Burger og chokolade fjernes fra britiske børns skærme.

Teitur Larsen

Journalist

Læsetid 0 min.

For nogle måneder siden lå jeg, som mange andre i slut 20’erne, i min seng på tom mave efter en lang arbejdsdag og doomscroolede min telefon for nyheder og reels spækfyldt med brainrot, AI-videoer – og reklamer.

Midt i mit tankeforladte swiperi dukkede en reklame op med en æstetisk smuk og forførende softice smurt med en glinsende lakridssovs i et perfekt opstillet lys. De folk, der kender mig, ved, at jeg har en utrolig sød tand, og at jeg mildt sagt er helt tosset med lakrids, og lige dér var det den smukkeste is, jeg nogensinde havde set i mit liv. Jeg var solgt. Intet mindre end 10 minutter senere stod jeg med den præcis samme is i hånden.

Jeg er ikke alene om det her. Virksomheders markedsføring er nemlig virkelig effektiv. Så effektiv, at den kan få os til at købe produkter, vi hverken har brug for eller egentlig havde planlagt at købe. Det ved vi fra forskning.

Det er medvirkende til, at overvægt og fedme i dag er den mest udbredte form for fejlernæring – mere end underernæring. Ifølge Verdenssundhedsorganisationen, WHO, er én ud af otte mennesker i dag overvægtig. Det er en fordobling siden 1990.

Men hvad kan vi som samfund gøre for, at jeg ikke går imod mit ”ingen is i hverdagen”-princip?

Vi kan blandt andet gøre som Storbritannien lige har gjort og forbyde reklamer for usunde fødevarer – eller junkfood.

I dag er hvert femte barn eller ung i verden overvægtig, ifølge FN’s Børneorganisation, UNICEF. Lazy_Bear, iStock.

Ingen is før klokken 21

Siden starten af januar har det i Storbritannien været forbudt at reklamere for fødevarer med højt indhold af fedt, salt og sukker til børn på sociale medier, online platforme og i tv før klokken 21.

I dag har Storbritannien den tredjehøjeste fedmerate i Europa. Den britiske regering vurderer overvægt til at være et sundhedsskadeligt problem, der koster det britiske sundhedsvæsen over 11 milliarder pund om året.

Som sagt stiger antallet af overvægtige ikke kun i Storbritannien, men i hele verden. Det er skyldes primært, at middelklassen stiger, og at der er flere fødevarer til rådighed – især ultraforarbejdet mad såsom morgenmadsprodukter, yoghurt med smag, myslibarer, slik og færdigretter. Det er fødevarer som er usunde, men smager godt, er billige og som er markedsført rigtig godt.

Det er et problem, fordi overvægt kan føre til en række følgesygdomme som hjerte-kar-sygdomme, diabetes og kræft. Derudover har overvægt hos børn negative psykosociale konsekvenser, der påvirker barnets livskvalitet på grund af diskrimination og mobning.

Men kan vi virkelig bekæmpe overvægt ved at mindske eksponeringen af is, burger og sodavand?

Det vil i hvert fald hjælpe på problemet, mener Sanja Golubovic, der er ph.d.-studerende på Institut for Sundhed ved Syddansk Universitet og Steno Diabetes Center.

”Et forbud er umiddelbart et skridt i den rigtige retning. Det handler om at kigge på, hvordan vi skaber nogle sunde rammer, og det gør vi netop ved ikke at eksponere børn eller voksne for det, vi ved er usundt.”

Hvad er formålet med Storbritanniens lov?

Ifølge den britiske regering kan det nye reklameforbud forhindre fedme hos 20.000 børn og spare det britiske sundhedsvæsens udgifter med op til 2 milliarder pund.

Over 22 procent af de britiske børn i skolealderen lever med overvægt eller fedme. Når børnene afslutter grundskolen, er det mere end hvert tredje barn. Derudover har knap en fjerdedel af alle engelske børn huller i tænderne inden femårsalderen.

●Globalt set vil overvægt og fedme koste verdens sundhedsvæsener tre milliarder dollars om året i 2030, ifølge WHO. I 2060 vil udgiften være steget til 18 milliarder dollars.

Mange lande har skruet ned for mad-reklamerne

Storbritannien er langt fra det eneste land, der har gode erfaringer med at regulere eksponeringen af usunde fødevarer.

I 2019 forbød man i London reklamer for usunde fødevarer på offentlig transport såsom metroen og busser. Forbuddet fik de britiske husholdningers indkøb af usunde fødevarer til at falde med 6,7 procent. Det fik antallet af overvægtige personer til at falde med knap fem procent. Forbuddet vurderes også at have sparet det britiske sundhedsvæsen for 218 millioner pund. og så har det været med til at mindske den sociale ulighed i sundhed.

I Quebec i Canada har de siden 1980’erne forbudt markedsføring til børn under 13 år, hvilket har fået sandsynligheden for at købe fastfood til at falde med 13 procent.

I Irland er det blandt andet forbudt at bruge kendisser eller karakterer i markedsføringen af fødevarer til børn, og det er også ulovligt at markedsføre usunde fødevarer ved steder, der primært besøges af børn

Og sidste år indførte Norge endnu et forbud mod markedsføring af usunde fødevarer til alle under 18 år.

Sanja Golubovic er netop i gang med et forskningsprojekt, der undersøger den digitale markedsføring af usund mad og drikke, som børn eksponeres for.

Virksomhedernes reklamer har nemlig ét formål: at vække følelser i os, der får os til at købe produktet. Og de er rigtig gode til det, ifølge forskningen.

”Vi ved, at vaner skabes tidligt, og at vi tager dem med videre ind i voksenlivet,” siger Sanja Golubovic og fortsætter:

”Mindre børn efterspørger og plager om de produkter, der er markedsført. Reklamerne påvirker normer, og de skaber trends, der afgør, hvad der er fedt at spise og drikke,” siger hun.

Storbritannien er ikke det første land til at indføre reguleringer på junkfoodreklamer. I Chile har de haft lignende regler det seneste årti.

Sorte advarselsskilte

I Chiles hovedstad Santiago bor Andrés Guerrero. Han arbejder som civilingeniør, og han har stort set altid boet i byen.

“Generelt lever jeg et ret sundt liv. Jeg dyrker meget sport, hvilket ikke er så typisk her i Chile. Det synes jeg er ærgerligt” siger han.

Når Andrés Guerrero tager ned i supermarkedet efter træning, forsøger han – ligesom mig – så vidt muligt at undgå sukker. Og til at hjælpe ham med det, er der sorte advarselsmærkater på fødevarerne, som gør det nemt for ham at se, om et produkt har et højt indhold af enten kalorier, sukker, salt eller mættet fedt. Sådan har det været i Chile siden 2016, da en lov om restriktioner på usunde fødevarer blev indført.

”Mærkater har gjort, at jeg er blevet mere bevidst om, hvad fødevarerne indeholder. De kan også være afgørende for, hvilke fødevarer jeg køber”, siger han.

Chile har i årevis haft et stort problem med overvægt. En national undersøgelse fra 2017 viser, at over halvdelen af de chilenske børn mellem seks og syv år overvægtige, og næsten tre ud af fire voksne er enten overvægtige eller svært overvægtige.

”Jeg har venner fra andre sydamerikanske lande, og når de besøger Chile, så lægger de mærke til, at vi har et stort fedmeproblem i landet,” siger Andrés Guerrero.

Udover skiltene har Chile indført et forbud mod at markedsføre usunde fødevarer til børn. Det betyder, at du ikke kan købe myslibarer på skoler, du kan ikke se junkfood i tv’et før klokken 22, du kan ikke finde Tigeren Tony på din cornflakes, og du kan heller ikke finde legetøj i ungernes Happy Meals. Loven har gjort, at børn i Chile ser 73 procent færre junkfoodreklamer.

Hvad er ultraforarbejdet fødevarer?

Ifølge Kræftens Bekæmpelse kan man genkende ultraforarbejdet fødevarer ved, at du ikke kan lave dem i dit eget køkken.

Det gælder ikke kun slik, chips og sodavand, men også fødevarer, som vi opfatter som mere almindelig mad som færdigretter, pålæg, morgenmadsprodukter, frugtyoghurt og dressinger. De har ofte et højt indhold af fedt, sukker og/eller salt, indeholder E-numre, en lang liste med ingredienser, vi ikke har i vores egne køkkener, E-numre og har lang holdbarhed.

●Chile har oplevet en massiv vækst i økonomien, hvilket er en af årsagerne til, at landet i dag har en af verdens højeste fedmerater. I 2017 var over halvdelen af de chilenske børn mellem seks og syv år overvægtige, og næsten tre ud af fire voksne, er enten overvægtige eller svært overvægtige. Det betyder også, at fedme og ikke-smitsomme diætrelaterede sygdomme de største årsager til dødsfald og handicap i Chile.

De sorte advarselsmærkater viser her, at spreads, som mange spiser til morgenmad, indeholder et højt antal kalorier, sukker og mættet fedtstoffer. Foto: Andrés Guerrero.

Kan ikke stå alene

Det tyder på, at reglerne i Chile også har været med til at ændre befolkningens indkøbsvaner.

”Vi kan se, at salget af fødevarer med højt indhold af sukker, mættet fedt og salt er faldet,” siger Natalia Rebolledo, der forsker i netop lovens effekt i landet ved Institut for Ernæring og Fødevareteknologi ved Chiles Universitet.

Hendes forskning viser, at fødevarer med mærkatet ”højt sukkerindhold” er faldet med knap 37 procent i lovens tre første år. Samtidig steg salget af føde- og drikkevarer uden sorte mærkater. Virksomhederne har også ændret deres produkter, så andelen af usunde fødevarer på de chilenske supermarkedshylder er faldet med over 18 procent.

”Folk er blevet mere bevidste om deres indkøb. Det har været en hjælp at se, at nogle af de her produkter, som vi troede var sunde, faktisk ikke er det. Myslibarer var set som en sund snack, men nu har de et advarselsskilt, der siger, at de har et højt indhold af sukker,” siger hun.

Men hvorvidt loven har haft en reel effekt på folks vægttab, er det for tidligt at sige noget om.

”Coronapandemien har haft en forstyrrende effekt, fordi Chile havde en af de længste nedlukninger i verden. Overvægt var stoppet med at stige og blevet mere stabil, og vi troede, at den ville begynde at falde, men så kom pandemien,” siger Natalia Rebolledo.

Hun er dog netop blevet færdig med et studie, som analyserer chilenske børns spisevaner. Hun kan ikke afsløre de konkrete resultater endnu, men hun kan fortælle, at loven har haft en positiv effekt på deres spisevaner og viden om sund kost.

Det er dog langt fra den ultimative løsning på Chiles problem, forklarer hun:

”Loven har gjort folk mere bevidste om, hvad der er usundt, men det har ikke forbedret adgangen til sundere fødevarer. Det er vi nødt til at ændre, hvis vi skal fortsætte med at bekæmpe overvægt.”

Det er Sanja Golubovic enig i. Hun understreger, at reguleringer af eksponering og markedsføringstryk er gode tiltag, men at sundhed er meget mere end forbud.

”Vi skal lære børnene, hvad sund mad er, og hvordan de laver sund mad. Vi skal også arbejde med de strukturer, der påvirker, hvad familier putter i indkøbskurven. Der kan pris være et effektivt greb,” siger hun.

For ja – det kan være rigtig svært at vælge sundt i et system, der konstant at lokker dig med det usunde.

Derfor vil jeg slutte af med en trøst til dig, der godt ved, at den smukke softice er usund, men alligevel lader dig forføre. For hvis du køber den, er det måske ikke kun, fordi du har rygrad som en regnorm. Det er fordi, den er produceret, designet og markedsført til, at du skal fristes til at købe den.

Hvad gør vi i Danmark?

Herhjemme i Danmark bliver vi også mere overvægtige. I dag er hvert femte danske barn overvægtigt, ifølge Sundhedsstyrelsen.

For at bekæmpe dét, vil regeringen – ligesom Chile og Storbritannien – forbyde reklamer for usunde fødevarer til børn under 15 år. I dag er vores regulering af digital fødevaremarkedsføring baseret på frivillige aftaler som ‘Kodeks for Fødevarereklamer til børn’.