15. august 2021

Grønt guld og gorillaturisme skåner skoven

Ofte er mennesker og natur i konflikt, men sådan behøver det ikke altid at være. Her er fire konkrete eksempler på, hvordan træerne kan få lov at stå.

Guldklump. Rwanda tjener godt på at beskytte sine sidste bjerggorillaer. Her i Volcanoes National Park. Foto: CCBT Kwita Izuna

Guldklump. Rwanda tjener godt på at beskytte sine sidste bjerggorillaer. Her i Volcanoes National Park. Foto: CCBT Kwita Izuna

Beskyt naturområder

Den mest direkte måde at beskytte en skov er selvfølgelig at lave et hegn omkring den, og indsætte vagter til at patruljere og holde krybskytter og skovhuggere væk. I nogle tilfælde har det hjulpet, men kun, hvor landets regering er villig til at investere i at holde vagt. Når skovområderne er meget store og ufremkommelige, kan det være næsten umuligt at sikre sig mod, at folk trænger ind i området udefra. Samtidig kan det føre til overgreb mod de mennesker, der allerede bor i skoven, og som er afhængige af at kunne gå på jagt og rydde små områder til landbrug.

Giv oprindelige folk retten til deres hjem

En mere moderne måde at beskytte skoven på er ved at alliere sig med de mennesker, der allerede bor der. Oprindelige folk har ofte en dyb respekt for naturen, hvilket kan gøre dem til oplagte beskyttere. Erfaringer fra Brasilien, Bolivia og Colombia viser, at afskovningen mellem 2000 og 2012 var to-tre gange lavere i områder, der var ejet og styret af oprindelige folk. Hvis skoven ejes af nogle, der ikke er oprindelige folk, kan man i stedet vælge at betale dem for at lade skoven stå. Det er blandt andet blevet gjort med succes i Costa Rica, hvor andelen af tropisk skov er steget kraftigt siden lavpunktet i firserne. Pengene kommer fra skatter på fossile brændsler.

Gå efter grøn turisme

Costa Rica er også et land, der i dag er kendt som et ’hotspot’ for økoturisme, hvor tre millioner turister hvert år besøger det lille centralamerikanske tropeland. Det har kostet Costa Rica 500 millioner dollars over de sidste 20 år at betale jordejerne for at beskytte skoven, men det er blevet en god forretning. I dag lægger turisterne nemlig hvert år otte gange så meget: Alene i 2019 tjente Costa Rica fire milliarder dollars på turismen. Et andet eksempel er Rwanda, der har beskyttet bjerggorillaerne i Virunga-nationalparken og tjener penge på gorillaturismen. Rwanda har flere gange hævet prisen på at se de store dyr, så det i dag koster 15.000 dollars (94.000 kroner) at booke et besøg hos en gorillafamilie.

Brems befolkningstilvæksten

Skovødelæggelse hænger også tæt sammen med befolkningstilvækst. Alle mennesker har brug for et vist areal landbrugsland for at få mad på bordet, og verdens befolkning er mere end fordoblet siden 1970. Samtidig er privatforbruget steget kraftigt. Det er en stor del af grunden til, at skovene i verden er blevet mindre. Til gengæld ser det ud til, at den eksplosive befolkningstilvækst ikke vil fortsætte. I 1970 fik hver kvinde i verden i gennemsnit 4,7 børn. I dag får hun kun 2,4. Det hænger sammen med adgangen til prævention og uddannelse, og at kvinder i mange lande nu i højere grad er med til at bestemme, hvor mange børn de ønsker.