
23. februar 2025
Vildt byggeboom: I Tanzania vokser træerne næsten ind i himlen
Indbyggere i Tanzania har selv knækket koden til mere bæredygtigt skovbrug. Det skaber økonomisk udvikling selv i landets mest fattige områder.
Foto: Karoline Rahbek
Hvis du kører fra Dar Es Salaam og sydvest på igennem Tanzania, kan du ikke undgå at se dem: Tømmerplanker i massevis, som står stablet til tørre i solen på rad og række.
Dar Es Salaam er en af verdens hurtigst voksende byer og er godt på vej til at kunne kalde sig en megacity. De tusindvis af fyrretræsplanker er en vigtig rygrad i det byggeboom, som de større byer i det østafrikanske land oplever lige nu.
Jeg er taget sydpå i Tanzania, hvor tømmerets betydning for den økonomiske udvikling er særligt tydelig. Den er endda nået ud til selv de mest fattige og svært fremkommelige områder, fortæller Esbern Friis-Hansen.
Han er forsker for Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), hvor han siden 1980’erne har undersøgt levevilkårene i det sydvestlige højland i Tanzania. Nu er han afsted igen for at fortælle om udviklingen.
”Dengang var her næsten ingen træer, der så du mest nogle buske her og der,” siger han og peger op ad en bjergskråning, hvor der nu ligger fældede træer i et langt bælte, som næsten ligner en skiløjpe, der løber ned igennem skoven.
”Det, du kigger på, er bæredygtigt skovbrug, fordi folk i området selv har plantet træerne og planter nye, når de fælder dem. Og så er det markedsdrevet af private investeringer fra folk, der er flyttet ind til byerne. Så det foregår uden hjælp fra donorer eller staten. Det er en kæmpe succeshistorie.”

De gullige fyrretræsplanker har skabt nye muligheder for mange mennesker i Tanzanias sydvestlige højland. Foto: Karoline Rahbek
Flere steder i verden er skovfældning ellers et stort problem, der ødelægger natur og miljø. Forskningen i skovbrug i Afrika har tidligere mest fokuseret på udfordringerne blandt andet med illegal tømmerhugst. Men Esbern Friis-Hansen og hans lokale forskerkollegaer fandt ud af, at der også er en helt anden og ubeskrevet udvikling i gang i Tanzania.
”Vi opdagede, at den her form for skovbrug foregår bæredygtigt. Både når man ser på den CO2, hvert fyrretræ optager, mens de vokser op, og fordi træerne bliver genplantet igen.”
Kinesiske ’IKEA-savværker’ ændrede markedet
I 2005 åbnede Tanzania op for import fra Kina. Pludselig blev det muligt at købe små IKEA-agtige savværker, som både var billige og lette at transportere. De små mobile savværker går i daglig tale under navnet ding dong.
”Ding dongs ændrede markedet for tømmer fuldstændigt, fordi det pludseligt blev muligt at skære træerne til planker ude på de høje bakker, direkte hvor de bliver fældet, selv i fjerne områder i det sydvestlige højland,” forklarer Esbern Friis-Hansen.
For at komme helt derop, skal man køre 120 kilometer fra knudepunktsbyen Njombe til den fjerntliggende bjerglandsby Maliwa. Undervejs kører flere store lastbiler med høje læs af de gullige fyrretræsplanker i den modsatte retning.
En gruppe unge mænd er ved at fylde en stor lastbil med plads til 3000 planker med disede bjerge som arbejdskulisse i baggrunden.
Udsalgsprisen for en enkelt planke på fire meter er to dollars i området. I Dar Es Salaam er prisen nu helt oppe på seks dollars, så der er mange penge på ladet af de tætpakkede lastbiler, der bagfra ligner kæmpe klodsmajor-tårne.
Et hus med tv og drømme for fremtiden
De sidste 20 kilometer op mod Maliwa, der ligger 2000 meter over havets overflade, foregår ad en bumlet jordvej. Esbern Friis-Hansen besøgte landsbyen første gang i 1983, hvor det var et af landets fattigste områder. I dag har tømmeret givet nye indtægtsmuligheder for de mandlige indbyggere. En af dem er Emanuel Nathanaeli Sanga, der inviterer os hjem til sit hus, hvor han bor med sin hustru og deres fem små børn.
Her er bliktag, glasvinduer, solpaneler og en parabol på taget, der er koblet til et lille fjernsyn i stuen. Alt sammen ting, som ikke fandtes, da Esbern Friis-Hansen kom til Maliwa første gang.











På vejen mod Maliwa stopper vi og snakker med en gruppe unge mænd, der laster en stor lastbil med tømmer, som snart er klar til at blive kørt mod Dar Es Salaam. Klik videre på pilen og se resten af billederne. Foto: Karoline Rahbek
For Emanuel Nathanaeli Sanga startede det hele med den motorsav, som han lige har stillet fra sig.
”Jeg har arbejdet med tømmer siden grundskolen, fordi mine forældre døde. Dengang fældede vi træerne med håndkraft. Men så fik jeg mulighed for at købe en motorsav og leje en ding dong,” husker han tilbage.
Det nye udstyr har gjort arbejdet meget mere effektivt. Emanuel Nathanaeli Sanga fortæller, at havde det ikke været for tømmeret, havde han været nødt til at flytte væk fra landsbyen for at tjene penge på at plukke te i stedet. Nu håber han, at han selv kan give sine børn en uddannelse.
I dag køber Emanuel Nathanaeli Sanga først skov, som bønder i området har plantet. Et fyrretræ er klar til at blive fældet efter 10-15 år. Når træerne er fældet, hyrer han naboer og andre fra området til at hjælpe med at skære stammerne til planker.
Dagen efter kravler vi op ad en bjergskråning til lyden af Emanuel Nathanaeli Sangas motorsav. Et hold af unge mænd knokler i den bagende sol. Savsmuld står i alle retninger, mens de med få ord samarbejder om at rulle de tunge stammer ned mod ding dongen, hvor de taktfast skærer den ene planke til efter den anden.
30 sekunder tager det. Så ligger der endnu en planke i bunken.
Et ubeskrevet blad i forskningen
I andre afrikanske lande er de små, lette savværker blevet brugt til at fælde oprindelig regnskov. ”Det var derfor regeringen i Tanzania først ville forbyde de nye maskiner,” fortæller Esbern Friis-Hansen til larmen fra ding dongen.
Forskerholdet fra Sokoine University of Agriculture i Tanzania lavede derfor et såkaldt policybrief til landets regering om de bæredygtige aspekter i tømmerproduktionen. Esbern Friis Hansen pointerer, at mens vi taler om genplantning i Danmark, er Tanzania altså allerede i fuld gang.
Han fortsætter, da vi bevæger os længere væk fra den skarpe savklinge: ”Tømmeret er grundlaget for hele den økonomiske udvikling i det sydlige højland. Og der er ingen, der har skrevet om det før nu.”
Ny bog om ’timber rush i Tanzania’ på trapperne
Esbern Friis Hansen og hans tanzaniske forskerkollegaer har netop sendt en bog i trykken, som handler om det ’timber rush’, der sker i Tanzania nu, og som er ved at ændre hele den socioøkonomiske dynamik i den sydvestlige del af landet. Bogen udkommer i starten af 2025.
Timber Rush er et femårigt forskningssamarbejde med otte forskere og to ph.d.-studerende fra Sokoine University of Agriculture (SUA) i Tanzania, Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) og Københavns Universitet. Det er finansieret af en bevilling fra Det Rådgivende Forskningsudvalg for Udviklingsforskning (FFU) under Danida.