25. May 2018

Analyse: Vi kan nå en verden uden sult

Der er gjort store fremskridt i kampen mod sult. Men flere munde at mætte, klimaforandringer og madspild kræver innovative løsninger. Lige fra reality-tv i Kenya til nye måder at håndtere nødhjælp på.

Børn i et uddelingscenter for fødevarer i Haiti. Foto: CCBY FMSC

Børn i et uddelingscenter for fødevarer i Haiti. Foto: CCBY FMSC

Vi er tættere end nogensinde før på en verden, hvor ingen behøver gå sultne i seng. Andelen af verdens befolkning, der sulter, er næsten halveret på 20 år og også i absolutte tal, er der sket et markant fald. I 1990erne var det næsten en femtedel af verdens befolkning, der gik sultne i seng. I dag er det cirka 11 procent.

Ofte kan den positive udvikling ses helt bogstaveligt. For eksempel led næsten halvdelen af børnene i Perus landområder af nedsat vækst for ti år siden. Når et barn ikke får næring nok til at vokse, går det både ud over den fysiske størrelse og hjernens udvikling. Når skaden først er sket, hjælper det ikke at få bedre kost senere i livet. Men i dag er det kun cirka hvert fjerde barn i Perus landområder, der ikke opnår den normale højde.

Lignende positive udvikling har man set i så forskellige lande som Vietnam, Bangladesh, Senegal og Etiopien

Som det er nu, bliver der egentlig produceret rigeligt mængder mad til at brødføde hele klodens befolkning. Men blandt andet madspild og ulige fordeling betyder, at 815 millioner mennesker stadig ikke har mad nok.

Også den seneste udvikling i en række områder med væbnede konflikter har betydet, at antallet at mennesker, der sulter, i 2016 steg med 38 millioner i forhold til året før og således nåede op på 815 millioner i alt.

Selvom stigningen er lille i forhold til det samlede billede, er det et trist tilbageskridt i en udvikling, der ellers budt på solide fremskridt de seneste årtier. Dertil kommer, at en tredjedel af klodens fødevarer i dag ender som affald, og problemet er udbredt både i de rigeste lande og i udviklingslande.

I EU er det samlede madspild på 88 millioner tons om året. I Afrikas folkerigeste land, Nigeria, er tallet oppe på 12,5 millioner tons. Blandt løsningerne på udfordringerne med madspild er der fra eksperters side især blevet peget på nødvendigheden af en massiv ændret forbrugeradfærd, men også strukturelle og teknologiske ændringer, fordi en del af spildet finder sted inden maden overhovedet når supermarkederne.

Én af de mere utraditionelle måder at takle udfordringerne med dårlig ernæring er det kenyanske reality-program Shamba Chef. Tv- og radioshowet er en blanding af underholdning og undervisning, der bruger reality-genren som greb til at øge bevidstheden om sund kost.

Cirka 35 procent af kenyanske børn fejl- eller underernærede. I tv-showet Shamba Chef bliver der delt viden om fødevarer, hygiejne og bedre tilberedning af maden på en underholdende måde. Showet havde gennemsnitligt tre millioner seerne om ugen og blev den mest populære tv-udsendelse i sin sendetid søndag eftermiddag hele efteråret 2017 på Kenyas mest populære tv-kanal.

Også på i forhold til den akutte nødhjælp under sultkatastrofer, er der sket markante forbedringer de seneste år. Somalia er et af de lande, der har været ramt af tørke i flere år, men selvom krisen har været hård, har det ikke været en sultkatastrofe som vi tidligere har set.

FN’s Fødevareprogram WFP har været med til at forhindre katastrofen ved at sende tonsvis af basale fødevarer til de tørkeramte områder på Afrikas Horn. Og som noget nyt sender organisationen nu ofte maden på forhånd. Det sparer tid, når sulten rammer, og det kan redde mange liv.

Tidligere blev hjælpen ofte leveret med en vis forsinkelse, fordi WFP først skulle konstatere, at der var fødevarekrise i et land, dernæst bede det internationale samfund om penge, derefter købe maden på verdensmarkedet, og til sidst pakke, sende og distribuere nødhjælpen. I dag foregår det ofte omvendt. WFP køber maden på forhånd, når der ikke er mangel på fødevarer, og prisen derfor også er lavere. Maden sendes til centrale lagre i de områder, hvor der kan tænkes at blive brug for den i fremtiden, for eksempel på Afrikas Horn. Når tørken så rammer, kan WFP levere nødhjælpen omkring 60 procent hurtigere – nogle gange på én dag.

Den nye metode betyder også, at næsten halvdelen af maden bliver købt lokalt, hvilket er med til at støtte modtagerlandets egen økonomi og hjælpe små lokale producenter af fødevarer.

Ifølge FN er det – trods de globale udfordringer – stadig realistisk at udrydde sult fuldstændigt allerede i 2030. Men det vil kræve nye løsninger og stærk politisk vilje at nå det sidste stykke af vejen, fordi især klimaforandringer og yderligere befolkningstilvækst byder på nye forhold: Når klodens befolkningstal runder ni milliarder i 2050, estimerer FAO, at den globale fødevareproduktion skal mere end fordobles for at mætte alle.

Verdens lande har med Verdensmålene derfor skrevet under på, at man fortsat vil finde løsninger, der spænder vidt. For eksempel ved at sikre et mere stabilt fødevaremarked, rette op på handelsbarrierer, investere i infrastruktur, landbrugsteknologi og en generelt mere bæredygtig global fødevareproduktion.