kort tid efter kommer hun med både kjoler, kjortler og så et stort, farverigt sjal, med store guldpailletter langs hele kanten, der rasler, når man bevæger det.
Tøjet er bare et udpluk af det, Veera syr i sin systue i Afghanistans hovedstad Kabul.
På grund af situationen i landet gør vi brug af det opdigtede navn, Veera. Verdens Bedste Nyheder kender hendes rigtige identitet.
Veera viser tøjet frem til mig på en videoforbindelse efter at have fortalt mig, hvordan det er at være en arbejdende kvinde i Afghanistan. Der er nemlig langt fra alle kvinder i landet, der arbejder – men det gør hun.
”Én af de ting, kvinder er tilladt at arbejde med, er håndarbejde. Vi kan ikke have andre jobs, butikker eller virksomheder. Det er ikke tilladt for afghanske kvinder, men vi kan gøre det her,” siger hun gennem en tolk, der sidder ved siden af hende og oversætter til engelsk.
Fordi prisen på hendes varer er for høj til at passe ind i de fleste afghaneres budget, er hun afhængig af at sende det over grænsen og sælge til udlandet, hovedsageligt i Iran, Dubai og Turkmenistan.
Det er altså både nødvendigt for Veera både at kunne arbejde og at kunne eksportere sit håndværk.
”Det er vigtigt, fordi jeg støtter min familie finansielt. Og så håber jeg en dag at kunne handle meget mere med andre lande og have en stor fabrik,” fortæller hun.
’Made in Afghanistan’
Veeras hjemland, Afghanistan, er et af de sværeste lande i verden at være kvinde i.
Da Taliban overtog magten i 2021, fulgte en hel masse regler for halvdelen af landets befolkning med: Kvinderne skal dækkes til. De skal helst blive hjemme, og de må ikke uddanne sig. Og så må langt de fleste kvinder ikke arbejde – men det er der alligevel nogen, der har fået muligheden for.
Og flere af de kvinder, der syr tøj, maler vaser, laver smykker eller står for at få varerne solgt, er afhængige af, at der er folk i udlandet, der vil købe deres varer.
”Alternativerne i Afghanistan er blevet færre, og kun ganske få virksomheder i verden handler direkte med landet. Netop derfor kan selv små partnerskaber gøre en reel forskel,” lyder det fra Suzan Yavuz. ”’Made in Afghanistan’ har desværre ikke den status, det fortjener. Det er der mange i landet, som ønsker at ændre, men mulighederne og ressourcerne er få.”
Suzan Yavuz er medejer af butikken Østerland på Nørrebro i København og importerer varer som vaser, smykker og tæpper fra mellemøstlige lande, som de fleste andre i Danmark ikke handler med – også Afghanistan.
”Det er et af de sværeste steder i verden at være kvinde. Mulighederne for arbejde er stærkt begrænsede, og smykkefaget er blandt de få erhverv, kvinder fortsat får lov til at udøve under Taliban-styret,” siger Suzan Yavuz, der selv har rejst til Afghanistan for at møde samarbejdspartnerne i landet.
”Flere af kvinderne på smykkeværkstedet i Kabul var i gang med videregående uddannelser, før Taliban overtog magten – én læste biologi, en anden business administration. Fra den ene dag til den anden blev de tvunget til at stoppe. Siden har smykkearbejdet været deres mulighed for både indkomst og faglig identitet.”
Verdens Bedste Nyheder har før skrevet om nogle af de afghanske kvinder, der arbejder på trods af enormt hårde restriktioner i landet. Ifølge en rapport fra FNs Udviklingsprogram, UNDP, står kvindelige iværksættere i Afghanistan over for mange udfordringer, men de er samtidig en vigtig kilde til økonomisk stabilitet og håb i landet.
Serie: Fra krig til købmand
Når krigen rammer, kan mere end menneskeliv gå tabt. Jobs forsvinder og indtægterne skrumper ind, og det er i sårbare, konfliktramte lande, at fattigdommen er størst.
I artikelserien møder vi dem, der sørger for, at almindelige mennesker får arbejde og penge mellem hænderne midt i konfliktzonen.
Veera syr blandt andet kjoler og sjaler i sin systue i Kabul. Det bliver solgt i udlandet, fordi prisen er for høj til, at de fleste afghanere har råd til det. Foto: DRC Afghanistan
●Den årlige Global Gender Gap rapport fra Verdensbanken, der rangerer verdens lande i forhold til muligheder for kvinder, har placeret Afghanistan helt i bund i 2023. Siden da har landet ikke været en del af rapporten.
Se rapporten her
En gruppe kvinder i Afghanistan broderer bogmærker i hånden. De bliver sendt til Danmark og solgt i butikken Østerland. Foto: Belal Mostamand
Gemme et håndværk
I Kristine Kruses butik på Nørrebro i København er der et hjørne med smykker i guld og sølv med blå lapis lazuli-sten fra Afghanistan. Hun er indehaver af The -Able, en butik med varer, som alle har det til fælles, at de er lavet af mennesker på flugt.
”Når jeg siger, at jeg har varer lavet af mennesker på flugt, så har jeg været ret opmærksom på at repræsentere bredt og vise forskellige områder,” siger hun.
Hun har blokprint fra Syrien, keramik fra Palæstina, hæklede dukker fra Libanon og smykker, der er lavet af personer, der er intern fordrevne i Afghanistan.
Hun sælger altså varer fra mennesker, der laver kunsthåndværk, men ellers kan have svært ved at sælge deres varer lokalt.
”De siger nogle virkelig rørende ting om, hvad det gør at blive set for det, man er god til, og hvad det gør at have en mening. Og så selvfølgelig hvad det gør at få en økonomisk frihed, som nogen ikke har haft i noget tid. At man lige pludselig kan bestemme, hvad man gerne vil spise igen, eller at man kan give noget til sin familie igen, som man ikke har kunnet i en periode,” fortæller hun.
Men det handler om mere end en indtægt. Det handler også om at bevare selve kunsthåndværket.
”Der er også et element i, at noget af håndværket er truet for at uddø. Hvis du mister kilden til at kunne lave det – altså, dit hjem eller materialerne – eller hvis folk ikke værdsætter det et nyt sted, så vil nogle af traditionerne som at væve håndklæder på gamle håndvæve eller printe vægtæpper med syrisk blokprint gå tabt,” siger hun.
”Det handler også om at holde fast ved sine rødder eller sin stolthed – og der er stolthed omkring det.”
Skat til Taliban
Det er ikke uden dilemmaer at handle med Afghanistan, for når man handler med virksomheder i landet, går der indirekte penge gennem skatter til Taliban.
”Når vi handler med dem, betaler de skat til Taliban – det er en kompleks virkelighed. Men alternativet ville være slet ikke at samarbejde, og så forsvinder endnu en livline,” fortæller Suzan Yavuz.
Men det kan være et nødvendigt onde.
”Det er afgørende ikke at isolere dem yderligere. Ved at forbinde deres arbejde med æstetik, kulturarv og stolthed bliver de kendt for noget værdifuldt – ikke kun for deres situation,” siger hun.
Det er Suzan Yavuz fra Østerland enig i.
”Bevarelsen af håndværk betyder utrolig meget for os – det er en stærk drivkraft i vores arbejde. I en tid, hvor AI og teknologi fylder stadig mere, oplever vi en særlig værdi i det håndlavede: noget menneskeligt, sanseligt og varigt,” siger hun.
Én af de ting fra Afghanistan, der findes i hendes butik, er grønne, blå og gennemsigtige vaser og lysestager, de er pustet i genbrugsglas med små, håndmalede blomster.
”Vores håb er ikke, at folk vælger produkterne af medlidenhed, men fordi de oprigtigt ser skønheden i dem. Det skal være æstetikken og kvaliteten, der taler.”
Det er vigtigt for kvinder at samles
Tilbage i Afghanistan fortæller Veera også, at det at arbejde med at sy de farverige stoffer handler om mere end at få penge mellem hænderne.
Der er kvinder, som kommer og beder om at få lov til at arbejde sammen med hende – også uden løn. De vil gerne have muligheden for at lære, hvordan man syr. For nogen handler det bare om at have noget at lave, fortæller hun.
Men hun vil helst ansætte kvinderne.
”Jeg prøver at involvere andre kvinder, så de har en indkomst og noget at tage sig til,” siger hun.
”En kvinde, der har en indkomst, er ikke afhængig af sin mand, sin bror, sin far. Hun kan gøre ting selv og tage sine egne beslutninger.”
Og så er det en mulighed for flere af kvinderne at mødes uden for hjemmet, når de arbejder sammen.
”Det er vigtigt for kvinder at komme her og kunne samles,” siger hun.
Håndarbejde er et af de få erhverv, kvinder har lov til at beskæftige sig med i Afghanistan. Foto: Belal Mostamand
●Veera har fået støtte til sin virksomhed fra Dansk Flygtningehjælp. Med et kontantbeløb har hun fået råd til at købe materialer og at udvide sin forretning, så hun kan sælge til Turkmenistan, Dubai og Iran.
