Bæredygtig. Klimaneutral. Miljøvenlig. Snart er det slut med den slags luftige løfter på produkter solgt i EU

En klimavenlig gris, en CO2-neutral flyrejse eller et par bæredygtige jeans. Når man står der i butikken eller handler på nettet, lyder den slags formuleringer umiddelbart som en nem måde at gøre noget godt for planeten uden at give afkald på det gode liv.

I takt med at forbrugerne går mere og mere op i miljø og klima, har mange virksomheder malet med den lidt for grønne pensel, når de markedsfører deres produkter som bæredygtige eller klimavenlige. Ofte uden at dokumentere, hvorfor en polyesterbluse lavet af plastikflasker skulle være et bedre valg for miljøet. Det har skabt en sand jungle af hjemmelavede miljømærker, CO2-kompensationer og emballage i genbrugspapir, som velmenende forbrugere let farer vild i.

Men nu vil EU problemet til livs. Det stod klart, da et stort flertal på 593 medlemmer af Europa-Parlamentet tidligere på året stemte for et direktiv mod greenwashing. Kun 21 stemte i mod og 14 hverken/eller.

I 2021 lavede EU en undersøgelse, der viste, at 53 procent af europæerne ikke kan gennemskue, hvornår der er tale om greenwashing på produkter. EU-kommissionen har også de seneste år undersøgt europæiske virksomheders miljøpåstande. I 2020 fandt de blandt andet, at 53 procent af de grønne anprisninger var enten vage, vildledende eller udokumenteret. Og der har du definitionen på greenwashing.

Fremover må virksomheder i EU ikke længere markedsføre deres produkter med udokumenterede ord som ’bæredygtig’, ’miljøvenlig’, ’naturlig’ og ’bionedbrydelig’. De må heller ikke længere købe CO2-kvoter (også kaldet offsetting) for at kunne kalde et produkt CO2-neutralt.

Det er et vigtigt skridt i den rigtige retning ifølge Tanja Gotthardsen, der som anti-greenwashing specialist og medlem af et af Forbrugerrådet Tænks advisory boards har fulgt både den danske og europæiske lovgivning på området tæt:

”I Danmark har vi stået i et dødvande i flere år, fordi der har været et fuldstændig fravær af håndhævelse. Det tog mig år at grave vores lovgivning frem på området, og den er immervæk fra 2014. Men ingen vidste, vi havde den, og mens jeg ledte, kunne jeg sende misundelige blikke i retning af vores nabolande, hvor der var anderledes stort fokus på problemet. I Danmark brillerede lovgivningen og håndhævelsen ved sit fravær indtil for ganske nyligt .”

Hun forklarer, at det netop også er på grund af den manglende håndhævelse, at vi har kunnet se, hvordan Greenpeace selv sidste år politianmeldte Danish Crown for greenwashing af deres såkaldte klimakontrollerede grise. Forbrugerombudsmanden og Fødevarestyrelsen, der varetager de fødevare-relaterede klager, har nemlig de seneste år modtaget rekordmange anmeldelser om greenwashing, men sagerne ender ofte med at blive forældede, inden de bliver afgjort.

”Det er meget sigende om systemet, at Greenpeace har været nødt til at tage sagen i egen hånd, fordi anmeldelserne ellers ender med at blive forældede. Men nu kommer der endelig tydelig hard power bag fra EU,” pointerer hun.

Det kommer til at koste

Store virksomheder står nu til at få bøder på fire procent af deres årsomsætning, ikke bare i ét land, men potentielt i allee de medlemsstater, de overtræder loven i. Og netop den del med landegrænser er vigtig, forklarer Tanja Gotthardsen. Hun var nemlig med til at anmelde den gigantiske mode-webshop Zalando for greenwashing i 2021:

”Fordi Zalando er en onlinevirksomhed, der er registreret i Tyskland, vurderede Forbrugerombudsmanden, at Danmark ikke kunne forfølge det. Men med direktivet er EU nu meget klar i mælet, når det kommer til at harmonisere reglerne. En overtrædelse i ét EU-land, vil også være en overtrædelse i et andet. Nu bliver det strømlinet, og det er der virkelig et stort behov for.”

EU-Parlamentet lægger i direktivet op til, at virksomheder fremover blandt andet skal bruge godkendte certificeringsordninger som EU-blomsten som dokumentation. Det er dog et af de områder, hvor Tanja Gotthardsen er skeptisk:

”Certificeringsordninger tager sjældent højde for alle led i værdikæden. Og ingen af dem stiller krav til, om der rent faktisk er tale om gode produkter, eller hvor meget der bliver produceret. Og hvis man skal kigge på om noget er godt eller skidt for miljøet eller klimaet mere specifikt, så handler det jo i sidste ende om volumen.”

Vær kritisk

Når direktivet bliver endeligt godkendt, formodentlig til november, har de enkelte medlemslande 24 måneder til at implementere de nye regler. Det betyder, at greenwashing vil være forbudt i hele EU fra 2026.

Så hvad stiller man op som almindelig forbruger, inden loven træder i kraft? Her kunne vi have sluttet artiklen med en guide i punktform over, hvad du skal kigge efter, når du shopper tøj, handler ind til aftensmaden eller booker din næste ferie. Men det behøver faktisk ikke være så kompliceret ifølge Tanja Gotthardsen:

”Der er så mange handlingsanvisninger derude: Så skal du kigge efter et bestemt materiale eller gå efter den og den certificering. Men så generisk kan det ikke gøres op. Værdikæder er komplekse og forskellige, og det her kræver strukturelle løsninger og viden, som den almindelige forbruger ikke har. Derfor kan du nøjes med at være ekstra kræsen og spørge dig selv: Har jeg virkelig brug for at købe det her? Og er det overhovedet godt nok til mig?”