12. oktober 2025
Verdens største vaccinekøbmand sætter rekord og redder millioner af liv
Et lille stik med en vaccine gør en verden til forskel for folk i de fattigste lande. Det seneste år har den globale vaccinealliance Gavi reddet 1,7 millioner liv og vaccineret over 72 millioner børn.
Der vaccineres mod malaria i Apac-distriktet i Uganda, som er det 19. afrikanske land, der introducerer malariavaccinen i sit vaccineprogram. Foto: Gavi / Jjumba Martin.
“Der kommer et lille prik, og så er det overstået.”
Det er nok en sætning, de fleste af os har hørt som børn. Et lille stik i overarmen, og vupti, så er man vaccineret mod en lang række alvorlige sygdomme som difteri, stivkrampe, kighoste og mæslinger. Alt sammen takket være det danske børnevaccinationsprogram.
Sygdomme, som vi til daglig nok ikke går og bekymrer os synderligt meget om, men som på verdensplan slår flere hundredetusind ihjel hvert år. Dødeligheden er høj, hvis man ikke er vaccineret – særligt for børn.
Men hver dag redder sådan et lille stik liv verden over – og faktisk har vi et godt udgangspunkt for at redde endnu flere. Mange af vaccinerne findes allerede og koster kun få kroner at producere, så på papiret burde det være enkelt at få folk vaccineret.
I virkeligheden er det langt mere kompliceret. I nogle af verdens fattigste lande er det en kæmpe udfordring bare at holde vaccinerne kolde, få dem transporteret ad hullede jordveje eller nå frem til børn i områder, der er ramt af krig og konflikt. Og det er her, at vaccinealliancen Gavi kommer ind i billedet. Alliancen er nemlig en af de helt store spillere, når det kommer til at få vacciner ud i verden.
Gavi fungerer som et globalt fællesskab for vacciner. Her går rige og fattige lande sammen med organisationer som WHO og UNICEF for at sikre, at børn i selv de mest afsides landsbyer kan få et stik med en vaccine. Det, der gør Gavi unik, er, at alliancen både bruger sin størrelse til at presse vaccinepriserne i bund og sit netværk til at få dem derud, hvor de ellers aldrig ville nå.
Ifølge Gavis nye tal har deres vacciner reddet 1,7 millioner liv i 2024 – det højeste antal nogensinde og 400.000 flere end året før. Derudover er mere end 72 millioner børn i verdens fattigste lande blevet vaccineret mod dødelige infektionssygdomme. Og Gavis formål er ambitiøst: At give børn i verdens fattigste lande adgang til livsvigtige vacciner.
“Takket være et utroligt stærkt engagement fra regeringer, sundhedspersonale og samfund over hele kloden, så har vi gjort et historisk stort fremskridt mod at opnå det mål,” udtaler Sania Nishtar, der er administrerende direktør for Gavi.
Siden Gavi blev grundlagt i år 2000, har deres vaccineprogrammer vaccineret en hel generation af børn. Mere end 1,2 milliarder børn i 78 fattige lande er blevet vaccineret mod dødelige sygdomme – og det har forhindret over 20 millioner fremtidige dødsfald.
Det sikrer ikke kun børnenes helbred i fremtiden, men skaber fundamentet for, at de, deres familie og det samfund, de lever i, bliver mere stabilt – også økonomisk.
●Børnevaccinationsprogrammet består af en række vacciner mod bakterier og virus, der forårsager alvorlige sygdomme, som man fra sundhedsmyndighedernes side ønsker at forebygge og begrænse udbredelsen af.
Mange er kommet til Apac-distriktet i Uganda for at blive vaccineret mod malaria. Distriktet vurderes til at have det højeste antal myggestik pr. person globalt, med over 1.500 bid pr. person årligt. Foto: Gavi / Jjumba Martin
Vacciner booster både sundhed og økonomi
Effekten af vacciner handler nemlig ikke kun om liv og død. Gavis data viser, at vacciner ikke blot redder liv, men også styrker økonomierne i de lande, hvor de bliver rullet ud.
Alene sidste år gav vaccinationerne økonomiske fordele på næsten 20 milliarder dollar. For når folk er vaccinerede, så går de på arbejde, tjener penge og er produktive i stedet for at ligge syge – og staten sparer penge på udgifter til hospitalerne og lægeklinikkerne.
”Vacciner er en af de mest omkostningseffektive investeringer i udvikling – de beskytter ikke kun menneskers helbred, men hjælper også økonomier til at vokse og samfund til at blomstre,” udtaler Jose Manuel Barroso, der er bestyrelsesformand i Gavi.
Den nye rapport viser, at hver gang man bruger en dollar på at vaccinere, så sparer man 21 dollar i omkostninger til sundhedsvæsenet, mistede lønindkomster og tabt produktivitet som konsekvens af sygdom og dødsfald. Og når man kigger langsigtet på den økonomiske værdi for samfundet – fordi færre dør, og flere lever sundere liv, så er vurderingen, at gevinsten er helt oppe på 54 dollar per dollar, man investerer i vaccinationer.
Samtidig bidrager de fattige lande selv mere end nogensinde før. I 2024 betalte de tilsammen 255 millioner dollar for deres egne vacciner. Det er et rekordbeløb, men i Gavis samlede budget på mere end ni milliarder dollar, så er det stadig et lille beløb.
Et budget på ni milliarder dollar lyder stort, men det er faktisk tre milliarder mindre, end Gavi havde regnet med. Tidligere på året trak USA sig nemlig som donor – og landet stod for 13 procent af Gavis budget.
Hvem betaler for vaccinerne?
De største bidragsydere er Storbritannien, der indtager førstepladsen med 1,7 milliarder dollar og dernæst Bill & Melinda Gates Foundation med 1,6 milliarder dollar. Før de trak deres donation, lå USA på en tredjeplads.
Mange af vaccinerne tog et dyk, da corona ramte i 2020, men er i de seneste år igen begyndt at stige igen. Illustration: Eva Søe Olsen
Vacciner, hvor der er mest brug for dem
Et af årets mest markante fremskridt handler om malaria – den myggebårne sygdom, der stadig tager livet af mere end 600.000 mennesker om året.
I 2021 godkendte WHO malariavaccinen, og nu bliver vaccinen for alvor rullet ud i de 23 afrikanske lande, hvor størstedelen af verdens malariatilfælde findes. Gavi beskriver udrulningen som den hurtigste i alliancens historie.
Samtidig steg dækningen af børnevaccinationer i otte ud af tolv konflikt- og kriseramte lande, blandt andet Mali, Syrien og Haiti. Det gik dog i den modsatte retning i lande som Sudan og Yemen, der oplevede store fald i vaccinedækningen. Det understreger de store udfordringer, der er med at beskytte børn og lokalsamfund mod sygdom i konfliktplagede områder.
For selv efter to årtiers fremskridt, så er der stadig 10,2 millioner børn, der aldrig har fået deres første stik med en vaccine, og mange af dem lever i de konfliktramte lande. Eksperter understreger derfor i rapporten, at der fortsat er et enormt stort behov for at arbejde på initiativer og løsninger, som kan nå børn, der lever i allerstørst risiko.
“Enhver person – uanset hvor svære, de er at nå – bør have adgang til livreddende vacciner. Den vision er både meget enkel og uhyre kompleks at føre ud i livet,” siger Sania Nishtar.
