02. November 2015

Mere bæredygtige rejer fra Vietnam til Danmark

Over 600 små rejeopdrættere i Vietnam er i gang med at gøre deres dambrug bæredygtige, med hjælp fra Verdensnaturfonden WWF.

Foto: WWF

Foto: WWF

Vietnam er blevet verdens fjerdestørste eksportør af varmtvandsrejer – de store rejer, som de fleste kender under navnet `tigerrejer´. Den store produktion af rejer er ofte hård mod naturen, men flere opdrættere er nu interesserede i at producere deres rejer på en mere ansvarlig måde. Det hjælper til at beskytte naturen, men producenterne får også flere penge for deres rejer, hvis de er mere bæredygtige.

Det koster derfor mere at producere rejerne ansvarligt, og det er vigtigt, at store opkøbere er interesserede i de bæredygtige rejer, så opdrætterne kan være sikre på at få solgt deres rejer, selvom de koster lidt mere.

I Danmark har Dansk Supermarked allerede besluttet udelukkende at sælge opdrættede varmtvandsrejer, der er ASC-certificerede, i Netto, Bilka og Føtex. ASC står for Aquaculture Stewardship Council og markerer, at rejerne er produceret ansvarligt.

De bæredygtige rejer i danske supermarkeder er en del af samarbejdet mellem Dansk Supermarked og WWF Verdensnaturfonden, hvor alt lige fra dåsetun, fiskeoliepiller og rødspætter i frysedisken får en gennemgang, med en ambitiøs målsætning om mere bæredygtig og ansvarlig produktion.

Selvom det går godt i Danmark med salget, og arbejdet med rejerne i Vietnam er en milepæl i WWF’s arbejde med ASC-certificering, er der er stadig langt til en omstilling af hele rejesektoren i Vietnam. Indtil videre er det kun store virksomheder med mange rejedamme og opdræt af tusinde tons rejer årligt, som har opnået ASC-certificeringen. Den største gruppe af rejefarmere i Vietnam er små familieopdrættere, der står for 80 procent af Vietnams rejer. For disse familier er investeringen i at omlægge opdrættet og udgiften for at blive certificeret stadig for stor i forhold til, hvad de forventer at få ud af det økonomisk. Derfor arbejder WWF også ihærdigt på at få indført en billigere ASC-certificering for de små familieopdrættere. Den nye ordning vil formentligt træde i kraft allerede næste år.

Prisen er afgørende

WWF har i flere år støttet og undervist de små rejeopdrættere i, hvordan de kan forbedre deres opdrætsteknikker og blive bedre organiseret. Mange af de mindre opdrættere er nu tæt på at opfylde ASC-kravene, men flere er bekymrede for, om de kan få en høj nok pris for deres certificerede rejer, der er væsentligt dyrere at producere end konventionelle rejer.

Rejerne er for mange familier en vej ud af fattigdommen, men der er ikke penge til at lave usikre investeringer.

”Det er vigtigt at få opkøberne på banen, så de mindre opdrættere kan se, at der er afsætning til deres bæredygtige varer. For at sikre et stabilt opkøb af ASC-rejer er det også afgørende, at forbrugerne er interesserede i at købe og betale en merpris for de miljømærkede rejer,” siger Trine Glue Doan, der er WWF´s akvakultur-ansvarlige i Mekong.

Opdræt af rejer slider på naturen

Opdræt af rejer og fisk er den hurtigst voksende fødevareindustri i verden. Men konventionelt opdræt har konsekvenser for miljø og sundhed. Samtidig er de fleste af verdens vilde fiskebestande under et voldsomt pres på grund af overfiskeri. Disse ting er ofte ikke synlige for forbrugerne.

Et konkret eksempel er Mekong-deltaet i Vietnam. Tidligere var det dækket af sumpet mangroveskov, men 15 års stigning i rejeopdræt har ødelagt store dele af mangroven, der er ekstremt vigtig for dyreliv, kystfiskeri og som beskyttelse af kystlandsbyerne mod de årlige storme og mulige tsunamier.

Hovedparten af de varmtvandsrejer, der bruges til sushi og købes i supermarkeder i Danmark, kommer i dag fra ikke-certificerede opdrætsanlæg i Sydøstasien. Størstedelen af disse anlæg både forurener og udpiner miljøet i og omkring selve rejeopdrættene – som for eksempel mangroveskovene, der spiller en vigtig rolle for biodiversiteten. Mellem 30 og 40 procent af mangroven er i dag ryddet for at skabe plads til rejefarme.

Hvad er ASC-mærket?

Når et fiske- eller skaldyrsprodukt har det turkise ASC-logo, er det en garanti for, at det er ansvarligt produceret og kan spores gennem hele varekæden fra opdræt til køledisk – samt, at der er taget et socialt ansvar for ansatte og lokalsamfundet.

Opdrætterne skal ligeledes opfylde en række krav, deriblandt beskyttelse af lokalmiljøet, biodiversiteten og vandressourcerne, bruge forsvarligt foder og begrænse brug af antibiotika og kemikalier.

Fiskebestande under pres

90 procent af verdens fiskebestande er ifølge FN enten fuldt udnyttet, fisket til det yderste eller på grænsen til kollaps.

Fisk og skaldyr fra opdræt (akvakultur) udgør over halvdelen af verdens samlede forbrug og er ofte forbundet med betydelige miljøproblemer som følge af vandforurening, degradering af unik natur og landskab, samt anvendelse af ubæredygtigt fiskefoder fra overudnyttede bestande af havfisk.