23. juni 2024

Cirkulær ekspert og selverklæret Bilka-dansker: ”Hvis selv jeg kan blive overbevist om fordelene ved at leje tøj, så kan alle”

Verden over lejer flere og flere deres tøj frem for at købe. Potentialet er enormt – hvis det kan sætte modebranchens vilde produktion ned.

Illustration: Eva Søe Olsen

Illustration: Eva Søe Olsen

Sommerens bryllupper nærmer sig, og er du inviteret med til et eller flere af dem, har du måske ledt efter en ny kjole eller et jakkesæt. Selvom den med stor garanti kun bliver brugt den ene gang, og derefter kommer til at hænge i klædeskabet. Det var netop en designerkjole købt til et bryllup, som gav ideen til folkene bag den amerikanske virksomhed Rent The Runway, der som de første i verden virkelig satte gang i markedet for leje af tøj helt tilbage i 2009.

Heidi Svane Pedersen arbejder med at fremme cirkulære forretningsmodeller hos danske livsstilsvirksomheder hos Lifestyle & Design Cluster. Hun ser et stort potentiale i udlejningsmarkedet.

”Jeg glæder mig til at se flere nye platforme, der matcher udbud med efterspørgsel og gør kvalitetstøj tilgængeligt til en overkommelig pris, lidt som vi kender det fra Airbnb. Når vi begynder at se brands designe tøj med udlejning for øje, kan det nedbringe produktionen, samtidig med at de får en løbende indtjening i stedet for kun at sælge tøjet én gang,” siger Heidi Svane Pedersen.

Hun har selv lejet en stor del af sin garderobe de sidste otte år og fortæller, hvordan det første outfit, hun lejede, var en øjenåbner:

”Jeg lejede et Filippa K-jakkesæt, der normalt kostede 12.000 kr. for 400 kr. for en måned. Jeg brugte det 18 dage i perioden, og det blev hverken nusset eller begyndte at lugte af sved. Det var en kæmpe aha-oplevelse i forhold til, hvad det handler om, når vi som forbrugere altid får at vide, at vi bør investere i godt design i stedet for at købe billigt tøj.”

Hun griner og fortsætter: ”Og jeg er altså virkelig en ’Bilka-dansker’. Så hvis selv jeg kan blive overbevist om fordelene ved at leje tøj, så kan alle.”

Global tendens

Det globale marked blev siden Rent the Runways opstart spået et stort potentiale i takt med at flere og flere forbrugere fik øjnene op for modeindustriens massive påvirkning på klima og klode. Der kom flere spillere på banen med forskellige koncepter: Fra såkaldt occasion wear, hvor man lejer en dyr kjole i et par dage, til abonnementer, hvor man vælger et bestemt antal stykker tøj, som man så skifter ud måneden efter. Flere og flere – fra kendisser og royale til almindelige forbrugere med et begrænset budget – begyndte at leje tøj.

Men så ramte corona og fra den ene dag til den anden var der ikke længere brug for forskellige outfits til møder på kontoret eller til fester og andre arrangementer: Over halvdelen af Rent the Runways 100.000 medlemmer aflyste deres abonnement indenfor få dage.

Siden da har verdensmarkedet for leje af tøj i den grad rejst sig igen: Sidste år blev det vurderet til en værdi på 6.2 milliarder dollars, hvilket er mere end en fordobling siden 2016 ifølge GlobalData. Der kommer hele tiden nye virksomheder og koncepter til over hele verden.

Fra YCloset i Kina, Flyrobe i Indien til Onrotate i Sydafrika og Glamcorner i Australien. Listen fortsætter i adskillige lande på de fleste kontinenter. Enkelte har butikker og showrooms, men væksten sker især online i takt med at nye tech-løsninger ser dagens lys med alt fra virtuelle prøverum og sociale netværk mellem brugerne.

Den farverige app By Rotation er fx blevet kaldt leje-modens svar på Instagram. Her bliver man inviteret til at være med i ’verdens største delte garderobe’, hvor private lejer deres tøj til hinanden. Forestil dig at låne en blazer til en ven, men så får du bare penge for det.

Så meget forurener modeindustrien

En lang række store modebrands, fra H&M til danske Ganni, har også udviklet leje-koncepter for at få en andel af det cirkulære potentiale. Det kræver dog ofte store budgetter at lave en separat webshop. Iværksætter Drita Memisi fik derfor ideen til Less Fashion i Danmark, som tilbyder mindre virksomheder hjælp til logistik og en integreret sofwareløsning, hvor kunderne under betaling på den eksisterende webshop kan vælge at leje tøjet i stedet for at købe det.

Selvom det danske marked lader vente på sig, vurderer Drita Memisi, at tøjudlejning også kommer til at slå igennem herhjemme: ”Jeg tror på ’rental revolutionen’. Se bare på bilmarkedet, hvor deleøkonomien er kommet for at blive. Jeg tror især de yngre generationer er klar til at få et andet forhold til tøj. De vil være frie og eje mindre.”

For nyligt gik udlejningsplatformene Fjong og Rentista dog konkurs. Det samme skete for renserikæden Butlers. Drita Memisi forklarer, at høje priser i Danmark hidtil har stået i vejen for samme vækst herhjemme.

Løsninger til en hver smag

Flere har igennem årene sat spørgsmålstegn ved, om det overhovedet er bedre for miljøet at leje en kjole. For eksempel koster det på miljøregnskabet, når tøjet skal sendes frem og tilbage, og rens bruger kemikalier. Flere leje-løsninger forsøger dog sig hele tiden med bedre alternativer ved at tilbyde lokale afhentningssteder, opfordre lejerne til selv at vaske tøjet i hånden og sende det videre i genanvendelige poser eller tasker.

Ifølge Heidi Svane Pedersen er det svært direkte at sammenligne miljøpåvirkningen, da udlejningsmarkedet endnu er under udvikling. Men det forurener stadig markant mere at købe nyt, hvor der som regel er blevet brugt store mængder vand, kemikalier og CO2 i produktionen.

Eller sagt på en anden måde: Det er bedre, en kjole bliver lejet ud 30 gange, fremfor at 30 mennesker køber en ny kjole. Men hvis lejemarkedet skal gøre en forskel på modeindustriens miljøaftryk, kræver det, at produktionen af tøj på globalt plan kommer ned. Og her kan tøjleje blive en del af løsningen.

”Vi er et hav af forskellige mennesker med forskellige behov. Og vi kommer ikke uden om, at modebranchen skal til at tænke i, at tøjet skal cirkulere. Leje er et vigtigt supplement til gensalg og genbrug, fordi det taler til nogle nye målgrupper,” slutter Heidi Svane Pedersen.

Vi deler mere og mere

Deleøkonomien kom for alvor på folks læber i 2010’erne, hvor flere nye digitale platforme og tjenester kom til. I dag lytter vi til musik på abonnement i stedet for at købe, og mange har prøvet at holde ferie i en Airbnb-lejlighed.

Bliv klogere på dele-revolutionen i denne TedTalk.