Verdens radiatorer udleder fire gange så meget CO2 som flytrafikken. Men nu bliver varmesektoren grøn i rekordfart

Vinteren er her. Selvom europæere fra vest til øst bliver opfordret af politikere og energieksperter til at finde de varme sokker og det lange undertøj frem i stedet for at skrue op for radiatorerne for at komme igennem energikrisen og undlade at sende gaspenge til Putin, så stiger varmeforbruget, når dagene bliver kortere og koldere.

Faktisk bruger vi rigtig, rigtig meget varme. Globalt går halvdelen af energiforbruget i bygninger til opvarmning og varmt vand, og i Europa er tallet endnu højere.

Det er en helt enorm mængde energi. Og da mere end halvdelen af energien kommer ved at brænde fossile brændstoffer af, er opvarmning en kæmpe klimabelastning. På verdensplan udleder bygningsopvarmning årligt 4 milliarder ton CO2, hvilket er fire gange så meget som den globale flysektor, eller mere end hvad hele EU og Japan udleder tilsammen.

Men en rekordstor vækst af klimavenlige varmepumper er nu i gang med at gøre varmen grøn.

”Lige nu er hastigheden i den grønne omstilling af varmesektoren helt uden fortilfælde,” siger Jan Rosenow, der har forsket i omstillingen. Han er programchef ved energiorganisationen RAP og seniorforsker ved University of Sussex.

En kasse med en ventilator

Sammenlignet med en ny elbil eller en gigantisk vindmølle ser en varmepumpe ikke imponerende ud. Den ligner groft sagt en kasse med en ventilator i.

Men varmepumper er en central klimateknologi, siger Det Internationale Energiagentur, IEA.

De skaber nemlig ikke varme, men hiver det ud af omgivelserne, oftest enten luften eller jorden, og banker derefter temperaturen i vejret med en kompressor. Derfor bruger de meget mindre energi, end hvis man skal brænde fossilt brændstof som gas eller olie af. Og så kører de på strøm, der jo hele tiden bliver grønnere og grønnere. Så varmepumper er tre til fem gange så effektiv som et moderne gasfyr

”Varmepumper er en uundværlig del af alle planer om at skære i udledningerne og gasforbruget,” siger Fatih Birol, direktøren for IEA.

Brager afsted

I 2021 var der installeret omkring 190 millioner varmepumper i bygninger verden over – det skal op på mindst 600 millioner i 2030, hvis vi skal være på vej til at nå målet om klimaneutralitet i 2050.

Det betyder, at salget af varmepumper nu mindst skal stige med 13 procent om året, viser Jan Rosenows forskning.

Tidligere voksede det globale marked med knap 10 procent om året. I 2020, under coronapandemien, faldt væksten til blot 3 procent. Men nu viser spritnye tal fra IEA, at salget voksede med næsten 15 procent på verdensplan sidste år.

”Med de nuværende vækstrater vil vi ramme IEA’s mål for 2030,” forklarer Jan Rosenow, ”men det er sandsynligt, at væksten vil stige yderlige de kommende år. Tidlig data for 2022 viser allerede en massiv stigning i flere lande”.

Udover private hjem er også andre steder, hvor varmepumper kan gøre en forskel. Fjernvarme, som vi bruger i stor stil i Danmark, men som også er udbredt i fx Kina og Rusland, har et stort potentiale – hvis den bliver grøn. Her kan man også bruge varmepumper, bare i ekstra stor model. Og et andet stort, men også stort set ubrugt, potentiale er at bruge store varmepumper til at ”fange” overskudsvarmen fra fx industri og datacentre og bruge det til at varme bygninger op. Og varmepumper kan også bruges til at lave varme til nogle industriprocesser, fx i fødevare- og papirindustrien, der nu ofte kører på gas.

Forbud og tilskud

Der er flere årsager til væksten. Varmepumper er meget billigere i drift end normale fossile fyr, da strøm er billigere end brændstof. Til gengæld er indkøbsprisen ofte højere, forklarer Jan Rosenow. Desuden skubber flere og flere lande på omstillingen med fx tilskud til varmepumper.

 Samtidig er der også flere og flere lande, der laver forbud mod at installere nye gasfyr. Lande som Norge og Holland og et par amerikanske stater har allerede forbud, Østrig har forbudt dem fra januar, og store lande som Frankrig, England og Tyskland har forbud på vej inden for de næste år.

Både IEA og Jan Rosenows forskning peger på, at det er vigtigt, at stater bliver ved med at skubbe på for at omstille varmesektoren, både med direkte forbud mod fx gasfyr, tilskud til varmepumper, krav om en vis mængde grøn energi i opvarmningen og så videre. Omstillingen sker nemlig ikke af sig selv, og det er også vigtigt, at det kommer til at gå endnu hurtigere i fremtiden.

”Det er svært at gøre varmen grøn, fordi det handler om millioner af individer, der skal tage en beslutning om grøn energi i deres eget hjem,” siger Jan Rosenow. ”Der er stadig lang vej igen, men det, vi ser nu, er begyndelsen på en meget hurtig omstilling i flere lande, der spreder sig”.