15. august 2021

Få lande bestemmer skovenes skæbne

Selvom verdens skove er hårdt ramt af skovhugst, er de ikke fræset helt ned endnu. Meget af kampen om deres fremtid kommer til at handle om deres rolle i at modvirke klimaforandringer.

Foto: Markus Spiske - Unsplash

Foto: Markus Spiske - Unsplash

Skovene i verden bliver stadig mindre og mindre. Men der er endnu enorme skovområder tilbage, som godt kan reddes eller genoprettes. Det fremgår af FN’s Landbrugs- og Fødevareorganisations seneste rapport om skovene, State of the World’s Forests.

Rapporten indeholder både positivt og negativt nyt. Siden 1990 er der blevet fældet 420 millioner hektar skov, hvilket er et kæmpe tab af natur og biodiversitet. Men trods årtiers hærgen med motorsaven er 31 procent af jordens landområder stadig dækket af skov, og cirka halvdelen af denne skov er relativt intakt. En tredjedel er det, man kalder primær skov, hvor der ikke er nogen synlige tegn på menneskelig aktivitet, og naturens processer ikke er nævneværdigt forstyrret.

Samtidig er hastigheden af fældningen faldet. I halvfemserne forsvandt der omkring 16 millioner hektar skov årligt, men mellem 2015 og 2020 er skovtabet faldet til 10 millioner hektar om året.

Fem lande har over halvdelen

En vigtig detalje om verdens skove er, at de er koncentreret i relativt få lande. Faktisk står kun fem nationer for over halvdelen af verdens skovareal: Rusland, Brasilien, Canada, USA og Kina.

Det vil på den ene side sige, at skoven er sårbar overfor disse fem landes beslutninger, hvilket blev tydeligt i Brasilien, efter at Jair Bolsonaro blev præsident. Efter hans indsættelse steg fældningen af Amazonas til en 12-årig rekord. Alene i 2020 blev der ødelagt 11.000 kvadratkilometer skov, hvilket er et større område end Fyn og Sjælland tilsammen.

Men omvendt betyder det også, at ret få landes beslutninger kan få en stor positiv effekt på bevarelsen af skovene. I 2011 blev en række lande enige om, at de ville begynde at genoprette og genplante skovområder. Aftalen, den såkaldte Bonn-udfordring, har som mål at genoprette 150 millioner hektar ødelagt eller beskadiget skov inden 2025, og i alt 350 millioner hektar skal genoprettes inden 2030. Hvis det lykkes, vil det altså være et væsentligt skridt i retning af at stoppe skovtabet og udbedre noget af den skade, skovene har lidt siden 1990.

Ikke nok bare at plante en masse træer

Bonn-udfordringen er kun et blandt flere initiativer, der er sat i gang i de senere år for at plante flere træer. Der er blandt andet også det afrikanske initiativ Afr100, den såkaldte afrikanske ”Store Grønne Mur” hvor træer og andet grønt skal plantes på tværs af Sahara, kinesiske mega-genplantningsprojekter, og Trillion Trees Campaign fra World Economic Forum. I takt med, at klimaforandringernes konsekvenser bliver tydeligere, er flere og flere lande blevet interesserede i at plante træer som en klimaløsning.

Ikke alle er dog lige begejstrede for initiativerne. Miljøorganisationen Greenpeace kritiserer Trillion Trees Campaign kraftigt og advarer om, at løfterne om at plante træer kan ende som en afledningsmanøvre, hvor lande fortsætter med at udlede CO2 med den ene hånd, mens de planter lidt træer med den anden hånd. Organisationen vurderer også, at de plantede træer oftest ender med at blive plantager til produktion af træ, gummi og andre produkter, fremfor ægte naturskov. Det er for eksempel set i Kina, hvor træer som eukalyptus og akacier bliver plantet i lange baner, men hvor der er meget lidt naturligt liv i ’skoven’.

Derfor står verden i disse år overfor et valg, hvor det skal besluttes, hvilken rolle skoven skal have i fremtiden, og i hvor høj grad, rigtig natur skal have en plads i det grønne.

31%

af verdens landjord er stadig dækket af skov.

350mio. hektar

skov skal genplantes eller genoprettes inden 2030.