Analyse: Når det bliver bedre at være kvinde, bliver det bedre at være menneske

Kvinders rettigheder og kønnenes ligestilling er et varmt emne både herhjemme og globalt – fra børneægteskaber til bestyrelsesposter. Og ligestilling bør med god grund optage os alle, kvinders rettigheder har nemlig betydning for alt fra befolkningsboom til bedre samfundsøkonomi. Når vi ser på nogle af verdens centrale ligestillingsudfordringer, er der heldigvis grund til forsigtig optimisme. De fleste steder på kloden er det blevet bedre at være kvinde i løbet af de seneste årtier.

Mindre livsfarligt at blive mor

Globalt er mødredødeligheden næsten halveret siden 1990. Faldet skyldes især en massiv indsats i uddannelse af sundhedspersonale og opbygningen af velfungerende sundhedssystemer, og i dag føder gennemsnitligt 70 procent af kvinderne i udviklingslande med trænet sundhedspersonale ved deres side.  Det er åbenlyst positivt, at det er blevet mindre livsfarligt for kvinder at stifte familie. Når moderen dør i barselssengen, efterlader det nemlig resten af familien langt mere sårbar både økonomisk og socialt. Samtidig med at mødredødeligheden er faldet, er børnedødeligheden ligeledes raslet ned. Især udbredelsen af vacciner og bekæmpelsen af diarré og malaria betyder, at langt flere børn i dag når at fejre deres femårs fødselsdag. Og paradoksalt nok hjælper det på problemer med overbefolkning, at vi er blevet bedre til at redde liv. Når chancerne for børns overlevelse stiger, vælger mange nemlig at få mindre familier. Den globale fødselsrate er således faldet fra 3,2 børn per kvinde i 1990 til 2,4 børn i dag. Det er ikke kun Vesten, der står for de lavere fødselstal, kvinder får også færre børn i for eksempel Kenya og Bangladesh.

Flere piger i skole

De faldende fødselsrater hænger i en vis grad også sammen med udbredelsen af prævention og seksualundervisning. Men også uddannelse i bredere forstand har stor betydning. Uddannede kvinders børn har dobbelt så gode chancer for at overleve, end hvis moren ikke har fået en uddannelse. Studier viser, at en kvinde i et udviklingsland gennemsnitligt vil mindske risikoen for, at hendes børn dør, med 10 procent – og øge sin løn med 20 procent – for hvert ekstra års uddannelse hun får efter fjerde klassetrin. I det hele taget er uddannelse af kvinder en rigtig godt investering – ifølge den tidligere cheføkonom for Verdensbanken og økonomisk rådgiver for præsident Obama, Lawrence Summers er det faktisk den bedste investering, et udviklingsland kan lave. Det løfter både de enkelte familier og hele samfund. Især kampen for ligestilling i forhold til den basale uddannelse er central, fordi den er afgørende for mere ligestilling i andre grene af samfundet – på de højere uddannelsestrin såvel som på arbejdsmarkedet og i det politiske system. Derfor er det også en særlig sejr, at der for første gang i historien starter næsten lige mange piger og drenge i grundskole globalt. Selv om pigerne stadig er i større risiko for ikke at færdiggøre deres uddannelse, ses effekterne af indsatsen efterhånden også højere oppe i uddannelsessystemet, hvor flere kvinder end nogensinde får en videregående uddannelse.

Kvinder trækker i arbejdstøjet

Samtidig med øget ligestilling i grundskolen er antallet af kvinder, der trækker i politiker-jakken rundt om i verdens parlamenter, næsten fordoblet siden år 2000. Her holder Rwanda ifølge Verdensbankens statistik verdensrekorden, hvor 64 procent af parlamentsmedlemmerne er kvinder. Til sammenligning er kun 39 procent af folketingsmedlemmerne i Danmark kvinder. Det er dog stadig kun cirka hvert fjerde parlamentsmedlem i verden, der er af hunkøn. Uddannelse er som nævnt ofte en forudsætning for en stabil plads på arbejdsmarkedet. Og undersøgelser viser, at når kvinderne får egen indtægt frem for at lave ulønnet arbejde i hjemmet, stiger uddannelses- og sundhedsniveauet for hele familien. Der er altså i dén grad tale om starten på en ”god cirkel”, når piger og kvinder får mulighed for at stikke næsen i skolebøgerne. Styrkelsen af kvinders rettigheder har endda også positiv betydning for et lands økonomi. For eksempel vil landbruget i udviklingslande kunne øge udbyttet fra afgrøder med 20-30 procent, hvis kvinder får samme adgang til jord og ressourcer som mænd, anslår FN’s landsbrugs- og fødevareorganisation. Set i det perspektiv har mange lande i virkeligheden slet ikke har råd til at lade kvinderne ”sidde på bænken”.

Simpelt, men godt

Verden vil ikke se fuld ligestilling mellem kønnene, før kvinder betragtes som ligeværdige med mænd i alle henseender. Og der er ingen tvivl om, at vi stadig kommer til at arbejde på at ændre synet på kvinders rolle og status i samfundet mange år endnu. Det går fremad, men alt for langsomt. Den gode nyhed er, at kvinders rettigheder ofte kan hjælpes godt på vej med simple, lavpraktiske løsninger. En infektion eller blødning under fødslen kan ofte behandles eller forebygges, hvis man bare ved, hvordan man gør. Derfor kan en simpel app til mobilen (I Afrika er der flere mobilabonnementer per indbygger end i Europa), der guider fødselshjælperen trin for trin, redde liv. Menstruationskopper af silikone sikrer, at piger i udviklingslande ikke mister op mod en fjerdedel af deres skolegang, fordi de må blive hjemme under menstruation. Og skolemadsprogrammer har vist sig som et nyttigt redskab, der sikrer, at også fattige familier sender både deres piger og drenge i skole.

Ikke kun kvindernes kamp

Det bør være tydeligt for enhver, at styrkelsen af kvinders rettigheder er en ubetinget god investering. Ikke kun for kvindernes egen skyld, men for os alle. I efteråret vedtog verdens 193 lande i FN en række nye Verdensmål. De i alt 17 mål skal guide såvel befolkning som dens ledere i retning af en bedre verden i år 2030. Tre hovedudfordringer må og skal der gøres op med: Ekstrem fattigdom, klimaforandringerne og den store ulighed. Eksperter er enige om, at løsningerne på disse tre udfordringer er hinandens forudsætninger, og uligheden mellem kønnene illustrerer denne pointe. For selvom kvinderne udgør cirka halvdelen af kloden befolkning, så er hele 70 procent af verdens fattigste i dag kvinder. Ligestilling er således en forudsætning for afskaffelsen af ekstrem fattigdom – og i sidste ende en forudsætning for fremtid, hvor det er bedre at være menneske.