04. april 2021

Vigtige skridt mod velfærd for verdens kyllinger

Som verdens første land vil Tyskland forbyde rutinemæssig aflivning af hanekyllinger. Samtidig dropper flere store producenter buræg.

Små skridt bringer mere dyrevelfærd ind i kyllingeproduktionen. CC BY Momo go

Små skridt bringer mere dyrevelfærd ind i kyllingeproduktionen. CC BY Momo go

Livet som kylling er ikke altid det rene kykliky – især ikke, hvis man er en burhøne og slet ikke, hvis man er en hanekylling. Men for nyligt har ti af Europas største fødevarekoncerner meldt ud, at de dropper buræg i deres produktion. Og i Tyskland har regeringen netop godkendt udkastet til et lovforslag, som vil forbyde aflivning af nyudklækkede hanekyllinger fra januar 2022.

”De her tiltag er et positivt skridt i retning mod bedre dyrevelfærd,” siger direktør for organisationen World Animal Protection Danmark, Gitte Buchhave.

Arbejdet bærer frugt

En burhøne lever på 0,075 m2 – det er lidt større end et stykke A4-papir. De kan ikke strække vingerne, komme udenfor i den friske luft og ser aldrig solens lys.

”Bur- og skrabehøns har ikke den nødvendige plads for at leve i forhold til deres instinkter. De bliver stressede, gør skade på hinanden, og generelt påfører disse opdrætningsmetoder store lidelser for fuglene,” fortæller Gitte Buchhave.

Næsten halvdelen af Europas omkring 360 millioner æglæggende høns er burhøns. De seneste årtier er produktionen af burhøns dog faldet – og alene i EU halveret, fortæller Gitte Buchhave og nævner, at mere end 1000 firmaer vil udfase brugen af burhønseæg inden 2025.

Senest har ti af Europas største fødevarefirmaer, som blandt andet står bag Marabou, Oreo og mange andre kendte brands, tilsluttet sig løftet og opfordrer samtidig EU til at forbyde burhøns.

”Det er kulminationen på mange års kampagneoplysninger, som gør, at de store fødevarekoncerner nu dropper buræg i deres produktion. Det viser, at det nytter at prøve at skabe forbedringer – men det tager tid,” siger Gitte Buchhave.

Rutinemæssige aflivninger

Hvert år bliver seks milliarder hanekyllinger i den kommercielle produktion aflivet kort efter, de er udklækket – alene fordi de ikke kan lægge æg eller egner sig til at blive solgt som kød. Det sker både i bur-, frilands-, økologisk- og skrabehønsproduktionen.

World Animal Protection mener ikke, at det er etisk forsvarligt at udklække så mange hanekyllinger blot for at aflive dem:

”Dyr skal ikke anskues som en overskuds-vare, fordi de ikke passer ind i et højintensivt industrilandbrug,” siger Gitte Buchhave.

For at ændre denne praksis har den tyske regering investeret over otte millioner euro i forskning, som nu har gjort det muligt at frasortere hanekyllinger på et tidligt stadie i æggene, så de ikke skal komme til verden blot for at blive slået ihjel. Ifølge Gitte Buchhave bør Tysklands nye metoder og forbud mod aflivning af nyfødte hanekyllinger være en rettesnor for dansk landbrug.

”Der sker meget, som får os små skridt tættere på dyrevelfærd. Men dyrevelfærd opnås først, når dyr får lov til at leve i overensstemmelse med deres instinkter og ikke i bure. Det kun kan ske, hvis alle spiser mindre kød,” siger Gitte Buchhave.