29. maj 2022
1000 floder leder størstedelen af plastik ud i havene – men nu skal der prop i
Plastik i havene er et kæmpe problem. Men en relativt simpel metode, til at undgå at plastikken flyder ud i havet, er ved at sprede sig som ringe i vandet. Plastikkens motorveje fra land til hav skal ryddes op.
Interceptor™ 002 på Klang floden, Selangor, Malaysia. Foto: The Ocean Cleanup
En Coca Cola bælles på en varm sommerdag og smides i en overfyldt skraldespand. Op af eftermiddagen begynder monsunen. Affaldsspanden vælter på grund af det ekstreme vejr, og plastikflasken flyder gennem gaderne, hvor den ender i byens flod, hvor den kraftige strøm leder den ud i havet.
Det er almindelig fortælling i mange lande. Forskere har nemlig fundet ud af, at det en lille del af verdens floder, der er stor årsag til, at plastik når fra land til hav. Nogle lande har ikke ressourcerne til ordentlig affaldssortering og dumper derfor plastik direkte i floden. Andre steder sender regn plastikaffald fra land til floder.
Cirka 1000 floder i verden udleder 80 procent af den plastik, der ender i havene, viser forskning. Det svarer til kun én procent af alle floder i verden. Derfor er det særlig effektivt at standse plastikken der. Og nu begynder der at kommer flere og flere plastikfangere på floderne for at indsamle plastikken, før det når havene.
Det er en god indsats at bremse plastikforureningen så tæt på land som muligt, fordi hvis det når havet, så bliver det nedbrudt til mikro- og nanoplastik og har store konsekvenser for dyreliv, økosystemer, biodiversitet og klima.
Anne Aittomaki, strategisk direktør for Plastic Change
Interceptor 004 på Ozama-floden i Den Dominikanske Republik. Foto: The Ocean Cleanup
”Det er en god indsats at bremse plastikforureningen så tæt på land som muligt, fordi hvis det når havet, så bliver det nedbrudt til mikro- og nanoplastik og har store konsekvenser for dyreliv, økosystemer, biodiversitet og klima,” fortæller Anne Aittomaki, der er strategisk direktør for Plastic Change, som kæmper for et affaldsfrit samfund.
En af dem, der indsamler tonsvis af plastikaffald fra floder, havne og have, er miljøorganisationen The Ocean Cleanup, der har udviklet den første plastikfanger til floder, der kan storskalaleres. Den består af tre dele: En spærrearm indfanger plastikken. Flodens strøm får affaldet til at samle sig foran selve maskinen, hvor et soldrevet transportbånd transporterer skraldet op i et containersystem.
1000 løsninger til 1000 floder
Plastikfangeren kommer dog ikke uden udfordringer, hvis den ikke bliver tømt hurtigt nok, så kan skraldet sidde fast, eller hvis der kommer en kraftig storm, så kan de vælte og blive ødelagt. Derudover er alle 1000 floder forskellige, og derfor skal der findes en løsning til hver og en. Hvad der måske virker i en kæmpe flod som Mississippi i USA, virker måske ikke i mindre og mere årstidsbestemte floder som Tijuana i Mexico.
Derfor arbejder The Ocean Cleanup med regeringen og lokale operatører i de forskellige lande med blandt andet at finde det bedste sted på flodruterne, hvor plastikfangerne kan placeres, så den både kan få fat på så meget plastik som muligt, men ikke står i vejen for skibstrafik.
Organisationen har indtil videre fjernet 1.274.948 kilo plastik fra have, havne og floder.
The Ocean Cleanup er ikke alene
Men der er stadig langt vej for, at der er placeret plastikfangere i alle 1000 floder, som er The Ocean Cleanups mål. Indtil videre har de opsat plastikfangere ud i floder i fem lande: Malaysia, Jamaica, Vietnam, Den Dominikanske Republik og Indonesien.
The Ocean Cleanup er ikke frontløbere i forhold til idéen. Der er mange andre lokale løsninger i floder og havne rundt omkring i verden.
Blandt andet miljøorganisationen Marea Verde, der står bag Wanda, der er den første plastikfanger i Latinamerika, som i slutningen af juni vil begynde at opsamle plastik i floden Juan Díaz i Panama. Derudover er Wanda udstyret med kunstig intelligens til at indsamle data om det plastik, der flyder i floden.
”Projektet omfatter både teknologi, forskning og oplysning, der skal mindske mængden af plastik, der bliver kastet i Juan Díaz-floden og når havet. Det haster med at finde nye måder at reducere plastikkens påvirkning af miljøet og vores sundhed,” siger Sandy Watemberg, der er direktør for Marea Verde.
Der er også andre initiativer end plastikfangerne til at indsamle plastik, for eksempel en barriere af luftbobler, som hverken fisk eller både bliver påvirket af, men som plastikken ikke kan komme igennem. Og en ”affaldshaj”, der er en elektronisk styret vanddrone, som ”spiser” plastik. På Bali bruger lokale simple net og flydere i mindst 50 floder, som de tømmer med håndkraft.
Anne Aittomaki mener, at det er godt at sætte en prop i plastikkens vej til havene, før der bliver fundet mere langtidsholdbare løsninger.
”Det, der skal til for, at plastikproblemet mindskes er, at der slukkes for hanen. Hele værdikæden fra produktion til design og forbrug skal ændres. Det er en kæmpe omstilling, da det kræver, at vi ændrer hele engangskulturen,” siger hun.
”Hvis inddæmning og opsamling i floderne suppleres med reduktion og nye smarte systemer, hvor vi ikke er afhængige af engangsplast, så er det bare dejlig”.
