11. juli 2021
Baltimores by-helt har store øjne og stor appetit på skrald
Flere og flere maskiner kæmper mod plastik i havet. Men løsningen mod plastikplagen er at kvitte engangskulturen og indføre et samfund med mere genbrug, mener ekspert.
Baltimores plastikspisende maskine, Mr. Trash Wheel, er blevet et ikon for den amerikanske by. Foto: Waterfront Partnership of Baltimore
For mindre en 50 år siden hyldede man plastik som et videnskabeligt vidunder. Nu er engangsplastikkens plads i solen skiftet ud med positionen som miljøplage. For plastik er ikke nær så fantastisk, når det skal skaffes af vejen.
”Mellem 10 til 12 millioner tons engangsplastik havner hvert år i havet – det svarer til en hel skraldevogn fyldt med plastik hvert minut året rundt,” fortæller Anne Aittomaki, der er strategisk direktør hos miljøorganisationen Plastic Change.
Maskiner kæmper mod plastik
For at sætte en stopper for udledning af plastik til havet har den amerikanske by Baltimore sat Mr. Trash Wheel på banen – en maskine, der opsamler skrald fra byens havn.
Den skraldespisende maskine, med store øjne og skinnede solceller på taget, er efterhånden blevet et ikon for byen. Trash Wheel-familien er da også vokset til hele fire styks i Baltimore-området, som siden 2014 har opsamlet over 1.600 tons skrald og affald, der ellers var endt i havet. Og der er endnu mere familieforøgelse på vej, for Panama City og San Francisco hopper med på bølgen og opstiller deres egne Trash Wheels i fremtiden.
Lignende initiativer vokser frem verden over. Organisationen The Ocean Cleanup har sat tre plastikopsamlende-maskiner i flodmundinger i Indonesien, Malaysia og Den Dominikanske Republik. Maskinerne kan under optimale omstændigheder opsamle 50 tons skrald om dagen, og det er organisationens mål at reducere plastik i verdenshavene med 90 procent.
Hele 80 procent af den plastik, der ender i havet, kommer fra land – blandt andet fra kyster og floder og et nyt studie peger på at en stor andel udledes fra 1000 af verdens floder. De kystnære maskiner, som opsamler plastikken, gør derfor en forskel, mener Anne Aittomaki, da de stopper noget af plastikken i at forsvinde til havs og blive nedbrudt. Alligevel håndterer det kun problemet og er ikke en løsning på det kæmpe problem, som plastik i verdens havene er, understreger hun.
Mr. Trash Wheel
I dag er Mr. Trash Wheel en Baltimore-kendis: Han har sin egen Instagram – og Twitterkonto, har fået opkaldt en lokal øl efter sig og har både sin egen fanklub og fanfest.
Ifølge Mr. Trash Wheels profil, så kan han virkelig godt lide pizzabokse og pytonslanger – han har dog kun fanget en enkelt pytonslange, som var stukket af fra sin ejer og lavet sig et hjem på Mr. Trash Wheel. På listen over ting, han ikke kan lide, står både engangsplastik og ænder højt. Det langsomme tempo Mr. Trash Wheel kører på, gør dog, at han kun er farlig over for plastikken og ikke skader hverken ænder eller andre dyr i vandet.
Opgør med plastikplagen
”Løsningen på verdens plastikproblem ligger i at gøre op med engangskulturen og i stedet omstille vores samfund til flergangsbrug og en sund cirkulær forbrugskultur,” siger Anne Aittomaki.
Det kan ske ved at erstatte engangsplastik med emballage, der kan bruges flere gange – for eksempel ved at sætte pant på emballage, som kan vaskes og bruges igen. Derudover mener Aittomaki, at der skal laves en global lov for plastik, og at verdens ledere skal sætte mål for at udfase engangsplastik og lægge en plan for industriens skift til vaskbare og genbrugs- eller genopfyldelige emballager.
”Der produceres alt for meget plastik, og fremskrivninger viser, at produktionen vil firedobles inden for tyve år. I 1964 blev der produceret 15 millioner tons plastik om året, i dag er det 380 millioner tons om året, hvoraf halvdelen er engangsplastik,” fortæller Anne Aittomaki og understreger, at det allervigtigste er at markant nedbringe produktionen af, og så håndtere plastikforureningen i havet:
”Løsningen på verdens plastikproblem ligger i at gøre op med engangskulturen og i stedet omstille vores samfund til flergangsbrug og en sund cirkulær forbrugskultur,”
Anne Aittomaki, strategisk direktør hos miljøorganisationen Plastic Change
”Vi skal arbejde på begge klinger. Langsigtet, få nedbragt produktionen af engangsplastik og skifte til genbrugsløsninger, og derefter skal vi nedbringe plastikforureningen i havene ved kystnære løsninger, som for eksempel maskiner, der opsamler plastik, inden det driver ud i havet”.
Anne Aittomaki, strategisk direktør hos miljøorganisationen Plastic Change
Befolkningen er håbet
Noget kunne tyde på, at forbrugerne er klar til at gå nye, mindre plastikbaserede veje. I en undersøgelse, Analyse Danmark har lavet for Plastic Change, svarede 90 procent af danskerne i 2021, at de ville returnere emballage i supermarkedet, hvis der var pant på den. Og netop forbrugerne er nøglen til at sikre en lovgivning på plastik og få indført genbrugs eller genopfyldelige produkter i industrien, mener Anne Aittomaki:
”Jeg tror, at håbet for fremtiden ligger hos befolkningen. Der er kommet flere kritiske forbrugere, og jo mere folk stiller krav og efterspørger grønne løsninger, jo mere vil det få politikerne til at lytte og handle”.
Danskerne er klar til genbrugsløsninger
I en undersøgelse, Analyse Danmark har lavet for Plastic Change, svarede 90 procent af danskerne i 2021, at de ville returnere emballage i supermarkedet, hvis der var pant på den.
