Afrikansk naturfredning virker

Det er nemt nok for et land at erklære, at man vil frede naturparker. Men hvis man ikke aktivt beskytter områderne, kan savannen eller skoven alligevel hurtigt ende som en majsmark. Derfor er det vigtigt at følge op på, om fredet natur får lov til at være i fred.

I det østlige Afrika viser det sig nu, at de mange fredede naturområder generelt har været en succes. Kun omkring syv procent af de fredede naturområder i østafrikanske lande er senere blevet omdannet til landbrugsjord. Det viser et nyt studie, der er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Global Ecology and Conservation. I studiet har en række forskere fra University of California og Duke University kigget nærmere på satellitbilleder af beskyttede naturområder i landene nær Victoriasøen: Burundi, Kenya, Rwanda, Tanzania og Uganda. Her lever blandt andet løver og elefanter, gorillaer og mange andre af de mest velkendte afrikanske dyr.

Studiet slår dog også fast, at mange beskyttede områder i det østlige Afrika er under stigende pres på grund af høj befolkningsvækst og en økonomisk udvikling, der langt fra altid er bæredygtig. Samtidig har studiet fokuseret mest på, om de fredede områder blev omdannet til landbrugsland, og altså ikke på problemerne med blandt andet krybskytteri, der går hårdt ud over især elefanter og næsehorn.

Der er i dag 1776 forskellige områder i Østafrika, der er under en eller anden form for fredning eller beskyttelse. Heraf er 186 områder ’strengt’ beskyttede. Og der bliver fortsat udnævnt nye områder. For eksempel har Tanzania i de seneste tyve år forstørret fem nationalparker, udnævnt tre nye nationalparker, og opgraderet to tidligere storvildtsjagtområder til nationalparkstatus.