Analyse: 2015 mål: Visionære ideer og brudte løfter

NEW YORK – 1,15 milliarder dollars. Sådan blev kampen for at reducere antallet af mødre, der hvert år dør i barselssengen og antallet af børn, der dør, før de fylder fem år, med et trylleslag oprustet.

Under ‘MDG Innovative Forum’, et side event under FN’s Generalforsamling i New York, præsenterede udviklingsøkonomen Jeffrey Sachs i går en innovativ løsning på.

‘One Million Health Care Workers’ handler om, at simple teknologiske løsninger som en mobiltelefon og et malaria-kit kan redde hundredevis af liv i hjørner af verden, hvor 660.000 mennesker, primært børn, i 2010 døde af malaria.

Ny teknologi skaber hver dag udvikling i fattige lande. I dag findes 75 procent af verdens mobilabonnementer i et u-land, og 40 % har internet. Det betyder, at selv de fattigste mennesker har adgang til informationer, der kan sikre dem ordentlige priser for deres afgrøder, forebygge katastrofer i forbindelse med tørke eller storm og sikre lægehjælp med blot en sms.

CEOs fra bl.a. IKEA og Ericsson, udviklingsøkonomer og filmstjerner, der mødtes ved ‘MDG Innovative Forum’, har innovative ideer, stjernestøv og ikke mindst masser af penge til at nå de 2015 Mål, der lige nu virker langt væk. 53 millioner børn, eller 10 procent af alle børn i verden, går ikke i skole, alt for mange mødre og børn dør i barselssengen, og verden er langt fra at leve op til løfterne om udviklingsbistand.

En verdensforandrende succes

‘MDG Innovative Forum’ illustrerer både en af styrkerne og svaghederne ved 2015 Målenes ramme: Hvilke fremskridt, der kan udspringe af samarbejdet mellem civilsamfund, erhvervsliv og regeringer. Men desværre også, hvordan regeringer kan slippe for at leve op til deres forpligtelser, hvis de ikke tvinges til at betale regningen.

I 2000 blev 2015 Målene født ud fra den ide, at et fælles sæt af evidensbaserede mål for verdens udvikling ville sikre fremskridt, opbakning fra verdens befolkninger samt større forpligtelser blandt de regeringer, der underskrev Millenium-erklæringen.

I dag, 827 dage før 2015 Målene udløber, er der status. Jeffrey Sachs kaldte 2015 Målene en ‘verdensforandrende succes’. Ikke mindst fordi det for første gang er lykkedes at samle et sæt data om verdens tilstand, der kan sikre en fælles forpligtelse og en fælles vej fremad – og så fordi fire mål er nået!

Andelen af fattige er halveret, hvilket betyder, at 700 millioner mennesker er løftet ud af fattigdom.

Lige mange piger og drenge begynder i dag i første klasse, hvilket er en revolution, ikke kun for pigen, der får en uddannelse, viden om sine rettigheder og begyndelsen til en levevej, men også til et stærkere samfund, hvor alle er lige og kan bidrage til udvikling.

2,1 milliarder mennesker har fået adgang til rent vand.

Det er lykkedes at bremse spredning af smitsomme sygdomme som HIV/AIDS og malaria. På 10 år er andelen af dødsfald fra malaria, hvoraf langt de fleste er børn under fem år, bremset med 25 procent, hvilket i reelle tal betyder 1,1 millioner mennesker, der på grund af myggenet og medicin har overlevet malaria. Siden 1995 er 51 millioner mennesker blevet behandlet med tuberkulosemedicin, hvilket har reddet 20 millioner liv.

Fald i udviklingsbistand

Udviklingsbistand er ikke på listen over succeser. Bistanden skal udgøre 0,7 procent af de rigeste landes BNP, og her er der kun fem lande, hvoraf Danmark stadig er ét, der lever op til deres forpligtelser.

Faktisk er den globale udviklingsbistand for første gang siden 2007 faldet med 6 %, et astronomisk beløb, der gør FN’s målsætning om at udrydde ekstrem fattigdom før 2030 til en endnu større udfordring.

Omtrent to år før de nye mål skal træde i kraft, er integrationen af de bæredygtige udviklingsmål (SDG), der udsprang af Rio+20, undervejs.

Status i et foreløbigt slutdokument for den 25. september er enighed om, at nye mål skal være inkluderende og universelle, dog er der indført et ‘fælles, men differentieret ansvar’. Et forbehold for de fælles mål, der tager hensyn til ‘forskellige nationale omstændigheder og respekterer nationale politikker og prioriteringer’.

Post-2015-Mål skal være bæredygtige – økonomisk, socialt og i forhold til klima – og menneskerettighederne skal stå centralt i forhold til alle mål. Ligestilling er en forudsætning for bæredygtig vækst, og en vigtig del af den danske regerings dagsorden, ligesom god regeringsførelse og retssikkerhed.

Ny finansiering

Fred og stabilitet er en stærk prioritering. Ni ud af ti af de allermindst udviklede lande har oplevet konflikt de sidste 20 år, og cirka 40 procent af skrøbelige, post-konfliktstater oplever gentagne konflikter, hvilket ikke alene skader mennesker, men destruerer infrastruktur, skoler og hospitaler og dermed hele samfund. Og så er der det med finansiering, der diskuteres ved formelle high level-møder og uformelle frokoster på Manhattan.

Alternative finansieringskilder er under udvikling, både i OECD og nationalt regi, hvor det private erhvervsliv spiller en central rolle, eksempelvis via udlån til bæredygtige investeringer i u-lande. Regeringer eller privatpersoner holder majoriteten af risikoen mod at sikre, at investeringerne sættes i bæredygtig energi frem for konventionel energi. Innovative ideer, der sikrer involvering af alle aktører i samfundet.

En stigende involvering fra erhvervslivet kan sikre øget finanisering, så regeringerne i højere grad skal fokusere på kapacitetsopbygning i udviklingsarbejdet.