10. august 2025
Buræg er fortid i Sverige – og det skyldes ikke politikerne
Efter årtiers kamp er burægsproduktionen forsvundet i Sverige – fordi ingen længere vil købe dem.
Fra i år af findes der ikke længere burhønsproduktion i Sverige. Foto Jan Kraus.
Der er sket noget historisk i Sverige. Noget der indtil videre kun er sket i tre andre lande. Der bliver simpelthen ikke længere produceret buræg i landet, og det betyder, at man hverken kan finde buræg i køledisken i de lokale supermarkeder, i maden på hoteller eller i børnehaver.
Til gengæld kan man finde mange tomme bure og en industri, som officielt er lukket og slukket. Men modsat andre lande er de tomme bure i Sverige ikke et resultat af lovgivning, men derimod af en insisterende og vedvarende aktivisme, som faktisk har været i gang i mere end 50 år. Det skriver den svenske dyrevelfærdsorganisation Project 1882 i en pressemeddelelse.
”Der er en grund til, at vi understreger, at det er her sket uden lovgivning – for det viser, at det er muligt,” siger Benny Andersson, som er CEO for Project 1882.
Organisationen har nemlig sammen med mange andre aktivister taget sagen i egen hånd. De har kørt kampagner, snakket med firmaer, butikskæder og kommuner, og de har vedholdende understreget, hvor umenneskelige forhold burhøns lever under. En strategi, som har båret frugt.
Ifølge Project 1882 har deres kampagner nemlig reddet intet mindre end 17 millioner høns siden 2008 fra et liv bag tremmer.
Et burhøneliv skåret ud i pap
Der findes to typer bure til burhøns: traditionelle bure og berigede bure. De traditionelle bure er under et A4-ark i størrelse og har absolut ingen indretning, som f.eks. siddepind til hønsene. Den her type bure har været ulovlige i EU siden 2012.
I de berigede bure er der til gengæld indrettet en smule. Her er der oftest både et lille aflukket område, hvor hønsene kan lægge æg, en siddepind, strøelse og en klo-nedslidningsplade. Man skal dog ikke lade sig snyde. Selvom hønsene får mere indretning og plads, er der altså stadig kun tale om 750 cm2 – det svarer cirka til en lille laptop.
”Project 1882 arbejder for at gøre en forskel for de dyr, der bliver allermest udnyttet og er i mest smerte – det er vores grundmission,” siger Benny Andersson og fortsætter:
”Og produktionen af buræg er en af de mest grusomme industrier indenfor landbrug.”
For selv med den ekstra plads, er det langt fra muligt for hønsene at strække deres vinger eller bevæge sig særlig meget rundt. Det kan resultere i både skader, stress og i værste tilfælde død, noget der tydeligt ses på skjulte optagelser fra en burhøns fabrik i Estland, som blev offentliggjort tilbage i 2023.
Produktion af buræg er helt forbudt i Schweiz, Luxemborg og Østrig. Derudover er der flere andre EU-lande, blandt andet Danmark, som har lovet at udfase industrien indenfor en bestemt årrække.
Project 1882
Project 1882 hedder på svensk Dyrenes Ret. Men, når de arbejder internationalt går de under navnet Project 1882, som også ærer det år, hvor organisationen blev oprettet.
At de traditionelle bure er blevet forbudt i EU, betyder dog ikke, at der ikke er andre steder i verden, hvor de stadig bruges. Især i Asien og USA er de traditionelle burer stadig en realitet, da der ikke er lovgivning imod dem.
Æggeproduktion i bure er effektiv, men går ofte ud over hønsene - både fysisk og psykisk. Foto Marjan Blan
Et halvt århundrede senere bærer arbejdet frugt
“Det her begyndte jo for over 50 år siden med mere opmærksomhedsskabende kampagner i slut 1970’erne. Så vi har kunnet bygge oven på det – samtidig med, at det også gjorde det tydeligt, at befolkningen også vil af med burene,” fortæller Benny Andersson.
Han forklarer, at der faktisk var en lov om, at burhøns skulle forbydes i Sverige, men at deadline bare ikke blev mødt af industrien:
”For at gøre en lang historie kort, så fulgte industrien ikke lovgivningen, så politikerne ændrede lovgivningen. Derfor begyndte vi at fokusere på at holde de store firmaer, der køber og sælger æggene ansvarlige,” fortæller han.
Det resulterede i en kampagne, som startede tilbage i 2008, hvor 40 procent af alle hønsene i Sverige stadig blev opdrættet i bure. Kampagnen sluttede først officielt i 2021, hvor den store svenske butikskæde ICA, besluttede at afskaffe buræg i deres butikker.
Samme år har 95 procent af alle svenske kommuner valgt, at de heller ikke længere vil købe buræg.
Siden da har endnu flere butikker og firmaer tilsluttet sig bevægelsen, og i dag kan Project 1882 konkludere, at burene står tomme.
Endnu en kamp
Med de mange tomme hønsebure i Sverige, mener Benny Andersson ikke, at det bliver helt umuligt at få den svenske stat til at ulovliggøre al burægsproduktion i landet.
”Det ville være at forbyde en industri, som ikke længere eksisterer,” siger han.
Og når dét forbud er landet, kan organisationen nemlig putte al deres fokus på deres næste hovedprojekt – turbokyllingerne.
”Vores vision er en verden, hvor dyr er behandlet som individer med ret til deres eget liv, så vi prøver at bekæmpe industri-landbrug så meget som muligt. Og i dag er slagtekyllinger 95 procent af det industrialiserede landbrug – så det fokuserer vi meget på,” forklarer Benny Andersson.
Her tænker Project 1882 at benytte samme strategi som de gjorde med buræggene, og dermed give firmaer og kommuner muligheden for at boycutte industrien. Noget, vi faktisk også ser en tendens til herhjemme i Danmark.
Her på den anden side af Øresund, er der indtil videre 24 kommuner, som frivilligt har valgt at tage afstand fra de såkaldte turbokyllinger. En trend der startede med smilets by, Aarhus, som tilbage i oktober var de første til at fjerne det billige kyllingekød fra deres indkøbsliste.
Og Benny Andersson kender da også til beslutningen fra Aarhus:
”Jeg synes eksemplet fra Aarhus er godt, fordi det også er noget der viser, at man ikke behøver at vente på nogen andre. Du kan tage en beslutning i den kontekst, du er i – uanset om det er i en kommune eller i en mindre virksomhed.”
●Hemköp var den første butikskæde til at fjerne buræg fra deres butikker i Sverige. Det gjorde de i 2008.
Men i årrækken fra 2013-2017 fulgte Coop, Willys, Lidl, Netto og City Gross trop med beslutningen.
Turbokyllinger
Turbokyllinger er et kælenavn for en bestemt race af slagtekyllinger. Mere teknisk kaldes racen for Ross-308.
Det er en meget populær type kylling, da den kan vokse sig meget stor, meget hurtigt. Desværre betyder det også, at hønsenes organer og knogler har svært ved at følge med, hvilket kan resultere i hønsene får indre blødninger og ret hurtigt bliver kroppen for tung til at benene kan bære den.
80 procent af alt kyllingekød i verden kommer fra Ross-308 racen.
Kommunen, der startede en trend
Hvis du gerne vil vide endnu mere om, hvorfor Aarhus som den første kommune i Danmark besluttede sig for at droppe kødet fra turbokyllinger, så kan du klikke her. Vi har nemlig skrevet en hel artikel om det inde på vores indlandsside.
