15. august 2021

Afrikas største beskyttede regnskov ikke længere truet

Bedre beskyttelse har betydet, at en gigantisk og næsten urørt naturpark i Afrika nu ikke længere er på listen over truet verdensarv.

Salonga Nationalpark 2 Foto Karine Aigner - WWF US

Vi hører ofte om det, når naturområder bliver truet, men sjældent, når truslen bliver mindre. Nationalparken Salonga, der ligger i DR Congo midt i Afrika, er et eksempel på det sidste.

Med sine 3,6 millioner hektar er Salonga-naturreservatet Afrikas største regnskovsreservat. De tropiske skove langs Congo-floden er hjemsted for mange sjældne og truede dyr, som blandt andet dværgchimpanser, congopåfugle, skovelefanter og ikke mindst panserkrokodillen, der kan klatre i træer.

Det beskyttede område blev allerede oprettet i 1970, men det er meget nemmere at erklære en skov for beskyttet end at sikre beskyttelsen i praksis. Især, når skoven næsten er på størrelse med Danmark, og ligger dybt inde i sumpede områder i det inderste Afrika, en region præget af flere borgerkrige, og hvor det er næsten umuligt at komme frem, medmindre man flyver eller sejler på områdets mange floder.

På grund af sin unikke natur blev Salonga-parken optaget på UNESCOs liste over verdensarv i 1984, men i 1998 blev reservatet sat på den røde liste over verdensarv, der var i risiko for at blive ødelagt. Det skyldtes både krybskytteri efter næsehorn og at forskellige militser trængte ind i området.

I sidste måned blev nationalparken dog endelig fjernet fra den røde liste igen. Ifølge UNESCO skyldes det, at der er blevet sat bedre ind overfor krybskytteri. Overvågning viser, at antallet af dværgchimpanser holder sig stabilt, og at antallet af skovelefanter er begyndt at stige igen. Samtidig er en række tilladelser til at bore efter olie i området er blevet trukket tilbage og kaldt ugyldige, og regeringen har lovet ikke at give nye olietilladelser i nationalparken.

Vigtigt at boring efter olie blev blokeret

Ifølge ph.d. i miljø-økonomi Mette Vinqvist, der er seniorrådgiver i naturbeskyttelsesorganisationen Verdens Skove, og som tidligere har arbejdet i den Afrikanske Udviklingsbank, er det nok især de annullerede olietilladelser, der har fået UNESCO til at fjerne naturparken fra listen over truet verdensarv.

”Det er enormt vigtigt at beskytte denne slags uberørte og afsidesliggende skove mod olieudvinding. For selvom krybskytteri selvfølgelig kan ramme nogle bestemte arter hårdt, er olieboringer en grundlæggende trussel mod hele regnskoven,” siger hun.

”Det skyldes ikke kun risikoen for olieforurening af floder og drikkevand, men især, at olieselskaberne bygger veje ind i områder, der før har været utilgængelige. Når først vejene er bygget, bliver områderne åbnet op, og det fører til, at andre mennesker også begynder at flytte ind i skoven for at udnytte dens ressourcer eller fælde træerne for at drive landbrug. Og når den udvikling er sat i gang, bliver den selvforstærkende. Det har vi set ske mange gange, blandt andet i Latinamerika,” siger Mette Vinqvist.

Selvom Salonga-parken som helhed ikke længere anses som truet, kan nogle af de truede dyr i området alligevel ikke ånde lettet op endnu. I sidste måned besluttede landets miljø- og finansministerier nemlig at tillade, at sjældne dyr kan jages og fanges, hvis der bare betales skat af fangsten. Det har fået kraftig kritik, ikke mindst af det Congolesiske Institut for Naturbeskyttelse (ICCN), der opfordrer regeringen til at trække beslutningen tilbage. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Lederen af instituttet, Cosma Wilungula, minder regeringen om, at selvom den kan tjene nogle penge på at beskatte elfenben og gorillaunger, vil beslutningen betyde, instituttet ikke længere kan udføre sit arbejde med at beskytte truede dyr i DR Congo, og at det vil medføre, at donorer vil stoppe med at betale 32 mio. dollars om året for naturbeskyttelse i landet, hvis regeringen ikke ombestemmer sig.

Dværgchimpansen kaldes også bonobo-aben, og den er tæt beslægtet med den almindelige chimpanse. De to arter er adskilt af Congofloden, som de ikke kan svømme over, og derfor har de udviklet sig forskelligt i to millioner år.

En af de store forskelle er, at bonoboerne lever et mere fredeligt liv end deres ofte ret voldsomme slægtninge. Hvor chimpanseflokke er styret af stærke hanner og nogle gange direkte går i krig mod hinanden, er bonoboerne styret af hunnerne, og løser ofte konflikter gennem sex.

Det er enormt vigtigt at beskytte denne slags uberørte og afsidesliggende skove mod olieudvinding.

Mette Vinqvist, seniorrådgiver i Verdens Skove