Dansk-afghanske Najiba kæmper for hemmelige skoler til 5.200 afghanske piger

I en hemmelig skole

Najiba Akbari er stifter af Afghan-Daanish Foundation, der samarbejder med den afghanske uddannelsesorganisation PenPath om at lære afghanske piger at læse og skrive. Organisationen indsamler penge fra Danmark, der bruges til dels at lønne lærerne, men også til undervisningsmaterialer som hæfter, blyanter og tavler.

”Vores samarbejdspartner i Afghanistan går fra dør til dør i både storbyer og i landsbyer for at tale med pigernes forældre og få deres tilladelse til, at børnene må mødes “hemmeligt” og få undervisning,” siger Najiba Akbari.

”Det er ofte børn fra hele opgange i Kabuls højhusbyggerier eller en hel landsbys børn, der mødes til hemmelig undervisning,” forklarer Najiba Akbari. De bliver undervist i sprog som Dari og Pashto et par gange i ugen og mødes til undervisning i private kældre, baglokaler eller tomme huse i landsbyer.

I Afghan-Daanish Foundation har 81 hemmelige lærere tilknyttet i forskellige dele af Afghanistan. De underviser 5.200 afghanske piger, selvom det er forbudt og derfor forbundet med en enorm risiko.

I slutningen af marts blev formanden for PenPath, Matiullah Wesa, anholdt af Taliban, og han er ikke alene. Indenfor de sidste to måneder er yderligere otte personer, der har forbindelse til organisationen, blevet anholdt.

”Matiullah Wesas pludselige anholdelse er et kæmpe chok for os,” siger Najiba Akbari. Derfor holder organisationen lav profil i øjeblikket, men stopper ikke arbejdet med at drive undergrundsskolerne, forklarer hun.

Najiba Akbari havde aldrig forestillet sig, at Taliban ville anholde nogen, der arbejder for at udbrede uddannelse. Det første ord i Koranen betyder nemlig at læse. ”Jeg troede alligevel ikke, at Taliban ville gå imod, hvad der står i Koranen,” siger hun undrende.

I dag har hun kontakt til flere af lærerne i Afghanistan, der på trods af anholdelserne fortsat underviser.   

Vil afskaffe analfabetisme 

Faktisk var undergrundsskolerne slet ikke Najiba Akbaris originale plan. I 2019 besøgte hun Afghanistan, hvor hun rejste rundt i den sydlige del af landet. Der så hun med sine egne øje, at der bare 30 kilometer udenfor Kabul manglede skoler.

”Dengang var det afghansk lov, at alle skulle gå i skole, men det kunne de ikke, for der fandtes ingen skoler,” siger hun.

Selvom der under krigen i Afghanistan blev investeret enorme beløb i at bygge skoler i landet, og andelen af mennesker, der kunne læse, steg fra 32 procent i 2011 til 43 procent i 2018, var der stadig mangel på skoler.

Derfor stiftede hun Afghan-Daanish Foundation, som de følgende år indsamlede 250.000 kroner til at opføre en ny skole for piger i Khaki Jabbar distriktet, der ligger 30 kilometer syd for hovedstaden Kabul.

”Min vision var, at vi skulle bygge en skole for piger, hvor der skulle undervises i seksualitet, bæredygtighed og ligestilling. Jeg så store potentialer og var fyldt af håb,” fortæller Najiba Akbari.

Det starter med uddannelse

Uddannelse af piger er ikke bare vigtigt for pigen selv, men også for samfundet omkring hende. Hvis en pige ikke har en uddannelse, er der tre gange større chance for, at hun bliver gift før hun er 18 år. Så uddannelse forhindrer altså børneægteskaber, og dem er der mange af i Afghanistan. Faktisk bliver 28 procent af kvinderne i Afghanistan gift, før de fylder 18 år, og fire procent før de er 15 år.

Og hvis man bliver gift tidligt, får man også børn tidligt og ofte hurtigt efter hinanden, og det kan give komplikationer under graviditet og fødsel. I Asien er Afghanistan det land med det højeste antal dødsfald i forbindelse med graviditet. Det er faktisk højere end i alle  seks nabolande tilsammen.

Ifølge forskere fra Johns Hopkins Center for Humanitarian Health er dødeligheden blandt både mødre og spædbørn steget, siden Taliban overtog magten. Det skyldes blandt andet, at piger ikke går i skole, og at flere NGO’er har trukket sig ud af landet, men også at størstedelen af plejepersonalet på sygehusene var kvinder, som ikke længere må gå på arbejde.

Før Taliban overtog magten i Afghanistan, var samfundet ellers positivt stemt overfor kvinders rettigheder. Hele 86 procent af befolkningen mente, at piger skulle tage en uddannelse, og tre ud af fire mente, at kvinder skulle arbejde udenfor hjemmet.

Det var dét Afghanistan, Najiba Akbari rejste til i igen i sommeren 2021 for at opføre den skole, hun havde indsamlet penge til.

Flugt i nattøj

Men da Najiba Akbari ankom for at bygge skolen, stødte hun hurtigt ind i problemer. ”Jeg kunne ikke få fat på de kontakter, jeg havde i uddannelsesministeriet, og det stykke jord, vi var blevet lovet, havde Taliban overtaget,” siger hun.

”De hvide Taliban flag var overalt, og for hver dag der gik, overtog Taliban flere og flere provinser, så der til sidst kun var Kabul tilbage.”

Det kulminerede den 15. august 2021, hvor Taliban overtog Kabul, og Najiba Akbari måtte flygte ud af landet. ”Det var midt om natten, jeg flygtede i mit nattøj,” siger hun. Kabul lufthavn var omringet af Talibans kontrolposter, og der herskede kaos. ”Hver gang jeg fik øje på et andet menneske, kunne jeg se panikken og frygten i deres øjne,” forklarer hun.

”Talibanerne bar deres våben synligt, så der ikke var tvivl om, hvem der bestemte. De stod med deres store turbaner og lange skæg, og skød ind i de store menneskemængder,” forklarer hun. ”Det var heldigt, jeg kom derfra i live.”

Hun endte på et fly til Dubai og vidste, at hun måske aldrig ville komme tilbage til sit fødeland.

”Det er hårdt at tale om, for jeg kom til Afghanistan med en drøm. Vi skulle bygge skolen, men så var jeg nødt til at flygte. Det var som om, alt håb blev tabt på gulvet, og mit arbejde var spildt,” siger Najiba Akbari.

Brændte eksamensbeviser

På mange måder er Najiba Akbari netop et billede på meget af det, kvinderne i Afghanistan har mistet. Hendes negle er malede med neglelak. Hun går i høje hæle, og har langt mørkt, bølget hår. Hun bruger make-up, er uddannet i statskundskab og arbejder i Finansministeriet. Intet af det er nu muligt i Afghanistan.

Den sidste tid i Kabul boede Najiba Akbari hos en familie, hvis datter er jævnaldrende med hende. Hun hedder Nilad, og læste ligesom Najiba Akbari økonomi, men på universitetet i Kabul.

”Hun gik på sit sidste semester og skulle forsvare sit speciale en måned efter, så var hun færdig,” fortæller Najiba Akbari med rystende stemme. ”Hun blev færdig, men skulle brænde sit eksamensbevis efter Taliban forbød kvinder at uddanne sig. Nu sidder hun derhjemme og kan ikke bruge sin uddannelse, for hun må ikke arbejde,” fortæller hun.

Et lille bitte lys 

Oplevelserne i Afghanistan gjorde det kun endnu mere klart for Najiba Akbari, at uddannelse for piger er mere vigtigt end nogensinde. Derfor besluttede Afghan-Daanish Foundation, at pengene, der ellers skulle bruges til at opføre skolen, nu betaler lønninger til lærerne og undervisningsmaterialer til pigerne.

Organisationen indsamler stadig penge, som alle ender i dens netværk af undergrundsskoler i Afghanistan. Og Najiba Akbari håber, at det giver afghanske piger en tro på fremtiden. ”Når jeg taler med kvinder og lærerinder, der er villige til at undervise i al hemmelighed, så vidner det om, at de ikke giver op,” siger hun.

Ligesom hun er sikker på, at de hemmelige skoler gør en forskel, ved hun også, at de mennesker der underviser, gør det med livet som indsats.

”På den ene side føler jeg, at vi gør det rigtige og kæmper for at lære piger at læse og skrive. Men på den anden side ved vi, at når vi sender dem penge til at drive skolerne og undervise, så sætter vi deres liv på spil.”

Men de hemmelige skoler i Afghanistan er et lille bitte lys for piger, der på et splitsekund har mistet alle deres basale rettigheder. ”Mange har glemt, hvad der foregår i Afghanistan, og det internationale samfund har givet op på de afghanske kvinder og piger,” siger hun.

Men Najiba Akbari vil ikke lade Matiullah Wesas arbejde gå til spilde.

”Jeg fortsætter mit arbejde for at give håb til tusinder af unge piger i Afghanistan”.